tirsdag den 5. februar 2013

Min Hr Marquis - nu for skøger



Min hr. Marquis,
si’r vi stadig ”De”?
Sku’ vi ikke snart sige ”du”?
For De er dog del
af vort Brugerpanel;
vi ku’ være på fornavn nu.
De svingede skøg’rne i vals, ja-hahahaha,
og aede på deres hals, ja-hahahaha.
Så de blev echaufferet
og noget eksalteret.
Det hele skete kun jo på et maskebal,
hvor alle kysser lidt på nog’n, og lidt på all’.
For skøg’rne var det åbenbart:
Til kys var mer’ end en para-at.

Meget skøget, ja-haha.
Matadoren, ja-haha,
går til bordet ja-haha,
for at spille ja-hahahahaha,
med en skøge ja-haha.
Husk at køen, ja-haha,
holdes lodret, holdes lodret, holdes ja, ja-ahah, ahahah.
Ja, køen holdes lodret, Hr!


Også en baron,
nu med barn og kon’,
ved ballet var at se.
Så’n en nyd’lig mand
i enhver forstand,
hvem ved, hvad der mer’ ku’ ske?
Blev knebet i bagen, hva’ba’, hahahahaha,
af pæn ældre dame, jovist, hahahahaha,
Kun skøgen holdt sin’ hænder’
fra matador’nes ender
Og alt det skete kun jo på et maskebal,
hvor alle kysser lidt på nog’n, og lidt på all’.
For skøgen var det åbenbart:
Til kys var mer’ end en para-at.

Meget skøget, ja-haha.
Matadoren, ja-haha,
går til bordet ja-haha,
for at spille ja-hahahahaha,
med en skøge ja-haha.
Husk at køen, ja-haha,

holdes lodret, holdes lodret, holdes ja, ja-ahah, ahahah (ad. lib./nauseam)
Skø-ø-ø-øg, min Hr!

mandag den 4. februar 2013

Forårsmodens hot og notliste

Da det er længe side at I, kære læsere, har fået en hot og not liste fra Skøgens hånd, iler vi med at lave en.
Listen er udført i det sydlige København... da her jo er varmest, qua den sydlige geografiske placering: ergo kommer foråret her først.

Da foråret ikke helt er brudt igennem endnu, vil der på denne liste findes enkelte beklædnings genstande, der kan have "senvinterlig" karakter.

HOT - til Skøgen:

Skøger må IKKE fryse om hovedet. Derfor er lækre vind og vandtætte klokkehatte en god ide. Tænk Lady Edith fra Downton Abbey.

Små lette handsker. Silke er et godt bud. Gerne i klare farver.

Lette Grace Kelly inspirerede tørklæder i halsen. Det pynter, og er ser chikt ud,-. også i den åbne frakke, når solen titter frem.

Håndtaske og stiletter i klare forårsfarver. Her tænker vi især pastelfarver, der får det bedste frem i Skøgens øjne.

Her ses et par klassiske bud på forårets HOT mode



HOT - til Matadoren:

Når foråret for alvor kommer skal matadoren trække i de lyse og stilfulde gevanter. Skøgen har en forkærlighed for engelsk herregårdsstil, og køreture i åbne vogne. Hun vil se frem til at blive hentet af en matador i åben sportsvogn og lækkert tøj.

NOT mode - Til både Skøge og Matador

Alle beklædningsgenstande i neonfarver. Det er bare ikke skøget. Færdig!
Termoveste, og ditto bukser.
Grimme møghuer.

Efterhånden som solen bryder igennem vil vi her hos skøgen også råbe et højt og flerstemmigt BUUUUHHH af flg:
Strik i alle tykkelser og kvaliteter.
Flade usexede vinterstøvler.
Uldne undertrøjer.

... og nå ja.... Matadorer med hængerøv er ALDRIG godt.... uanset årstid.


Nooooot:






Med disse ord, og disse billeder håber vi at have givet Jer, kære læsere, inspiration til at gå foråret i møde velklædte og i godt humør.


 ....... og sådan ét er altid godt. Uanset årstid.

Råd til den FM, der måtte drømme om at blive en ÆM

Vi ved de findes!
Rundt om i verden går der FMere , der inderst inde drømmer om at befrue og befrugte en skøge, og dermed få titel af ÆM, og stamkunde. Den højeste udmærkelse en matador kan få!

Men hvad skal jeg dog gøre tænker FMeren?
Der er mange ting han kan gøre,- her er listet de vigtigste op:

Vær ærlig overfor skøgen. 
Slå benene væk under hende, og sig hvad du vil. Det kan være "Kære elskede skøge. Du gør mig blød, ør og mør. Må jeg spilleborde dig til den lyse morgem, og derefter rykke ind i din skøgehule for evigt?" eller "Kære elskede skøge. Jeg forguder den jord du betræder...må jeg bære dig gennem livet?".

Belejr din skøge med både ord og handling.
Med dette menes; Giv din drømmeskøge i læssevis af opmærksomhed. Læs digte... SKRIV digte, send hende roser, chokolade, parfume og diamanter. Eller måske et nyt korset. En skøge kan altid bruge et nyt korset til samlingen. Når man vælger korsettet, kan man jo vælge et i sin drømmeskøges yndlingsfarve, eller materiale.

