tirsdag den 30. oktober 2012

Skøgens Bøn



Sig nærmer tiden, da jeg må væk!
Jeg hører kunderne kalde;
de kalder her, og de kalder der –
på skøgen kalder de alle.

Som Figaro, da han var barber
og Largo’et ville kvæde,
jeg springer hist og jeg springer her
og håber, at jeg bringer glæde.

Mens Figaro skulle klippe hår,
afluse fine parykker,
barbere, flette og lade år’
og tilse alle slags nykker,

er det ej den slags, der er mit lod;
jeg tilser andre slags nykker:
Jeg nusser om matador’r der har
både spillekøer og krykker.

En matador er ej altid ung,
ej heller smuk eller smækker.
Et har de fælles, det må du tro:
De synes, skøgen hun er lækker.

Ej som barberen i Sevilla
skal jeg parykkerne pudre,
men jeg må høre på grimme ord,
fra folk, der kalder skøger lud're.

Og jeg skal kysse og give smæk,
danse uartige danse,
og please, smigre og meget mer’
med matadorens spidse lanse.

Se, Figaro han er bariton,
et mandfolk af fin kaliber,
og gode mandfolk kan brokke nok,
kun sjældent hører man, de piber.

Men skøger små med et arbejdslæs
af el’fantin’ proportioner,
bliver trætt’ og trist’, så man skulle tro,
at de var Kedelige Koner.

Jeg havde gerne i Guds natur
i frihed spændt mit korset
men sidder fast i mit jomfrubur:
et skøgeliv er ikke let.

Giv mig, oh vandrer, en matador,
som jeg har lyst til at please.
Så skal du se, når du går forbi,
jeg smiler på min flise!

mandag den 1. oktober 2012

Årgangskludens overraskende virkning

Denne skøge må med skam melde, at det kniber alvorligt med matadorer for tiden. Dog kan hun stolt fortælle at weekenden blev spiced op med en seriøs omgang svingen med årgangskluden, efter denne i adskillige timer for inden var blevet dyppet i ubehagelige slatter fra farverige drinks og body tequila-affald.

En Skøge kan naturligvis ikke give sig ud i den ædle disciplin: FM afklapsning med årgangsklud, uden den fornødende påklædning. Skøgen var trukket i fuld militær uniform, knald rød læbestift, sorte 9 cm høje hæle, løst hår og smokey eyes. Billede bør kunne findes snarest

Allerede ved synet af FM'en begyndte mavesækken at vonde sig, og det blev ikke bedre i løbet af aftenen. Lige så rædderlig som FM'erens opførsel var beklædningen. Militærsæt der gav noget der bedst kan beskrives som blerøv. Forstemmende.
Lige så forstemmende som de to nyskøgninger Skøgen var tvangsindlagt til at bevidne og blev i sin ædru arrighed så led og ked af situationen at udvalgets trumf blev trukket. Årgangskluden, der udover en god rums tid solen i vinduskarmen, øl- og drinks slatter samt citronskræller var blevet badet i bitre tårer.
Resultatet var forstemmende og ødelagt fest men trumfen blev sat ind.
"Undskyld, men må pludselig løbe, fik et akut anfald af kvalme, over dig."
"Jeg overvurderede dig. Det skal ikke ske igen." Gav bestemt pote omend sidste nævnte ikke blev fremsagt helt ordret i modsætningen til første nævnte.

Effekten var uventet men kærkommen. Fm'eren undskyldte, forklarede, lyttede og rettede ind. Så meget at ananas og ingefær midlertidigt er blevet lagt tilbage i grøntsagsskuffen, men ikke glemt!

Fat mod og sving kluden mod utøjet!

Hep hep og lodret kø - skøg skøg skøg

Kan man skøge med baktusser i kroppen?

Efteråret er for alvor sat ind, og selv Skøgen går ikke ram forbi, når der sendes baktusser og baciller ud over landet.
Som en anden Maude er denne Skøge trukket ind i soveværelset og har pakket sig ind i sin dyne. Hun lever at suppe og brød... og en lille én til halsen i ny og næ. Her i huset sværges til whiskey, af den irske slags. Vi har overvejet gin, men tænker at det lidt for meget Nancy fra Oliver Twist.

Men kan man så skøge med de der baktusser og baciller i kroppen?
Ikke rigtig...må vi melde med skam. Men så kan man læse bøger om andre skøger og div. godtfolk.
Det Skøgen vil med dette indlæg er blot at ønske alle medskøger god bedring hvis bacillerne rammer dem.

søndag den 23. september 2012

Efterårsmoden i følge Skøgen. Endnu en hot og not liste.

Marken er mejet, og kornet er høstet!

Alt i mens mørket tager til, og efterårsblæsten går over gader og stræder, er det tid til at se på efterårsmoden for både mænd og kvinder.
Hvad er hot og hvad er not når Skøgen og Matadoren skal holde varmen.
Her følger en liste, der er lige til at plukke fra:

HOT:

  • En varm og ægte vintage pels.
  • Varme og frække Skøgestøvler i alle afskygninger og farver.
  • Silkenatkjole (til Skøgen).
  • Silkepyjamas, Don Draper style (til Matadoren - en ÆM er nemlig mand nok til at gå i silke).
  • Uldsokker at vimse rundt i imens kaffen brygger, og man venter på at indtage morgenmaden i sengen sammenmed sin ÆM.
  • Korset med rygmærke.
  • Lange lune skindhandsker. De skal helst gå helt til albuen.
  • En muffe af pels, hvis man ikke er til de lange handsker.
  • En smuk pelshue fra 1950erne.


