Viser opslag med etiketten Skøgen tester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skøgen tester. Vis alle opslag

tirsdag den 19. august 2014

Skøgenavnsgenerator



Det hænder, at skøgerne på deres færd gennem internettets vidder, dets fora og sociale netværkssider, falder over fænomener, der inspirerer og opliver dem. Således også for nyligt da de stødte på en ”positive energy name generator”.
Det var da, sagde skøgerne til hverandre, i grunden en nuser idé. Men konceptet ”positive energy” forekom dem ikke ganske velbehageligt. Skøgerne tror nemlig ikke på positiv energi: De tror på hor, spillebordets uomgængelige rolle, matadorer, vellevned og skøgernes nødvendighed i et sundt samfund.
En navnegenerator, der tog højde for disse bundskøgede grundværdier, ville generere langt mere positiv energi og livsglæde end navne som fluffy pink bunny-fart og yummy silver angel-slipper, mente de fire skøger og gik straks til værks med at skabe en generator, der kunne vække glæde og idel begejstring.

Tro mod originalen har skøgernes navnegenerator omvendt kalenderrækkefølge: Forlægget var amerikansk og fødemåned står derfor før fødedato (hvilket naturligvis er noget rod og skøgerne kan ingenlunde bakke op om den slags misforstået adfærd, men de er jo nogle søde, overbærende væsener, der er vant til at omgås folk med forskellige vrangforestillinger og det ville lægge dem fjernt at påtale disse i et åbent forum). Fødemåned står derfor før fødedato, som står før fødeår. 

De fire skøger – aka Knuselskelige Danseopgraderede Overskøge, Bedårende Dygtige Ordhore, Allersødeste Kunde-fortryllende Bitchviftesvinger og Lattermilde Ananas-og-Chili-serverende Über-Dominatrix – håber, at dette deres seneste tiltag vil gøre lykke og ønsker god fornøjelse.

Fødemåned:
Januar: Flittige
Februar: Utugtige
Marts: Syndige
April: Uforlignelige
Maj: Knuselskelige
Juni: Berusende
Juli: Betagende
August: Bedårende
September: Allersødeste
Oktober: Forførende
November: Uartige
December: Lattermilde

Fødedato:
1. Basispakke-formidlende
2. Læs-og-blæs-entusiastiske
3. Køpudsende
4. Matadorelskende
5. Lampeknusende
6. Utugtsinducerende
7. Klud-svingende
8. Matadormåssmækkende
9. Spillebordsvarmende
10. Immer-pleasende
11. Spillebordskrævende
12. Skriv-og-Hiv-instruerende
13. Danseopgraderede
14. Gastrodorbesnærende
15. Anglodortilbedende
16. Køkkengardinsskørtdraperende
17. Forlystelsessyge
18. Matadorpleasende
19. Skøgemis-shoppende
20. Skøgeudvalgsheltedyrkende
21. Brugerpanelstilbedende
22. Smæk-for-skæg-uddelende
23. Tubatrist-foragtende
24. Mestermobbende
25. Slids-fornægtende
26. Dygtige
27. Kunde-fortryllende
28. Aftægts-forsagende
29. Chili-og-ananas-serverende
30. Voldskøgede
31. FM-forsagende

Sidste del af fødeår:
1.Horeungeproducent
2. Tøjte
3. Bitchviftesvinger
4. Lodret kø-holder
5. Rød balle-betvinger
6. Overskøge
7. Ordhore
8. Køentusiast
9. Spillebordsmester
0. Über-Dominatrix

søndag den 2. marts 2014

Den store skøgefaktortest



Inspireret af de håbløse tests, der florerer på div. sociale medier, har Skøgen – der om noget er et socialt væsen – besluttet en skøgefaktortest må være på sin plads. Hører du også til den store gruppe af vore læsere, der har spurgt sig selv, hvilken skøgekategori de tilhører? Besvar disse få spørgsmål og få svaret.
1.      
 Hvilket køn er du?
a + b+ c) Hankøn       
d + e+ f) hunkøn                   
 g) ved ikke

2.       Hvis du svarede a, b eller c – gå til spørgsmål 6. Svarede du d, e, f eller g, er næste spørgsmål her: Hvordan ser din frisure ud?
d) Den er velplejet         
 e) Stærkt farvet: hennarødt, platinblond eller sortbrunt (det står så godt til min fake tan og min tatovering)      
f) Undskyld, men kommer det dig ved?      
 g) Det er vel nærmest sådan en musegrå, uvasket page

