Skøgens tasker

En skøge skal have styr på sine tasker; store tasker, små tasker, lange tasker, flade tasker, runde tasker, tasker, tasker, tasker....

Vi taler naturligvis om håndtasker!

Kærligheden til håndtasker er noget der, ofte, begynder i en ung alder, og den falmer aldrig. Skøgerne har kigget dybt i fotoalbummet, og Sydhavn har fremdraget dette billede af sig selv; her ses hun med sit livs første kærlighed, den første håndtaske:

Udover den første håndtsake, er der visse modeller som enhver veludrustet skøge har i sit skab.


Den lille pyntede taske; her skal man tænke perler, sølv, guld og fjer. Den rummer ikke andet end en læbestift og nøglen til Skøgens kammer.

Den praktiske: Skøgen er jo ikke for alvor praktisk anlagt, men den praktiske taske kan være nødvendig i en travl hverdag. Lilleskøgen har en taske, der rummer hendes studiebøger, Skøgen fra nord har én der rummer en rapport eller fire, om dette og hint og Skolefrøkenkomitéen har naturligvis en taske, der rummer et bundt røde penne.... og en lille sort bog.
Her ses Skolefrøkenkomitéen på café, de har netop rettet stile, med de røde penne de har i deres praktiske håndtasker. et er Sydhavn til venstre og Lyngby til højre.

Den uundværlige mellemstørrelse; den rummer pudderdåse, læbestift, visitkort og en enkelt lille vifte. Denne model forveksles af uvidende individer med Skøgens værktøjsbælte. Disse to har dog intet med hinanden at gøre. Værtøjsbæltet er en saga for sig, og vi henviser til de artikler, der handler om netop dette.

I søndags var der kalas i Sydhavn.
Sydhavn holdt selskab, og det øvrige udvalg ankom naturligvis i vanlig god stil. De medbragte deres uundværlige mellemstore håndtasker. Her ses de i selskab med resten af gæsterne. Bemærk den skønne og forårsagtige stemning.

Hvis vi kender vores trofaste læsere ret, så sidder de nu og tænker "Mon Skøgen har brug for flere tasker?". En matador er altid velkommen til at aflægge audition med en håndtaske til den Skøge han gerne vil imponere. Hvis tasken falder i hendes smag kan dette scenarie opstå:

Skøgens Bonmots: Intet fedtspil ved spillebordet, tak!

I en sen nattetime kunne man, hvis man lyttede opmærksomt ved døren til Skøgefældens stue, overhøre en samtale mellem to af Udvalgets ubemandede skøger.  Emnet var kunder, manglen på samme samt det vederkvægende ved det, man måske en smule taktløst kunne kalde et run-in med en sådan personage.
Det ville være mere end velkomment, sagde den ene af de to forsømte skøger; især hvis bemeldte personage var udstyret med en lodret kø og havde til sinds at bruge den - gerne ganske eftertrykkeligt.
Den anden skøge erklærede sig enig med disse ord, der straks kunne indskrives i listen over Skøgens Bonmots: "Spare-kø er et no-go."

Flash-mop (sic!) i Sydhavn

Et skøgeliv er - som vore trofaste læsere vil vide - én lang fest med møs til mis og mås, vuggeviser til dunkle dåser, innovative initiativer (vi tænker her på vellykkede kampagner som Læs&Blæs, Skriv&Hiv, Smæk for Skæg m.fl.), udfordrende udvalgsarbejde, spillebording på højt niveau og meget andet godt.
Det er med andre ord skønt at være en skøge, og skulle der en gang imellem være en smule ris til røv - egen eller andres - så bliver skøgen i reglen godt betalt for oplevelsen.

Al denne festivitas og kalas er naturligvis ganske på sin plads, for skøger er skabt til at lade sig fetere. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke i et skøgeliv er plads til endnu mere festligholdelse og oprømthed. Skøgerne går derfor meget op i at fejre mærkedage - jubilæer på bloggen f.eks., og skøgecabaret-kom-sammen-dage, moppeknaldshøjtideligholdelser samt, ikke mindst, fødselsdage.

I anledning af Sydhavns fødselsdag vil det samlede Udvalg i morgen møde op ved Sydhavns skøgebule for at sikre den sydligst-placerede af tøjterne en uforglemmelig dag.

De tre andre skøger ses her optagede af at koordinere deres påklædning (én ting er at komme anstigende i samme kjole, men at bære matchende underpermissioner er for skøgerne et rædselsscenarie, der ville kræve øjeblikkelige og drastiske indgreb og afklædning, hvilket skøgerne på det bestemteste ønsker at undgå denne gang: Naked Brunch er IKKE tema for festligholdelsen...)

Af hjertet tak - hilsner til automobilførere her og hisset

Trofaste læsere vil vide, at det så langt fra er alle skøger, der har automobil eller licens til at føre et sådant. Adskillige af skøgerne må derfor i transportforhold forlade sig på the kindness of strangers - en i deres fag i øvrigt nødvendig spidskompetence. Automobilførere har således en høj stjerne hos skøgerne, som ikke behøver et vink med en vognstang, lodret eller otherwise, for villigt og med taknemmelighed at lade sig transportere til deres hoveddøre.

Efter en uge, hvor skøgerne ved indtil flere lejligheder er blevet bragt sikkert hjem uden at hverken sko, kinder, frisurer eller sæder er blevet våde, ønsker udvalgte af Udvalgets skøger her at bringe en tak til de personer, der generøst har stillet sig selv og deres ekvipager til rådighed.