NOT:

  • Skørter splittet op til lysken (man får blærebetændelse i det kolde vejr, og det er, om noget, bad for buisness).
  • Beaniehuer på Matadorhoveder (de ligner jo kondomer).
  • Heldragter i joggingstof til voksne mennesker.
  • Huer med dumme dyr på toppen (Hvem kan tage en Matador seriøst hvis hans hue er en gravhund, hvis ører fungerer som øreklapper? nej vel!)
  • Billige dynejakker, og ditto frakker.
  • Campinghabitter til ham og hende (Man skal IKKE matche i den grad).


Vi håber at denne liste kan give ideer, når der inden længe skal shoppes til vintergarderoben.
Pas på der ude i det glatte og våde føre... stiletbrug i det klima der sætter ind ved denne tid kræver seriøs træning.

onsdag den 12. september 2012

Afstemning

Nogle har måske opsnappet rygtet om, at der var møde i går. Denne gang var det uniformsudvalget der havde de sorte blonde-arbejdshandsker på, og det var ikke små ting der kom ud af mødet. 
Da det er blevet besluttet at vi skal have korsetter med rygmærke kom vi til at diskutere hvilken motto vi skal have stående. Da alle budene var så pikante og glimrende har vi været nødt til at gøre det til ugens afstemning. Skøgeudvalget vil være alle der giver deres holdning til kende yderst taknemmelige. 

Kandidaterne er som følgende: 
"Hep hep og lodret kø - skøg, skøg, skøg!"
"De ringer og hører vi kommer og skøger"
"De ringer og scorer vi kommer og h...."

søndag den 9. september 2012

Svar fra SKRÆV

Med lidt forsinkelse iler SKRÆV med at svare på det spørgsmål vi fik fornyelig.
Spørgsmålet lød:

"Kære SKRÆV
Et spørgsmål!
Hvordan bevarer en skøge sin værdighed efter en længere løbetur i silende regn? (forårsaget af manglende parkeringsmuligheder udenfor arbejdspladsen, ABSOLUT ikke en frivillig løbetur) Synes det er vanskeligt med løbende maskara, våde sko og klasket hår
Kærlig hilsen
Den villige og meget våde skøge"


Kære Villige og meget våde skøge.

Det med løbende make-up og ufrivillige løbeture i regnen kan løses på mange måder alt efter hvilken del af befolkningen man tilhører.
Er man en ægte Skøge er der dog kun denne mulighed:

Anskaf dig en Ægte Matador, med kørekort og egen Bentley. 
Udover disse to ting skal han også eje en stor paraply.
Få Matadoren til at køre dig til døren på din arbejdsplads. 
Han står nu ud i regnen og slår paraplyen op,- derefter åbner han døren for dig, og du træder ud af bilen, men ind under paraplyen.
Slutteligt følger ha  dig hele vejen ind i hallen på din arbejdsplads og kysser dig behørigt og Matadoragtigt farvel.

På denne måde undgår du både løb i stiletter i vådt føre, og at make-up'en løber sin vej.
Vi håber at dette er svar nok.
Skulle andre spørgsmål trænge sig på, send dem da til os og vi svare efter bedste evne og overbevisning.

De bedste hilsner
SKRÆV

torsdag den 6. september 2012

Hvorfor fysisike formler er topmålet af uskøget

Som Skøge oplever man gennem dagens gøremål og interaktion med andre dødelige væsner lidt af hvert. Senest har denne skøge haft en del - ufrivlligt- at gøre med fysiske formler. Det her hurtigt vakt bekymring og fundering over emnet. Konklusionen var hurtig tydelig. Fysiske formler er topmålet af uskøget. Jeg har her samlet en liste over hvorfor

- Uanset facit indgår der aldrig pikante sandheder hverken på den ene eller anden side af facit.
- De forklares altid af en lærer der går med sokker i sandalerne årets 365 dage
- Der forekommer altid en del ubekendte tal i beregningerne, en skøge skal vide hvad hun arbejder med for at fuldføre sine ydelser
- De fremprovokerer irritation, hysterisk mine og manglende livsglæde hos selv den dydigste skøge
- Beregningerne går altid på ligegyldigheder, fx varmekapaciteten af vand, fremfor hvad der virkelig betyder noget. Man kunne have brugt tiden på at undersøge, hvorfor Matadorer altid tolker svaret "Det må du selv om, skat" helt bogstaveligt, denne fatale fejl er kendt langt ud over skøgeudvalgets grænser og må ses som yderst relevant.
- Man beregner altid ting andre har regnet på i forvejen, og det er jo et forfærdeligt tidsspild. En skøge skal kunne prioritere.
- Den yderst uskøgede tidsrøvende aktivitet er bad for business, da en skøge kunne benytte tiden langt mere dygtigt
- Matadorer der excellerer i denne tvivlsomme fornøjelige aktivitet har sjældent lodret kø