I dette indlæg viser de rundt i det store skønne kollektiv.
Det første der møder de gæster, Matadorer og andet godtfolk der måtte komme på besøg er haven.
Et sand fryd for øjet, der kan give én et praj om hvad der venter indendøre.
Da vi er vel indendøre bliver vi vist rundt.
Der er jo mange rum og værelser, så vi holder fokus på nogle nøje udvalgte.
I det første indlæg om Den Store skøgefælde hørte vi om Skolestuen. Det er her at skolefrøkenkomiteen slår sine daglige folder; de spidser blyanter, retter stile og ser stramme ud i betrækket. MEN! ind imellem skal selv en skolefrøken slappe lidt af. Det gør de med lidt læsning af underlødig smudslitteratur, samt lidt dansetrin, som man kan se her.
Skøgens faste læsere ved at Skøgeudvalget har et Brugerpanel. som de sætter overmåde stor pris på. Da Brugerpanelet i perioder skal besvare lange og indviklede spørgeskemaer fra udvalget, og deltage ved div. sammenkomster og festligheder i Den Store Skøgefælde har skøgerne indrettet et lille kammer til Brugerpanelet. Her kan dette arbejde i fred og tage en lille lur hvis det skulle være tiltrængt. Sydhavn og Aftægt har indrettet kammeret i tråd med resten af kollektivets værelser. For de læsere der tænker "Hvordan mon sådan et Brugerpanelkammer ser ud" iler vi med at vise dette billede.
Som man kan se er det indrettet stilfuldt og brunt. Ligesom skøgerne kan lide det.
I sidste indlæg om Den Store Skøgefælde lovede vi at de to beboere ville fortælle om mode og give tips om dette. Der findes intet billede af skøgernes walk-in closet... der er ganske enkelt ingen linse der er stor nok til at fange det hele ind. Så her må læseren bruge sin fantasi.
Men som lovet kommer her lidt tips og tricks.
Da foråret er på vej, sværger både Sydhavn og Aftægt til skørter der kravler længere og længere nord på. Ens fusser skal have en gang skrubbecreme og en gang lak i glade farver på neglene. Dernæst skal fusserne i sommersko og stiletter, og så er der kun ét at gøre: at svanse skøget og lækker ud i foråret og smile til verden. Væk med vinterens Fuck-af-frakke og nejhat!
Aftægt og Sydhavn er trætte nu, efter den store rundvisning, men de har lige tid, og energi, til at posere en sidste gang til ære for læserne.
Som det ses er Sydhavn lidt overstadig pga. det dejlige vejr...hun smiler til fotografen og viser stolt sine nye stiletter og strømper frem.
Aftægt er udmattet efter en lang dag med retning af stile og andet effektivt arbejde i Skolestuen. Så hun er gået i seng.
Æslet glæder sig til at tage lokalet i brug...
SvarSletOg vi skøger glæder os til at tage imod ham og resten af vort ærede Brugerpanels medlemmer, idet vi håber, at Brugerpanelet vil indse, at det ikke kun er Panellokalet, der kan bruges: det kan Skøgeudvalget og dets services også...
SvarSlet