Ikke blot har bemeldte herrer sparet skøgerne for ensomme timer tilbragt ventende på offentlige transportmidler; de har erstattet en tavs solo-hjemfart med dannet konversation, stor venlighed og smigrende interesse, der dog aldrig har overskredet grænsende for den mest ærbødige anstand.
Med stor dygtighed og teknisk kunnen har de undgået at udsætte skøgerne for situationer, der krævede en håndgribelig indsats fra skøgernes side. Skøgerne, som nok er i stand til at gribe dybt i værktøjskassen og give en hånd med, når det behøves, men som langt foretrækker en mand, der med et fast greb om gearstangen ved, hvad han skal stille op med sit udstyr og hvor han vil hen med sine handlinger, sætter pris på at blive sparet for situationer som denne:

 Eller denne:

Eller for den sags skyld denne:

Med galanteri og opmærksomhed har disse automobilførere afværget potentielle mishaps ved at fjerne genstande på sæderne og dermed undgået situationer som denne, hvor skøgerne eller andre fruentimmere har måttet side på måder, der kunne opfattes som anstødelige.

Særligt den herre som i en sen aftentime fortalte en kvinde, der skulle til at anbringe sig, at hun ikke måtte sætte sig på hans banan (en for Udvalget ganske ny eufemisme), fortjener ros for sin rettidige omhu.

For alt dette fortjener bemeldte herrer ros og tak af en ganske betydeligt øm karakter. Skøgerne sender hilsner så varme, att det grænser til det lumre og tilføjer et henåndet: "Vi ses."

Skøgen ses her spejdende efter en automobilførende herre.

Turn-on - nogle ord om mænd og elektronik

Det hænder, at Skøgen modtager henvendelser fra herrer, der ønsker råd og vedledning om, hvorledes man fortryller og besnærer en kvinde. ”Hvad er det, hun vil have?” spørger de frustreret. ”Hvordan får jeg hende til at se mig som Mand – stor, potent og sprængfarlig?”

Ihukommende et incident med en lyskontakt, der ikke umiddelbart havde tænkt sig at makke ret, men som til sidst overgav sig til en herres kyndige og insisterende berøring, kan Skøgen i dag afsløre, at det alt sammen blot er et spørgsmål om … teknik.
Intet slår den elektrificerende oplevelse, det er at se en mand, der ved præcis hvilke knapper, han skal trykke på. En mand, der ikke giver op, når hans første forsøg ikke ganske giver det ønskede resultat men som – i stedet for blot, om vi så må sige, at trække stikket – udviser tålmod og ihærdighed.
En sådan mand får en aldeles magnetisk udstråling, når han koncentrer sin fulde opmærksomhed om at tænde og slukke. Han fikserer ikke blot sin opmærksomhed på den nederste knap, men afprøver andre kontakter også. Og alt imens han trykker og presser og skubber og i en hver forstand afsøger de elektriske indstillinger for at opnå den ønskede effekt, taler han lavmælt og roligt. ”Sådan her? Er det her? Hvad sker der, hvis jeg trykker her? Skal vi prøve? Skal den holdes inde?” Han forstår den stimulerende virkning dirty talk hen over stikkontakten kan have og udnytter det til fulde ved at sørge for at lade ordet ”teknik” indgå i sin konversation så hyppigt som muligt.

En mand, der behersker den form for … fingerspitzengefühl, er i en hver forstand et turn-on: Følsomme fingre, forførisk tale og teknisk je-ne-sais-quoi kan føre til de mest fortryllende situationer, hvor elektroniske hjælpemidler ikke nødvendigvis er påkrævede.

  Som billedet her illustrerer, finder skøgen herrer, der har styr på deres udstyr ganske uimodståelige.

Sydhavns fødselsdag

Mel: Kom maj, du søde, milde

Kom mænd, kom og vær stille
og lyt andægtig til,
hvordan vi synge ville,
hvordan vi prise vil.
Vor Sydhavn, dårende smuk og skøn
har fødselsdag i dag.
Det fejrer vi med sange
og vifter, hep og flag.

Vi sender kærlig’ tanker,
vi sender kys og klem,
vi sender al vor ømhed
til skøgen i hendes hjem.
Vi sendte gerne en matador
med lodret kø, jovist,
så dagen ku’ blive yndig og sød
fra først til allersidst.

I mangel på en herre,
i mangel på en mand,
der kunne Sydhavn fryde
og være hendes galan,
der bringer vi hende denne sang
og disse kærlige ord:
Må Sydhavn leve, lykkeligt og langt,
med masser af utugt og hor.

             Dagens fødselar ses her indtage sin morgenkomplet, en dejlig start på dejlig dag.

Dagens pause-sild

Skøgerne (der - vejret taget i betragtning - ikke selv ganske har mod på at springe i badedragt og tage en torsk under armen) bringer her dagens pause-sild.

Pause-silden

I de gode gamle dage, da skøgerne alle var tøjter-in-spe, så man dagligt fænomenet pausefisk på nationens fjernsynsskærme. Inspireret af dette har skøgerne besluttet at indføre begrebet ”pause-silden” – en form for online pausefisk med fisk og sprøde fruentimmere. Målet er, at vor trofaste læserskare, der længe er blevet snydt for utugtig lekture her på bloggen, ikke længere skal være nødt til at gå i seng uden at have fået lidt godt til øjnene.

Uden yderligere roundatation bringer vi derfor her den første pause-sild i håb om, at den må mildne vore læseres længsel efter løsagtig læsestof.