lørdag den 27. september 2014

Lilleskøgens fødselsdagsvise



 


Mel: Lille Lise fik en dukke rød

Lilleskøgen, Lilleskøgen, hun har fødselsdag,
derfor skal hun fejres, kysses og belejres.
Lilleskøgen, hun skal kysses, både for og bag.

Lilleskøgen, Lilleskøgen fejres skal med fynd:
Der skal synges sange, viftes køer lange.
Lilleskøgen, Lilleskøgen lever smukt med synd.

Lilleskøgen, Lilleskøgen skal ha’ knus og klem
gaver, blomster, kager, lutter gode sager,
Lilleskøgen skal forkæles – får hun også lem?

Skøgerne de ønsker hende alting godt i år:
Kærlighed og varme, mænd med ægte charme
Skøgerne de ønsker hende lutter gode kår.

tirsdag den 2. september 2014

Cityskøgens gode bag



Forleden aften afholdtes der i Skøgefælden en festlighed. Skøger og andre løsagtige, letlevende, letbenede fruentimmere mødtes for at fejre den skøge, vi gennem det sidste år har kaldt Lumre Lyngby. Vor skøge fyldte nemlig år, og den slags fortjener en ordentlig kalas. 

 Skøgens fødselsdagsfestlighed ses her – en vidunderligt utugtig seance med crossdressing, falske overskæg, cigarer, skaldepandeparykker, høje hatte og andet skørlevned.

I anledning af dagen tog skøgen navneforandring, således at hun nu kaldes Cityskøgen. Forskellige navne havde været på tale – Støttegruppen Horeungen Hepper havde således foreslået det mindeværdige Frederiksberg-Fjabben, men da Udvalget følte, at noget mere diskret trods alt ville være at foretrække, faldt valget på det mundrette Cityskøgen.

Men dermed var festen ikke slut. For blandt de mange betænksomme og skønne gaver, Cityskøgen modtog, var der også en særligt rørende anerkendelse: Skøgen modtog Udvalgets kåring som Bagerjomfru, en nyindstiftet ærestitel til en udvalgt og særligt kyndig gastroskøge med evner indenfor bagekunsten.

”Titlen som Bagerjomfru tildeles dig, kære City, for dine helt særlige evner for at håndtere store brød. Med flid pisker og ælter du dem igennem, til de bliver bløde og føjelige. Du sparer ikke riset, og resultatet bliver store mundfulde af salighed, brød der smelter på tungen og fylder sjæl og legeme med en følelse af dyb tilfredsstillelse. Du er en stjerne med en kagerulle, en mester med et piskeris, uovertruffen i alt hvad der er sødmefuldt og syndigt og du har et sikkert greb om byens bedste boller. Du kan bage på en ÆM, du kan bage på en FM, ja du kunne bage på en sten og resultatet ville altid være mindeværdigt. Du er vores alle sammens bagerjomfru. Du er og bliver en slattenskøge,” læste Sydhavnsskøgen op fra sin telefon, hvor hun havde taget noter til talen og udbrød straks: ”Åhr for helvede, skide telefon. Der skulle stå SKATTEskøge!”
 
”Pyt med det,” smilede Cityskøgen gennem rørte tårer, ”når enden er god, er alting godt. Og min ende er lige så god som min bag!”

Skøgerne rejste sig leende og hævede deres glas: ”Hep hep og lodret kø for Bagerjomfruens gode bag.”

 Den nyudnævnte bagerjomfru ses her i fuldt ornat