Efter en sommer, hvor skøgerne i den grad har ligget på den
lade side og nydt det, er hverdagen nu tilbage i Skøgefælden: De fire skøger
flyver og farer omkring. At please er stedse deres raison d’être og intet lades
ugjort i bestræbelsen på at sende glade matadorer ud ad døren – smilende og med
lettet pung.
At der er run på og at skøgerne har hænderne fulde, ses på dette snapshot fra Skøgefælden, hvor den opmærksomme beskuer vil kunne konstatere, at skøgerne har været nødt til at tilkalde forstærkninger for at kunne honorere kundernes krav og efterspørgslen på deres services.
At der er run på og at skøgerne har hænderne fulde, ses på dette snapshot fra Skøgefælden, hvor den opmærksomme beskuer vil kunne konstatere, at skøgerne har været nødt til at tilkalde forstærkninger for at kunne honorere kundernes krav og efterspørgslen på deres services.
Og hvad siger skøgerne til denne tingenes hektiske tilstand?
”Vi er ganske blevet løbet over ende,” siger Lilleskøgen, ”men skal der løbes, er over ende selvfølgelig en skøgefavorit.”
”Bestemt,” nikker skøgen, vi kendte som Lumre Lyngby, ”vi skøger vil jo gerne have noget at rive i.”
Provinsskøgen tilslutter sig ganske dette synspunkt: ”Ja, vi har aldrig behøvet en pisk over nakken for at tage fat. Det handler om arbejdsmoral, glæden ved at gøre et godt og effektivt stykke arbejde. And on that happy note, schnell, schnell, piger, weitermachen!”
”Ja, ja,” siger skøgerne, ”vi kommer nu.”
De fire skøger ser på hinanden og skøgen, vi kendte som Lumre Lyngby, siger det, de alle tænker: ”Og det gør kunderne også!”
”Nemlig,” siger Sydhavnsskøgen. ”For som alle, der kender os ved, så gaber vi aldrig over mere end, vi kan sluge!”