Ting en skøge ikke har i sit natbord (eller i sit boudoir)

Undergruppen FUCK (Folkeoplysende Udvalg af Cocotter i Korsetter) har besluttet, at det er en del af dets forpligtelser ikke kun at orientere om, hvad der er skøget, men også at påpege de ting, der bestemt ikke er det. Derfor følger i de kommende dage indlæg, der belyser remedier, sprogbrug og påklædning, der så afgjort ikke vil være at finde i skøgens i skøgens boudoir.

Dagens indlæg giver læseren et kig i skøgens sengebordsskuffe for at se, hvad man ikke finder der. Umiddelbart skulle man synes, at det var småting, der ikke var at finde, for skøgens sengebordsskuffe er ikke ulig en dametaske og rummer alt fra louis-d’ors og stakke af gyldne guineas til læbepomader og duftende salver, silkestrømper til at bindelege, øjenmasker, kildefjer, minipiske, japanske pillow-books og franske postkort, chokolade-smørelser og små håndklæder, samt et ikke ubetragteligt antal spejle.
Men i den antagelse tager man ganske fejl, for mens det blandt denne mængde pikanterier kan være svært at se noget mangle (og skøgerne ville være tilbøjelige til at erklære sig enige: Alt det væsentlige er der), så vil visse ubefæstede sjæle måske observere og undres over fraværet af gummi, silikone og andre nymodens materialer i skøgens skuffe. Og har man først bemærket det, vil man forstå, hvorfor blandt andre disse remedier ikke er at finde i boudoiret:

Gummihandsker, gummilagner, gummi-i-det-hele-taget – mandshøje lilla dildoer, regntøj og sutter. Når det kommer til handsker foretrækker skøgen sorte albuelange læderhandsker til arbejdsbrug og silke til privathygge; lagner skal helst være af ægyptisk bomuld, mens hun kun har foragt tilovers for dildoer, og oprigtigt mener, at Helly Hansen aldrig har gjort noget godt for nogens sexliv. Sutter kan da være glimrende, mener skøgen, til personer under to år. Voksne kan passende bruge hinandens fingre, siger hun – de er trods alt ved hånden.
 

Voksenbleer finder man heller ikke hos skøgen; som hun lakonisk siger, er hun så langt fra typen, der kunne tænkes at sige ”Pis mig i øret” (eller for den sags skyld, Pis mig noget som helst andet sted). Fækalier kan kunderne venligst deponere andre steder.  Derfor skal man også se langt efter missekatte og gæslinger i Skøgens boudoir; nok har skøgen læst sin Rabelais og ved, hvad de kan bruges til, men hun giver ikke stort for Rabelais og hans ligesindede.
 

Også slikkelapper og gokkesokker glimrer ved deres fravær. Skal man beundre en matadors håndarbejdskundskaber, er en sok så afgjort i vejen, og at give matadoren ”det glatte lag” i form af et stykke husholdningsfolie, forekommer skøgen at være decideret dårlig stil.
 

Heller ikke duftlys og paraffinlys finder nåde for Skøgens kritiske blik. Der er, mener hun, ingen grund til at der skal stinke som et bordel, bare fordi man befinder sig på et. Og skal man hælde skoldende hed voks på nogen, kan man passende finde et lys, der hverken oser eller gør matador & skøgen skidt tilpas med sin hørm.
 

Og endelig er det sådan, at mens skøgen på andre punkter er så ganske enig med überskøgen Mae West i, at too much of a good thing can be wonderful, har hun visse forbehold, når det gælder mængden af sjaskeri på spillebordet. Af samme grund har hun ikke glidecreme i spandevis stående. Som hun siger: ”Ingen er nogensinde blevet opstemt af at se på en gulvspand (og allermindst de, der har hørt om fænomenet årgangsklude).”  Hvor har hun ret! siger vi, skøgens beundrere, og smiler dertil.

TART-TRA, yogisk motion for skøger og deres kunder

Vi bragte i går et lille udpluk af de mange henvendelser, Udvalget har fået i forbindelse med lanceringen af skøgeyogaen. Det prohibitive antal af henvendelser umuliggør direkte besvarelser på samtlige mails og breve, så i stedet bringer vi her svar på langt de fleste spørgsmål.

