50 Shades of ... nej tak

Som vi fortalte for nyligt, har skøgeudvalget modtaget en række henvendelser i forbindelse med vores Læs og Blæs-kampagne. Mens flertallet af disse har drejet sig om forslag til lummer læsning, konkrete tips til hvordan læsning kunne forenes med blæsning, tidsbestilling etc, har Udvalget til sin store overraskelse også modtaget henvendelser, der drejer sig om 50 Shades of Grey og hvor vidt dette værks hovedperson mon ikke netop er en af de fiktive ÆM’er, Sydhavnsskøgen skrev så poetisk om i et nyligt indlæg.

Svaret er et rungende nej. Og som de gode skøger vi er – dygtige og endda lejlighedsvist dydige – vil Udvalget derfor bestræbe sig på at retlede de vankyndige, så de kan vende tilbage til den rette syndens vej og fornægte Christian Grey og alt hans væsen.

Kort fortalt er der tre årsager til, at 50 Shades of Grey ikke er et stærkt, erotisk værk: Sproget, personerne og plottet. Bogen skraber bunden på alle tre punkter, og det er svært at sige på hvilket punkt den er værst, men skøgen ender alligevel med at mene, at det er sproget, der tager prisen som største turn-off*. Med papfigurer og et plot så hullet, at det kan få en gennemsnitlig tjekkisk pornofilm til at fremstå som højdepunktet af sofistikation og Shakespearesk kompleksitet, kan Skøgeudvalget selv med den bedste vilje ikke være imponeret over oeuvret, som det finder meget lidt pikant eller informativt.

Det må på det bestemteste slås fast,  at det så afgjort ikke er sådan en Christian Grey-type, en skøge vil have. En skøge vil have en mand, ja. Som kan sige til og fra, ja. Som ved, hvor han synes skabet skal stå og ikke er bange for at sige det til sin skøge. Som kan spilleborde som en engel – og som gør det. Og kun med sin skøge (befruede matador kan under særlige omstændigheder komme i betragtning, men skal ikke regne sig sikre på noget). En mand der kun kan få køen i svingninger, når han har bundet jomfruen til spillebordet og slår hende i lampen med sin kø... nej, ved I nu hvad?

Skøgeudvalget anbefaler, at man lader Christian Grey og hans Ana ligge og i stedet griber fat i Lady Chatterleys Lover. Det er en matador, der kan noget – med sin kø, med sine ord og med sin skøge. Skrækkeligt pikant og meget velegnet til sengebordslekture.

*Matadorer, der har været i clinch med skøgen ved, at meget kan lade sig gøre uden ord. Men på samme måde som et enkelt ”jeg vil spilleborde dig hele natten”, kan vække nærmest disproportional lykke, kan et malplaceret ”trylle-trylle-trylle” fuldstændigt ødelægge magien. Det er det, der sker her. Nok siger Grey ikke ”trylle-trylle-trylle” til den uskyldige Ana, men hans magt over sproget strækker ikke til så vældigt meget mere end det. Den slags løses kun på en måde: Ved at tie helt stille og vise skøgen, hvad man vil og at man vil.

Men i Sydhavn synger skøgerne - en boganmeldelse

Trofaste læsere af Skøge-bloggen har ventet utålmodigt på den: Den store samtidsroman om Skøgen. Nu er den her og tegner til at blive en af det nye års helt store sællerter. Mellem vittige, poignante, vemodigt hjerteskærende og medrivende historier fra livet i boudoirerne, er der tips og inspiration i bedste skøgestil – der er ingen vej udenom det: Det lyserøde bind med titlen ”Men i Sydhavn synger Skøgerne” er årets Skøge-accessory.

Der er travlt i Skøgeudvalget. Forude venter forårets mange arrangementer og forpligtelser. Der er maskeballer, den længe ventede skøgecabaret, sommerskoler og ikke mindst den nye tilfredshedsundersøgelse hos Brugerpanelet. Der skal klistres pailetter på såvel masker som på nipple pasties, trænes nye pule-dance moves; der skal udvokses hårvækst på ellers glatvoksede zoner, så der kan være en pæn dusk til Brugerudvalget og der skal udformes spørgsmål og spørgeskemaer. Skøgerne må løbe ekstra hurtigt i deres opvaskestilletter og køkkengardinskørter for at nå det hele.

Hverdagen kræver også sit: Der er run på i Skøgemissen, hvor Propgruppens mange nye produkter sælger fantastisk. Det giver travlhed på lageret, hvor Skøgerne må løbe op ad trappestiger i deres diminutive skørter og løfte æsker ned, bukke sig over pakkeborde, og vente – viftende – på postkontorer, mens de bliver ekspederet.

Uniformsudvalget har travlt med at skabe nye skønne kreationer og udvikle forårets skøgelook, mens Aftenskolen SOETKIN brygger på nye inspirerende og pikante kurser.

Også Skolefrøkenkomitéen har nok at gøre. Der skal læses korrektur på blogpost efter blogpost og i samarbejde med OST (udvalget for Orientering til Skøger om Trompetrister) og UTU (Udvalget til Tubaens Udryddelse) skal der holdes styr på Matadorhjørnet, hvorfra Dum1 og Dum2 bøvsende og brovtende afbryder på upassende tidspunkter med banaliteter som ”har du set min tuba?”, ”er du også en skøge til hverdag?” og ”høhøhø”.

Men alt dette er baggrundhistorier. Det virkelige drama udspiller sig i de enkelte skøgers liv. Vil Lilleskøgen få sin nye stamkunde? Vil Udvalgets nye chauffør vise sig at være den ÆM, de alle forventer?  Er Sydhavnsskøgens matadorkandidat ude på at befrue og befrugte, så skøgerne virkelig for grund til at synge i Sydhavnen? Får Provinsskøgen greb om Skøgecabareten – og bliver cabareten den strålende succes hendes lyse skøgeidéer giver håb om? Kommer repræsentanten for lokalafsnittet Skøger på Aftægt tilbage i game’t som lummer lamseben?

Med en spændende og helt uventet slutning giver denne første bid af serien om de fire skøger i Skøgeudvalget i den grad smag på mere. Vi venter i spændt forventning på næste bind i serien!