søndag den 2. september 2012

KK - Kedelige Koner, et helt særligt begreb.

I Skøgeudvalget findes begrebet KK,- Kedelige Koner.
Men hvad...eller rettere HVEM er disse KK'er tænker den nysgerrige læser nok!

En KK er en Kone, der ofte er befruet af en vaskeægte FM. Konen er så kedelig at FM næsten glemmer at hun findes. I sin kedsomhed og glemsom ditto begynder FM at jagte Skøgen.
Han besnærer hende med ord, og forsøger at indynde sig; han inviterer hende hen til sit spillebord, og har køen i lodret stilling (vi skal jo helst undgå øjen- og andre skader).
Men der er noget ved FMs opførsel der afslører at han har en KK derhjemme. Det er som om han ikke er 125 % opmærksom på Skøgen. Hans blik vandrer, og han kan finde på at se på uret...hvilket jo er et absolut NO GO!
Det er desværre set i Skøgens historie, at en FM med en KK der hjemme har knust et lille Skøgehjerte. Men heldigvis kommer de fleste Skøgehjerter sig over det igen, og kommer stærke ud på den anden side.

Men hvorfor bliver disse KK'er så kedelige?
En KK er en af den slags kvinder der for enhver pris gerne vil befrues af en Matador (hun ender dog ofte op med en FM): så snart hun har fået ham på krogen bliver hun husmoderlig og hønsestrikket på den triste og grå måde.
Hun er ikke i forbindelse med sin indre Skøge, og derfor bliver hun KK. Hendes Matador opdager det sjældent, for alvor, før han står overfor selveste SKØGEN. Det kan være en tilfældig Skøge, eller det kan være hans ungdoms tabte Skøge. Når han ser lyset i hendes øjne mindes han tidligere tiders SSS (storhed, skøgeri og spilleborde) og han forsøger at genskabe denne magi ved at forsøge sig på ny hos Skøgen.
Nogle gange lykkes det for ham med det samme, og andre gange skal Skøgen virkelig feteres før hun gider ham.
Enkelte af disse mænd er ÆM'er der er havnet i KK fælden uden skyld; men det er de færreste.
Skøgen bliver måske ikke direkte deprim af at være i nærheden af en KK, men hun bliver en kende træt.

2 kommentarer:

  1. Glimrende og meget informativt indlæg, der belyser et stort samfundsproblem: Den uforholdsmæssigt store ratio af KK'er i befolkningen. Med en statistisk fordeling, der hedder 50% KK, 30% Sluts, 15% UN (Udenfor Nummer, den kvindelige pendant til Umennesker) og 5% skøger er det et i alvorlig grad underbelyst emne, Skøgen her har taget op.

    SvarSlet
  2. Ja... det er faktisk et skræmmende verdensbillede, det der her stilles op. Man bliver næsten deprim.

    SvarSlet