Skøgeyoga – nu omdøbt til det langt mere snappy TART-TRA, takket være vores trofaste læser Skabsskøgen – henvender sig til alle slags kunder. Uanset alder, højde, drøjde, vægt, motionsformåen, præferencer og særlige hensyn har Tart-traen noget at tilbyde.
Herrer, der ønsker at udfordres på tunge løft, kan vælge at bære skøgen på hænder og fødder; herrer, der ønsker avancerede lege, kan give sig hen i en gensidig og udfordrende binding med skøgen; kinky herrer der er bekymrede for at få krøller i hår eller på tøj, eller for på anden vis at få deres knickers in a twist (det er vist kun kinky herrer, der går med knickers) kan få lov at go commando, mens de bagstræberiske typer uden problemer kan få såvel deres æstetiske sans som andre dele kildet.
Mindre smidige herrer kan lade skøgen være den part, der virkelig folder sig ud, mens herrer med ønske om at strække deres lemmer og formåen i vidt omfang kan få det, som de vil have det.

Fordelen ved skøgernes Tart-tra frem for andre former for yoga er bl.a. at den kræsne matador her kan undgå nogle af de mindre charmerende oplevelser, man kan komme ud for på et almindeligt hatha-hold. Hos skøgerne er man således garanteret, at man kun gives udsyn til, hvad man kunne vælge at kalde en yoga-måtte, hvis man forhånd har givet skøgen besked om ikke at barbere sig. Ligeledes forskånes man synet af trætte, lavendelduftende puder, der glider ud kvindernes lidt for vide ærmegab, når de hviler på ryggen efter en strabadserende praksis og man slipper for buldrende lyde fra samme kvinders underetage, når de kravler ud af længere seancer med benene i vejret eller for udfrivillige nærstudier af en lidt for begejstret yogablok, der smutter ud af sidemandens herreshorts; skøgerne tilbyder indtil videre kun enetimer, så man er ene herre i rummet, og rørføringen i skøgernes underetage er i enhver forstand toptunet og giver ingen rumlende lyde fra sig.

Skulle der mod forventning være en herre derude, der endnu ikke er overbevist om Tart-traens velsignelser, vil skøgerne med vanlig tjenstvillighed gerne lette beslutningen om at give skøgeyogaen et forsøg. De tilbyder simpelthen en gratis prøvetime til alle matadorer, der melder sig inden månedens udgang.

Her ses en skøge med en garvet tart-tra-kunde.

Efter at have skrevet om skøgeyoga for nyligt, har Skøgen modtaget indtil flere breve. Vi bringer et udvalg her. Skøgens svar på disse kommer snarligt.

 ”Som stærkt motionsentusiastisk matador var jeg begejstret for at se jeres tiltag omkring yogaen. Tanken om skøgeri ophøjet til motionsform tiltaler mig i den grad, men jeg er lidt i tvivl, om yogaen er noget for butche mig. Jeg er jo vant til at løfte nogle seriøse vægte – f.eks. kræver mit spillebordsgrej ordentlige kræfter at håndtere, nudge-nudge wink-wink – og jeg kan godt lide, når jeg virkelig skal … bruge mig selv, og det gør lidt ondt. 

Kan I råde mig – vil skøgeyogaen udfordre en mand som mig?

Mucho-Macho-Matadoren”

”Jeg er en herre af bedste årgang, der gennem nogen tid har søgt en måde at tæmme den ansats til elskovshåndtag, der kan ramme den glade hedonist. Jeg har forsøgt mig med pilates, men selvom jeg bestemt ikke er kostforagter, når det kommer til div. legetøj og hjælpemidler og selvom jeg hellere end gerne vil spændes op til lir, så forekommer formen mig en smule restriktiv. 

Vil skøgeyogaen kunne tilfredsstille mit behov for at freestyle indenfor ellers faste rammer?

