Det var en tidlig søndag morgen i Skøgefælden. De fire
skøger mødtes trætte og morgentavse i Fældens kælderkøkken, hvor Lilleskøgen,
der allerede længe havde været oppe, var i gang med at forberede dagens første
måltid.
Lilleskøgen ses her forberede morgenmad til de andre skøger.
Mens den unge gastroskøge trællede ved komfuret (og trallede, mens hun
trællede), samledes de andre i et gruppekram.
Morgenkåde skøger, varmt klædt på
”Uh, jeg synes, det er koldt om morgenen,” sagde Cityskøgen.
”Det er det godt nok,” sagde Sydhavn. ”Koldt og mørkt. Man har mest lyst til at blive under sin dyne med en stamkunde. Hvem, der bare havde en…”
”Hvad, en dyne?” spurgte Provinsskøgen.
”Nej, en stamkunde.”
”Ja, stamgæster kan anbefales,” sagde Provinsskøgen og nikkede tilfreds. ”De er virkelig umådeligt nyttige. Jeg kunne godt unde jer en, piger.”
”Én? Vi kan da ikke nøjes med en enkelt stamkunde!”
”Nej, skøger – I skulle jo have en hver. Sådan en, der kunne komme med kaffe på sengen og stramme jeres korsetsnører og kysse jeres fødder, når jeres nye opvaskestilletter havde givet jer vabler.”
”Åh ja, sådan en stamkunde skulle man have!” sukkede Sydhavn og Lilleskøgen i kor, men Cityskøgen rynkede på næsen: Der var mange steder, hun gerne ville kysses, men fødderne var ikke et af dem, og hun ville i øvrigt meget betakke sig for at få sine vabler befamlet. De andre skøger udvekslede et hurtigt blik – at Cityskøgen, der på andre tider af døgnet var meget mild, skulle stryges med hårene om morgenen var almen viden.
”Nu kommer jeg med kaffen,” skyndte Lilleskøgen sig at sige. ”Der er te til dig, City – te er også godt, når man skal lune sig lidt.”
City tog imod koppen og tog en tår. ”Åh ja,” sagde hun og et stille smil bredte sig over hendes ansigt, ”åh ja.” Hun slog en perlende latter op, og de andre slappede af – nu var City sig selv igen. ”Hvad skal man med en stamkunde, når man har te?”
Te og morgenhår
”Jeg kan godt komme på en ting eller to!” sagde Sydhavn, ”I ved af den slags…”
”…man bruger en mand til,” sagde de andre skøger i kor og grinede. Det var et gammelt citat, men det var nu stadig godt.
”Nå, skøger, hvad er så jeres planer for dagen?” spurgte City.
”Jeg skal læse,” sagde Lilleskøgen. ”Det hænger mig ud af halsen, men det skal jo gøres.”
”Åh søde,” sagde Provinsskøgen, ”men i betragtning af at du er skøge, så er det jo ikke det værste, du kunne have hængende ud af halsen. Og det bliver snart overstået.”
”Sandt,” nikkede Lilleskøgen. ”Men derfor er det alligevel træls. Hvem skulle have troet at anatomi alle ting kunne blive så kedeligt at beskæftige sig med? Jeg gik jo ind i vores branche netop, fordi jeg synes kroppen er så forunderlig.”
Skøgerne nikkede. De kendte Lilleskøgens dedikation til faget.
Lilleskøgen læser anatomi
”Jeg tænkte, at jeg ville være lidt huslig,” sagde Sydhavn. ”Her ligner noget, der er løgn. Det er alle de orgier, vi holder. Vi altså nødt til at få shinet bulen op.”
”Som du dog kan sig det, Sydhavn,” smilede City. ”Men du har ret: Jeg er sikker på, at vores kunder vil sætte stor pris på… at få bulen shinet op!”
Sydhavn shiner bulen op
”Åh City, du er en strik!” lo Sydhavn. ”Hvad med jer – hvad skal I i dag?”
”City og jeg skal til Flagremis i Birkerød,” sagde Provinsskøgen. ”Det er et skønt projekt, men lige nu flagrer missen altså mere end godt er. Vi bliver nødt til at gribe godt fat i den og få styr på sagerne.”
Provins- og Cityskøgen i Flagremisse-mode
”Et fast greb om missen,” sagde Sydhavn, og skøgerne så på hinanden. ”Det er lige det, vi trænger til.”
”Det bliver en god søndag,” sagde Cityskøgen. ”Jeg kan mærke det.”
