Interpretative dance, skøge-style

Opmærksomme læsere vil huske skøgernes fine positur til ære for Brugerpanelet. Til Udvalgets store skuffelse har samme Panel dog endnu ikke lagt vejen forbi Skøgefælden, og det har givet anledning til murren og mukken i krogene. Skøgerne føler sig forsømte og svigtede, og når skøger føler sig svigtede og forsømte bliver de deprime, og deprime skøger er – som vi ved – bad for business.

Derfor valgte skøgerne allerede for flere dage siden at kanalisere deres sårede følelser ud i kunst, og som de ånd- og yndefulde væsener de er, faldt valget på dans som medium. Følgende reportage viser skøgernes proces fra skuffelse til forløsning.

Tableau 1: Til lyden af Aftægts klangfulde, sødmefulde, sorgfulde  messen (Le panel, le panel, le panel n’est pas venu) tager de tre skøger opstilling i en plastice på deres tidligere så entusiastiske positur. Fra venstre ses igen Provinsskøgen, Sydhavnsskøgen og Lilleskøgen.

 

Tableau 2: ”Når mænd svigter og sviger, kan man føle sig som en klovn,” siger Aftægt og Sydhavn, og demonstrerer hvordan det føles

Tableau 3: ”Det er sandt,” siger Provins- og Lilleskøgen. ”Så bliver man gumpetung og smilet stift.”

 

Tableau 4: ”Men hvis mændene ikke er til noget, så danser vi bare selv!” siger Sydhavnsskøgen. ”Pyt med de mænner. Kom her, Aftægt.”

Tableau 5: ”Åh, Sydhavn,” sukker Aftægt henført, ”du er og bliver et livstykke. Hvordan kan man forblive tungsindig sammen med dig? Nu får jeg jo helt lyst til at danse.”

Tableau 6: ”Jeg danser også,” jubler Provinsskøgen.

Tableau 7: ”Ja, jeg kan heller ikke lade være,” ler Lilleskøgen og tripper afsted på sine fine små fødder.

Tableau 8: ”Lad kun matadorerne spille fandango. Jeg danser flamenco!” siger Sydhavn, og skøgerne ler: ”Danse vil hun,” synger de, ”det er alt!”

De fire skøger ses her i baghaven ved Den store Skøgefælde, forenet i dans som i så meget andet. Oh, at være skøge - det er dog dejligt!