3.       Beskriv din tøjstil
d) Eksklusiv, især i forhold til sko og korsetter        
e) Slids til hoften og outfits fra Narremissen    
f) Jeg går kun i tøj, der ikke giver anledning til sexistiske kommentarer (mænd er nogle svin)     
g) Uformelige jeans, fjällräventaske og sko med velcro

4.       Yndlingsferieform:
d) Hvis der er et spillebord, eller kan improviseres et, er jeg frisk og glad           
e) Tantraworkshop i Düsseldorf, helt sikkert                     
 f) Hvis min mand bare gad passe vores børn, kunne jeg måske få en ordentlig ferie, men han er simpelthen så uduelig                 
 g) Vandreferie, eller noget hvor jeg kan sove i enmandssovepose

5.       Hvad er din holdning til sex?
d) Lidt er godt, meget er bedre og rigtig meget er rigtig godt    
e) Mer’ af det, tak. Gerne lidt kinky og med en anden end stamkunden        
f) Sex? Nej, det har han godt nok ikke fortjent!     
g) Det er vi heldigvis holdt op med – det var altid sådan lidt underligt.

6.       Hvad er en god joke?
a) Noget alle kan grine oprigtigt af               
 b) Dansk politik er da en joke!     
 C) Jeg lader altid kondomet sidde op i kvinden, når jeg trækker mig ud – så kan hun rode med det! Det er herreflækkeren

7.       Hvad er din holdning til sex?
a) Sex er godt. Og god sex er sex, der er god (og sjov) for begge parter       
b) Hvis det er godt for hende, så har jeg bevist, jeg er en rigtig mand. Det er ikke godt, hvis hun ikke sprøjter.   
 c) Jeg er ligeglad med hendes alder; jeg skal bare ha’ noget!

8.       Hvad er din største fejl?
a) Jeg tror, jeg er normalt fejlbehæftet, og mine fejl er nok hverken større eller mindre end gennemsnittets      
b) Indrømmet, jeg har en unaturlig fixation på min peristaltik    
c) Jeg gider simpelthen ikke høre om min skøges Horeunge; jeg gider kun høre om mig

9.       Hvad er din bedste side?
a) Jeg prøver oprigtigt at gøre min skøge glad, og hvis jeg engang imellem fucker op, så er det ikke af ond vilje               
 b) Jeg er økonomisk ansvarlig: Jeg har sildebensdiagrammer og  pie charts over min økonomi i stuen og alt muligt                     
c) Jeg er svigermors drøm: Jeg slår brættet ned og smider snavset tøj i vasketøjskurven, og hvis skøgen ikke vasker det, brokker jeg mig næsten ikke, når jeg tager det op og putter det på igen


SVAR:
Tæl dine svar op. Hvis du har flest a) er du en ÆM, flest b) FM, c) Umenneske, d) Skøge, e) Slut, f) SK, g) KK
a)      Du er en vaskeægte Ægte Matador: Varm, kærlig, hæderlig, og ordentlig. Skøgeudvalget vil gerne se dig og hædre dig ved første tænkelige lejlighed.
b)      Du er en Falsk Matador. Ved første øjenkast ser det meget fornuftigt ud, men snart står det klart, at dit forhold til skøgen er karakteriseret ved dårligt selvværd og en generel selvoptagethed. Vi anbefaler en hård kur med læsning af Skøgens tips og vejledninger, før du tager kontakt til en skøge med henblik på fuldstændig omvending til ÆM-status.
c)       Du er et Umenneske. Det beklager vi – der findes ingen kur.
d)      Du er skøge: Mild, fortryllende, forlystelsessyg og gavmild med dig selv. Verden er et bedre sted, fordi du er til.
e)      Du mener det godt – det ved vi. Men lidt større dømmekraft og elegance ville gøre underværker. En slut er og bliver en discount-skøge, og hvem vil være Lidl, når man kan være Mad & Vin?
f)       En arketypisk Sur Kone er du, når du har svaret f) flest gange. Vi anbefaler, at du sætter dig ned og skammer dig. Det er ikke en kvindes job at gøre en mand ulykkelig – tværtimod: Hun skal please. Når du har skammet dig og er beredt til at gøre bod, kan du melde dig til Skøgernes forårskursus Fra Sur Kone til Sød Cocotte, hvor du lærer at opføre dig ordentligt.
g) Du er en Kedelig Kone, og det er synd. Brænd Fjällröven, køb en fiks bh, få en omgang tantramassage og en ny klipning. Livet er fuldt af dejlighed – nyd det!