tirsdag den 28. maj 2013

Skøgemissen. Hvor skøger shopper



Skøgeudvalget har modtaget et brev. Det gør vi naturligvis jævnligt (hyppigst drejer det sig om takkebreve fra lykkelige matadorer, der takker for en dejlig stund i Skøgernes udsøgte selskab, og ligeså hyppigt om kærlighedserklæringer og ægteskabstilbud fra forliebte kunder, der ikke kan forestille sig en tilværelse uden skøgedeltagelse). Dagens brev kommer imidlertid ikke fra en matador med interesse i at booke en ny tid, men derimod fra et fruentimmer der efterspørger noget skøgestyle. 

”Kære Skøgeudvalg,” skriver vores unge veninde, ”I som ved alt – I som lovsynges af connoisseurer fra kyst til kyst – bare alle var som jer! Hvis skøger styrede verden, himlen og jorden, så ville vi hver dag få vores brøde, og så ville der hverken være skyld eller skam eller synd eller dårlig stil, hos os eller vores matadorer. Så kunne vi lade os lede i fristelse og udfri hinanden på spillebordet. For spillebordet, skøgningen og de ædle matadorer burde være Udvalgets – det ville være smukt.”   
Skøgeudvalget fornemmer her en udtalt bibelsk reference, som ikke er dem ganske velbehagelig, idet skøger som bekendt kun tilbeder guddommene Dyne og Chokolade. Men da de er søde, overbærende skøger og i øvrigt ikke ganske uimodtagelige for smiger, beslutter de sig for at lade det fare.
”Sig mig, skønne skøger,” fortsætter den blasfemiske ungmø, ”hvordan bliver jeg lige så laber og uimodståelig som jer? Hvor kan jeg f.eks. finde de slankende underpermissioner, Aftægt og Provins bar i et nyligt photo shoot, og de klovnedragter, som Aftægt og Sydhavn bar i gårsdagens danseindlæg?”
Jeres hengivne beundrerinde, XX

Skøgeudvalget har naturligvis ikke den helt store respekt for et kvindemenneske, hvis forståelse og kendskab til vores verden er så ringe, at hun ikke ved, hvor Skøgerne indkøber deres udstyr. Enhver der blot har fulgt Udvalget en kort stund ved, at så avanceret mode og så fancy props kun kan fås ét sted. Men vort pædagogiske sindelag fornægter sig ikke og vi haster derfor med at svare den hengivne fan.

”Kære XX
Det glæder os at vide at vi er lykkedes med vores ene i mål i tilværelsen: At behage. Vi er visse på, at med dedikation, øvelse og opmærksom fortsat læsning af bloggen, vil også du kunne nå langt i skøgeriets ædle kunst. Props og kostumer kan være en stor hjælp i den forbindelse; vi i Skøgeudvalget køber alle vore beklædningsgenstande og props i Skøgemissen. Vi er forvissede om, at du vil kunne finde alt, hvad du og din matador ønsker sig der (herunder også slanketrusser, klovnekostumer og vifter) og bringer her et billede af denne uges vinduesudsmykning.
Hep hep med vifte og kø,
De fire skøger.”

Hvis det ikke er service og storsind, ved jeg snart ikke, hvad er!

mandag den 27. maj 2013

Interpretative dance, skøge-style



Opmærksomme læsere vil huske skøgernes fine positur til ære for Brugerpanelet. Til Udvalgets store skuffelse har samme Panel dog endnu ikke lagt vejen forbi Skøgefælden, og det har givet anledning til murren og mukken i krogene. Skøgerne føler sig forsømte og svigtede, og når skøger føler sig svigtede og forsømte bliver de deprime, og deprime skøger er – som vi ved – bad for business.

Derfor valgte skøgerne allerede for flere dage siden at kanalisere deres sårede følelser ud i kunst, og som de ånd- og yndefulde væsener de er, faldt valget på dans som medium. Følgende reportage viser skøgernes proces fra skuffelse til forløsning.



Tableau 1: Til lyden af Aftægts klangfulde, sødmefulde, sorgfulde  messen (Le panel, le panel, le panel n’est pas venu) tager de tre skøger opstilling i en plastice på deres tidligere så entusiastiske positur. Fra venstre ses igen Provinsskøgen, Sydhavnsskøgen og Lilleskøgen.
 

Tableau 2: ”Når mænd svigter og sviger, kan man føle sig som en klovn,” siger Aftægt og Sydhavn, og demonstrerer hvordan det føles



Tableau 3: ”Det er sandt,” siger Provins- og Lilleskøgen. ”Så bliver man gumpetung og smilet stift.”
 


Tableau 4: ”Men hvis mændene ikke er til noget, så danser vi bare selv!” siger Sydhavnsskøgen. ”Pyt med de mænner. Kom her, Aftægt.”





Tableau 5: ”Åh, Sydhavn,” sukker Aftægt henført, ”du er og bliver et livstykke. Hvordan kan man forblive tungsindig sammen med dig? Nu får jeg jo helt lyst til at danse.”




Tableau 6: ”Jeg danser også,” jubler Provinsskøgen.


Tableau 7: ”Ja, jeg kan heller ikke lade være,” ler Lilleskøgen og tripper afsted på sine fine små fødder.



Tableau 8: ”Lad kun matadorerne spille fandango. Jeg danser flamenco!” siger Sydhavn, og skøgerne ler: ”Danse vil hun,” synger de, ”det er alt!”



De fire skøger ses her i baghaven ved Den store Skøgefælde, forenet i dans som i så meget andet. Oh, at være skøge - det er dog dejligt!