Hvordan ved jeg om jeg er værdig til titlen som ÆM og stamkunde?
Du vil ikke være i tvivl om når du er i mål.
Din skøge vil se på dig med et helt særligt blik; hendes øjne vil få det skær, som kun skøgeøjne og Disneyprinsesseøjne kan få. Det blik som skinner klarere og mere koket end stjerner og krystaller.
Den dag hun byder dig indenfor i sin himmelseng, og giver dig nøglen til sit hjerte, og retten til at snøre korsettet op,- ja så kære FM...da vil du være forvandlet til ÆM og stamkunde. Du vil se sol, måne og stjerner og høre blid musik for dit indre øre.

søndag den 3. februar 2013

Dagens hjertesuk



Se, nu har vinteren vendt. Nok er Kyndelmisse stadig over os, så knudet som bindebåndene i hovedenden af Skøgens seng, men Skøgen har set de første vintergækker og erantis titte frem (ja, sågar en enlig lille tusindfryd er spottet i det nordkøbenhavnske) og tænker, at snart vil det ikke blot være kunden, der kommer; nej, snart kommer viben, snart kommer lærken; snart kommer de lysere tider, de længere dage med alt, hvad det indebærer af huefrit hår, milde vindes kærtegn på hals og kind, og mulighed for al-fresco-skøgeri.

Sådanne drømme kan fylde et skøgehjerte med længsel og få hende til at sukke efter forår ved dag, og drømme feberhedt om matadorer ved nat. At nogle matadorer i den grad sætter skøgens barm i svingninger og fylder hendes tanker og hendes skød med sødmefyldt savn, gør ikke sagen bedre.
Disse matadorer (denne matador? Skøgen er bemærkelsesværdigt tavs om dette – også skøger har hemmeligheder)  kan være en veritabel Pandoras æske: dårende dejlige, ja, rent ud uimodståelige, men rummende kimen til knuste hjerter, knuste drømme. Skøgen ved af erfaring, at det ikke er alle pakker, der skal pakkes ud – også når det kræver al hendes hårdt tilkæmpede selvbeherskelse ikke at lade sin hånd glide op ad det inderlår, der er så fristende placeret lige indenfor rækkevidde.

”Ak,” siger Skøgen* og kaster sig søvnløst på lejet. ”Hvis det er en antastet dyd, du vil have, så giv mig et eksplicit tilbud, jeg ikke kan modstå.”

*Det oplyses, at det kun er den nordkøbenhavnske skøge, der kaster sig søvnløst på lejet. Skøger fra andre dele af København meddeler, at de sover de uskyldiges og velnusedes søvn.

Læs og Blæs II

Da Skøgen er klar over, at ikke alle kan klare sig med auditiv stimulans, men at der findes matadorer og andet godtfolk, der har brug for at få sat billeder på for fuldt ud at værdsætte et tilbud og dets muligheder, bringer vi her en visuel repræsentation af kampagnematerialet for tilbuddet LÆS OG BLÆS.

Læs og Blæs I



Ved en nylig aften i Skøgeudvalget – med deltagelse af et selekt udvalg af matadorer, herunder Brugerpanelet, en tidligere baron og en trompet-mand – brainstormede Udvalget på nye kerneydelser. 

Som trofaste læsere og andre brugere vil vide, er Skøgeudvalget et udpræget servicemindet organ, der bestandigt leder efter nye muligheder for at leve op til credo’et om at please, og i aftenens løb lykkedes det at komme frem til et helt nyt og banebrydende koncept, der forventes at kunne revolutionere biblioteksvæsenet, fremme kommende generationers læselyst og booste slunkne kommunekasser. Det drejer sig om oprettelsen af skøgeria’er på landets kommunebiblioteker, hvor garvede skøger kan betjene lokalområdets herrer, når disse alligevel skal til lommerne for at betale for deres for sent afleverede bøger.

Under slogannet LÆS OG BLÆS* vil denne udvidede form for Borgerservice bl.a. tage sig kærligt af familiefædre, mens poderne benytter børnebibliotekets mange tilbud, og udstrække en hånd til de herrer, der foretrækker at have en reolvæg at støtte sig til, når der skal spillebordes.

Udover de vante kerneydelser, leveret af skøger med komplet redskabsbælte med alle relevante basis-pakker (vi tænker her på Damsel in Distress, Hvor er din tuba Blank, Den milde Moder og Your Arse is Mine, Mister. Evt. nye læsere henvises til de oprindelige indlæg fra juli måned), forestiller Udvalget sig at LÆS OG BLÆS-tilbuddet også vil kunne rumme følgende komponenter:
·          
Oplæsning af klassiske pornografiske værker på søndag eftermiddage. Fanny Hill, Venus Deltaet, O’s Historie, Den Duftende Have og Venus i Pels står alle på programmet for foråret.
·          
Kurser i hvorfor Shades of Grey ikke er skøget litteratur
·          
Rådgivning til kvinder i emner som vifte-knæbøjninger til brug i soveværelset; hvor snusket et skørt skal være, før man ser ud som om man har været med i en russisk pornofilm; og anbefalede længder til slidser i kjoler.

Skøgeudvalget er spændte og tændte ved tanken om at lancere tilbuddet som forsøgsordning, formentlig i Birkerød, i den nærmeste fremtid. Matadorer, der måtte ønske at prøve modellen af inden da, kan henvende sig til Miss Å, der venligt har lovet at stille sit private bibliotek til rådighed, indtil der er entreret med kommunebibliotekerne.

*Endnu et af Provinsskøgens poignante slagord.