Jeres, ærbødigst,
Hr. Hedonist”

”Kære skøger, I synes at være i bekneb med at finde at fornuftigt navn til jeres nye skøgeyogatiltag. Som ivrig læser af Skøgen, kender jeg jeres internationale indstilling, jeres forkærlighed for ordspil og jeres åbne sindelag. Må jeg derfor have lov at foreslå Tart-tra som navn til den nye motionsform? Det står for mig som værende et navn, der sidder lige i skabet (ligesom mig).

 Bedste hilsner
Skabsskøgen”

”Som mangen mand over forskolealderen er det ikke kun min kø og mit sindelag, der er stift – det er også mine led og mine pressefolder. Kan skøgeyogaen tilrettelægges min manglende fleksibilitet? Jeg har f.eks. intet imod at få rod i moral eller økonomi, men jeg har ikke lyst til at få rod i mit omhyggeligt kæmmede og tæmmede moustache.

Venligst
Stivstikkeren (ja, I ved godt, hvad jeg mener!)”

”Jeg var fuldstændig betaget af jeres beskrivelse af skøgeyogaen, og især den iboende rå animalisme. Jeg har alle dage haft en svaghed for popo-imposante fruentimmere og for spillebordingsmodeller, der tillader bag-beskuen. Flertallet af de i jeres artikel nævnte stillinger syntes at give mulighed for sådan aktivitet og jeg vil derfor ikke spilde yderligere tid, men blot straks skynde mig at bestille en fast ugentlig time hos den mest bagfagre af Udvalgets instruktricer. 

Hvis vi ved fælles hjælp kunne udvikle en ”hippopo”-pose, ville jeg synes, det var vældig fornøjeligt…

 Bagstræberen”

Væmmelige vira og bidske baktusser

Influenza-, forkølelses- og Skidt-Mads-sæsonen er over landet
Udvalgets flittige skøger er på groveste vist blevet overrumplet af en trist slattenhed. Og som den trofaste læser vil vide, er slattenhed aldrig sagen, på nogen måde.
Slattenhed skal bekæmpes, og når den skyldes sygdom har Skøgen den perfekte opskrift til at komme hurtigt i stiletterne og ud på flisen igen.
Her kan godtfolk se hvilke ting, der absolut skal undgås for ikke at forværre tilstanden.

Do's:

- Skøgen skal være under en edderdunsdyne på alle tidspunkter af døgnet. Denne sikrer en lun og rar puppe i elendigheden fra vira og bakterier

- "Nåhr, din stakkel", "Ae, ae. Det er vel nok synd for dig" og lignende sætninger er nødvendige for at holde modet oppe og kunne bekæmpe utøjet.

- En pylrende Stamkunde eller ÆM'er nedsætter sygdomsperioden betydeligt. Med suppe, lunt brød og masser af ømme blikke hjælper en sådan matador Skøgen godt på vej

- Morgenlur, eftermiddagslur, fyraftenlur - ja lure af alle slags gør godt for krop og sjæl.

- Ingefærthe. Ingefær er ikke blot effektiv mod at drive FM'ere og andre krapyler på flugt, også vira og bakterier får benene på nakken, når dampen fra en ny brygget kop ingefærthe bliver sanset

Don'ts:

- Åndsamøber af alle afskygninger bør undgås. Hvis man møder disse i sin kritiske tilstand, kan Skøgen ikke garantere følgerne.

- Huslige gøremål samt læsning der kan give kløe i den røde pen.  Blodtrykket kan stige til forbløffende højder, og det er selv sagt bad for business

- Dybe filosofiske samtaler er glimrende, og enhver god Skøge elsker den slags. Under sygdom og jammerlighed er det derimod noget, man bør undgå. Man forbruger kalorier, der kunne bruge andet steds, og Skøgen forstår at gemme disse til der er brug for dem

- Fysisk uskøget aktivitet i alle afskygning fraråder Skøgen på det kraftigste. En syg Skøge har rigeligt med fysiske udfordringer og skal henslæbe dagen under dyne med the og TV


Skøgen ønsker godbedring til alle sygdomsramte væsner.

