Kom nu sommer!

I Den Store Skøgefælde var skøgerne i højt humør pga. solen.
Den gør os så godt kvidres der  i kor.
I dag har det stået ned i stænger, og hele udvalget har siddet indendøre med deres sysler.
Noget af det de har lavet indendøre er at kigge billeder fra sidste sommer.
Her har de lavet en collage af deres mest muntre minder.
Det lukker solen ind i sindet synes vi.

Et modetip på denne våde dag.

Smæk for Skæg

Som kendere, kunder, brugere, beskuere, belurere og andre, der jævnligt følger Skøgen vil vide, så er Udvalget bag Skøgen først og fremmest et serviceorgan. Altid til rådighed og altid parate til at behage – de fire skøger er fleksibiliteten og elskværdigheden selv – og det endda til en fornuftig pris.

Denne beredvillighed kom endnu engang til udtryk i dag, da en noget beklemt matador gav udtryk for, at et kærligt klask bagi med Skøgeudvalgets bitchvifter langt ville være at foretrække for den noget mindre varme afklapsning, han var blevet stillet i udsigt fra anden side.

”Hm,” sagde de fire skøger, ”hm.” 

De stak hovederne sammen og vupti, en ny kampagne var født. Under sloganet ”Smæk for Skæg” vil de fire skøger fremover drage rundt i fuldt ornat og med et udvalg af kreative afstraffelsesremedier uddele afstraffelse i passende doser.

På nedenstående foto ses det, hvordan de fire skøger kom til den betrængte matadors hjælp. 

Hvor er Brugerpanelet?

ØV! her er så stille, siger Lilleskøgen og smider sig på tæppet foran pejsen i Skøgefælden

-Ja, sukker Lumre Lyngby. Hvad er der blevet af Brugerpanelet? Jeg savner dem allesammen sådan. Nok især æslet med de søde og bløde ører.
Jeg husker så tydeligt alt det spas vi havde sidste forår.

Lumre Lyngby ser vemodigt på portrættet af hende og æslet (og en unavngiven butlerkandidat), der blev taget sidste forår.

Som den trofaste læser måske kan regne ud, så savner skøgerne deres Brugerpanel. De har ikke set eller hørt panelet i flere måneder: og det fine Brugerpanelgemak er lukket af og stille.
Skøgerne ved ikke hvor Panelet er... måske er de allesammen rejst udenlands, siger Skøgen fra nord, og titter ud fra sit påklædningsværelse.

They'd better not be! siger Sydhavn, og beslutter at handle. Hun henter sin cykel, og kører ud for at lede gør hun!

Bemærk hvordan hun vinker til resten af udvalget. Vi ses... jeg kommer hjem når jeg har fundet Brugerpanelet.

Eller så bare kom, når du bliver sulten, råber de andre efter hende alt imens hun cykler afsted mod solnedgangen.

Imens vi venter på nyt fra Sydhavn, kan vi glædes over et gammelt foto fra udvalgets album. Det er en lille del af Brugerpanelet på charmetur,- kvinden på billedet kender vi ikke. Vi gætter på at hun er en af dem, der gerne vil være skøge.

Endvidere øver de tilbageblevne skøger sig på nye sommerlige viftemoves. Her er det Skøgen fra nord, der "vifter for"

Storbyer med skøgefaktor

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt!
I Den Store Skøgefælde går snakken lystigt om hvor man skal feriere i år.
Som den dygtige og pleasende skøge Sydhavn er, iler hun her med en liste over storbyer med skøgefaktor. Så kan man samle inspiration i denne, hvis man har brug for det.

Berlin:
I mellem resterne af Europas historie, Berlinmuren og et væld af museer og konditorier løber gader og stræder hvorpå en hver skøge kan boltre sig.
Hun behøver ikke kunne sproget; hun  har jo sin vifte at kommunikere med.
Hvis skøgen er i bohemehumør kan hun tage til Prentzlauger Berg, og hvis hun er mere til i humør til opera og kage kan hun skøge rundt på Museums Insel og omegn.
Berlins afslappede stemning gør at skøgen kan løsne korsettet lidt, hvis hun har én af de dage. De tyske matadorer; Jürgen, Fritz og hvad de ellers hedder vil falde på række... og det kan en skøge jo godt lide.

Rom og Paris:
Disse to byer kommer i samme kategori. Faktisk synes Sydhavn bedst de egner sig til romantiske holde-i-hånd-seancer, når man HAR indfanget sin stamkunde,- og derfor vil de ikke blive berørt yderligere i denne post.

Budapest
Budapest minder på mange måder om Berlin, men den nyder godt af flere goder. Donau løber lige igennem byen, og man kan tage den ønskede matador med på sejltur på floden. Bagefter kan man tage ham i hånde og gå over broerne, og indtage middagen i hjertet af den nye bydel; her serveres gode ungarske retter, alt imens en lille duo spille live i hjørnet; de spiller klassikere af Liszt, Lehar, Strauss og Mozart. Noget der lægger bunden for en hver romantisk middag.
sluttelig kan man køre med sporvognen hjem til sit hotel. Det er alt sammen meget dejligt.
Og vi har ikke engang nævnt fordelene ved alle krystallerne, paprikaen og de skønne folkedragter.
På billedet ses en ungarsk pendant til Skøgeudvalget.

Edinburgh: 
Denne skotske perle er et mekka for anglofile skolefrøkenskøger. Og dem kender vi jo et par stykker af.
Der er så mange små snirklede gader, grønne oaser og, ikke mindst, hele TO slotte der kan slå stemningen an.
Man kan vandre med sin matador ned af The Royal Mile, og bare lytte og slubre det i sig imens denne matador citerer Robert Burns' "Red red rose"... så kan man smile og sukke henført ...og se på ham med sine dådyrøjne. Og når han har citeret færdig kan man sige "åh...hvor er du altså dygtig".

Sydhavn kan ikke skrive om storbyer, uden at nævne den der står hendes skøgehjerte nærmest, nemlig

London:
London er stor og vild,,, beskidt og rodet, dejlig og ordentlig. Det hele på samme tid.
Man skal skøge rundt i byen med sin matador, alle de gode steder; langs floden, i Covent Garden, i Chiswick og i Bloomsbury.
I Bloomsbury skal man være iklædt stor hat (eventuelt missionøsemodellen) og sidde på en grøn bænk; ved éns side skal matadoren sidde og læse højt af Dickens' samlede værker.
En skøget dag i London bør afsluttes med en gang fish n' chips på en parkbænk, eller på en dejlig restaurent, som for eksempel Jamie's Italian. - inden turen selvfølgelig går tilbage til hotellet, hvor skøgen kan vise sine talenter.

Vi håber at denne liste kan give gode ideer derude!

Skøger i Sol IV

Opmærksomme læsere og andre brugere vil have bemærket, at vores serie om Skøger i Sol har ligget stille i to hele uger. Hvis samme læsere og brugere har foretaget sig andet end at sidde der bag skærmen med klude i hånd og lummer lekture på skærmen, vil de have bemærket, at vejret i den tid har været sommerligt ved indtil flere lejligheder og de vil derfor have kunnet konkludere, at skøgerne enten har været travlt optagede eller har haft anledning til at tilbringe tid i solen i forskellige grader af afklædthed.

Matadorer og andre brugere, der kommer til sådan konklusioner, vil have ganske ret: Skøgerne har haft travlt – der har været navneforandringer, spilleborde at betjene, uddannelser, jobs og sygeorlover at passe – men de har også været i solen. 

Dagens foto illustrerer en tur i solen under en kaffedate, tre af udvalgets skøger var på i mandags. 

Fra venstre ses Skøgen fra Nord, Lilleskøgen og repræsentanten for Lokalafsnittet Lumre Lamseben, Lyngbyafdelingen. 

Som det ses er humøret højt. Dette skyldes ikke mindst den interessante genstand, Lumre Lyngby bærer, som skøgerne under megen moro identificerede som en sommerkø.

Og med sommerkøen lokaliseret og stolt frembåren, hvordan kan skøgerne da være andet end glade og lattermilde? Nu kan sommerens festivitas begynde!  

Matadorløse Tirsdag

Og så kom sommeren. Udenfor kvidrer fuglene; jomfruer og andre fruentimmere soler sig på volden og i byens parker iført det rene ingenting, mens kærestefolk voldkysser ved busstoppesteder og fingerfletter sig hele vejen op og ned ad Strøget. Alt er fryd og glæde. Kun i Den store Skøgefælde er der kvide. For Matadorløse Tirsdag er over os – denne vederstyggeligste af alle dage, hvor Udvalgets skøger er berøvede kontakt og samkvem med deres foretrukne kunder.

Og når så heller ikke Brugerpanelet viser sig i Skøgefælden, hvad skal en skøge så gøre og gribe i? Hvorhen skal hun vende sig for trøst? For spillebording og vederkvægelse? For intellektuel - og andre former for -stimulans? Hvad skal en stakkels skøge gøre?

Skøgernes sindstilstand kan opsummeres med ord som en hjerteknust repræsentant for Lokalafsnittet Lumre Lamseben, Lyngby-afsnittet i en fjern fortid sagde til den ÆM, der dengang var den eneste mand i hendes liv: ”Far, jeg tror, jeg bliver nødt til at græde.”

Og græde gør skøgerne. 

”Ak,” hulker Lumre Lyngby, ”hvor kan jeg meget bedre lide Permissions-løse Lørdag end Matadorløse Tirsdag!”

”Ja,” snøfter Lilleskøgen og Skøgen fra Nord, ”selv Topløse Torsdag er bedre end Matadorløse Tirsdag.”

”Men bedst af alt er Syndige Søndag,” sukker Sydhavnsskøgen. ”Syndige Søndag er godt.”

Skøgerne ser på hinanden og nikker kort. ”Hep hep,” siger de og bryder igen i hjerteskærende hulken: ”Nogen lovede os sommerkø!”