Om matadorinducerede sygdomme

Der kom et brev til Skøgens postkasse. ”Skønne skøger,” stod der. ”Jeg har været så gevaldigt bekymret for jer i jeres lange tavshed og har tilbragt søvnløse nætter med at spekulere over, om I mon var syge, eller bortgået, eller ramt af noget fælt og unævneligt. Nu hvor I er tilbage igen, kan jeg ikke slippe disse katastrofetanker – verden ville være så tom og øde uden jeres skønne, sødmefulde, skøgede selv. Ville I derfor ikke berolige en ængstelig matador ved at oplyse ham om de sygdomme, der kan ramme fruentimmere i jeres letlevende erhverv og hvilke forholdsregler I tager for at undgå dem? Det ville hjælpe mig umådeligt til at få køen tilbage i lodret stilling.
Ærbødigst,
jeres hengivne, men stadigt beklemte matador.”

En sådan bøn kan vi jo ikke sidde overhørig, og vi iler derfor med at bringe trøst og lindring til vores tilbeder. At det samtidig kan tjene et folkeoplysende formål kan kun glæde vores skøgehjerter – Skøgen opretter straks et udvalg med generel information til formål. Den nye undergruppe, der lyder navnet FUCK (Folkeoplysende Udvalg af Cocotter i Korsetter), bringer her som deres første opgave information om matadorinducerede sygdomme hos skøger.

Mens der er meget godt at sige om livet ved spillebordet, kan man ikke andet end indrømme, at det ikke er ufarligt, skriver FUCK i sin udtalelse. Mangen er den risiko, en skøge løber, når hun med hjerte og legem på spil, springer op på spillebordet for at lade sig bespringe og bringe glæde og trøst til matadorens hjerte og ædlere dele. Det sker ikke sjældent, at en skøge har måttet lade sig behandle for en matadorinduceret sygdom.

Hyppigst blandt de matadorinducerede sygdomme er nok. ”Jeg har fået nok,” hører man sommetider en skøge sige, og det er så afgjort ikke en god ting. Nok kurereres oftest, og lettest, ved en solid matadorafklapsning, normalt med efterfølgende matadorfyring.
Det samme er kuren, når en skøge har fået fnidder – oftest af en jaloux elsker eller en usikker og klæbende mandsperson. Sygdommen kendes også som Akut vil-du-godt-lade-være.
Spillebordsfnat får skøgen oftest af herrebekendtskaber med særprægede præferencer eller anden aparte adfærd, mens stamkunder fra tid til anden giver deres skøge spat. I alvorlige tilfælde kan spat føre til Caps Lockelse – en alt andet end ønskværdig tilstand, hvor skøgen konsekvent taler med store bogstaver.
To i særklasse ubehagelige matadorinducerede lidelser er årgangskluds-svingingitis (der ikke er ulig gonore i ulækkerhed: Skøgen snasker og sjasker med årgangsklude, der svinges mod den skyldige matador) og vegetabilisme (en tilstand, hvor skøgen udsætter sin matador for rå mængder ananas, chili, pinjekogler og kaktusbaserede råvarer, som f.eks. kaktusplanter og tequila).
Det hænder, at skolefrøkenskøger får kløe i den røde pen, når de har omgang med herrer med tvivlsom retstavning og manglende tegnsætning. Afhængig af omstændighederne og tilstandens alvor er behandlingsmulighederne her at slette manden som facebookven, opfordre ham til at ringe i stedet for at sms’e eller give ham et grammatikkursus og forbyde ham at tage kontakt, indtil han har gennemført det.
Endelig er det i anden sammenhæng blevet nævnt, at skøger kan blive deprime. Det hænder oftest, når de bliver forsømt. Tilstanden er særdeles skidt for business, og skøger tager derfor alvorlige midler i brug for at kurere den. Hvedebrød, kager og skod-tv står højt på listen. En mere udtømmende gennemgang kan findes på Skøgens blog, hvor Miss Y, aka Lilleskøgen, har skrevet et udtømmende indlæg.

For at undgå unødvendig bekymring og selvpålagt spillebordsafholdenhed, er det os magtpålæggende at understrege, at erfarne og dygtige skøger i reglen undgår disse dårligdomme alene ved at tage en enkel præcaution: De undgår samvær med FM’er. I de tilfælde, hvor de alligevel oplever ubehagelige symptomer, handler de hurtigt og konsekvent, således at senere kunder ikke kommer til at lide under de tidligere besøgendes utilstedelige og lastefulde adfærd. Man kan med andre ord trygt henvende sig til sin lokale skøge og forvente udsøgt selskab og betjening.

Den opfordring lader vi gå videre til vores hengivne matador, der fortjener lidt ekstra omsorg oven på sin store bekymring.

Skøgen does yoga

Som trofaste læsere vil vide, er det Skøgen meget om at gøre at please sine kunder i et og alt. De skal behages, skal de, og de skal behages med kyndighed og opfindsomhed og ikke kun på de gode, gamle måder, der er tried & tested. Fra tid til anden må der andre boller på suppen og nye vinkler på såvel boller som baller.
Derfor har Skøgen alle dage gået meget op i efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvilket ses af den mangfoldighed af kurser og tilbud, skøgerne har kastet sig ud i, siden Udvalget etableredes for to år siden. Vi nævner i flæng: Opgradering af dansepakken med såvel salsa- som bourré-kendskab, udvidelse af sangpakken med flamingo-kunnen og steinersang, træning af kompetencer indenfor genrene Fuck you very much og My way or the highway, møbelrokeringsbemestring, Horeungeabstinenshåndtering… Listen bliver ved og ved; det er ikke for ingenting, at Skøgerne kalder sig Danmarks dygtigste.

At opkvalificeringen af Udvalget så langtfra er et overstået kapitel ses af, at Sydhavnsskøgen har nyligt afsluttet sin uddannelse til instruktrice for kommende Læs & Blæs-kunder, mens Skøgen fra Nord, der iført tyk tysk accent og pisk har evner for at give matadorer smæk for skillingen, i disse dage tager en Master for at opkvalificere sine evner, og Lilleskøgen er gået all in for at kunne lege doktor på et særdeles højt niveau.

Det er dog ikke alt. Skøgerne har et nyt es i baghånden. Internt omtales det som yoga, skøgestyle, men det er kun midlertidigt – der findes snart et nyt og snappy navn til fænomenet.
Skøgeyoga er et sæsonbetinget tilbud til den matador, der længes efter noget eksotisk og hedt i den kolde midvinter. Særligt har Skøgen designet sit tilbud til den matador, hvis eneste spice kommer fra duften af hans KKs chai latte.
Mens hver session tilpasses den besøgende matador, kan et lille indblik i nogle af de muligheder, Skøgeyogaen indebærer, måske hjælpe til at afklare kunder her og hisset om, hvorvidt en visit i Skøgefældens yogastudie var på sin plads.

Til den matador, der drømmer om at få sin skøge til at spinde som en mis (eller måske ligefrem lyde som det, en herre af Udvalgets bekendtskab kalder a cow in seven stages of labour), foreslår skøgerne en hurtig runde Cat and Cow pose. Skulle matadoren foretrække lyden af en lykkeligt gurglende kurren, kan en King pidgeon pose komme i spil.
Heftig spillen med tungen derimod får den matador, der bestiller en Cobra pose. I en Fish pose kan matadoren forvente at få skøgen til at snappe efter vejret. Mens den matador, der anbringer sin skøge i en Crocodile pose, snart kan forvente at blive hevet omkuld og trukket lykkeligt sprællende til bunds.
Sære præferencer og aparte krav er intet problem for skøgerne. På engelsk siger man hump it or lump it. Skøgerne synes, begge dele lyder lovende (omend især humpe-delen trækker) og foreslår straks, at det kan gøres i en Camel pose. 

Matadorer med smag for doggystyle tilbydes et valg mellem extended puppy pose og downward facing dog (det sidste anbefales til høje herrer og mænd med svage knæ).
Endelig kunne man vælge at afslutte sin time hos Skøgen i en Frog pose: Skøgen er klar til at komme springende, eller – skulle det være – til at komme, springende.

Efter denne korte introduktion håber skøgerne at se nye kunder i Skøgefældens yogastudie. Lyset er dæmpet og rød, røgelsen ligger tykt som et tæppe af syndig østerlandsk dekadence, og der er skruet godt op for varmen...