onsdag den 22. maj 2013

Skøger i Sol III



Aftægtsskøgen har sat sig godt til rette på divanen med notesblokken fremme og benene oppe. Nu skal der blogges! I mellemtiden poserer de andre skøger rundt om i Skøgefælden. ”Se på os, Aftægt! Se på os,” nynner og traller de, mens de modeller badedragter fra Skøgemissens til dato mest vovede kollektion.


De tre skøger ses her i badetøj fra Skøgemissen. Fra venstre er det: Provinsskøgen, Sydhavnsskøgen og Lilleskøgen. 

”Sådan her skal vi stå, når Brugerpanelet næste gang kommer på besøg!” jubler skøgerne. ”Tror du ikke, Brugerpanelet så bliver glad, hva Aftægt? Tror du ikke?” Aftægt smiler – hun er sikker på, at Brugerpanelet vil bifalde arrangementet.

 ”Og når vi så har behaget Brugerudvalget, så skal der shoppes nyt spillebord. Sådan et Rundt Spillebord, med drejefod og plads til ekstra mange ædle riddere og matadorer. Mon ikke vi kan lokke Marquisen til at give os et?” spørger Sydhavn, og Provinsskøgen svarer: ”Det er en sløj skøge, der ikke kan få en Marquis til at hoste op med et spillebord…” ”Og ligner vi sløje skøger?” spørger Lilleskøgen ledende og de fire skøger ser på hinanden og ler: ”Nej, vi er alt for dygtige!”

”Ja,” sukker Aftægtsskøgen, ”Dygtige er vi måske nok. Men for tiden er jeg også vældigt dygtig til sådan at gå og vælte. Kunne man mon ikke finde sig en matador til et gribe en, når man dåner – før man dejser?
 Aftægtsskøgen ses her dejsende.

”Jeg skal straks se om jeg kan finde en,” siger Lilleskøgen og bevæger sig i al hast ud og lede. Hun og Provinsskøgen ses her i hastigt trav ned af byens gader og stræder på jagt efter en ÆM til at gribe Aftægt i tide.




”Tag også lige en med til mig,” kalder Sydhavnsskøgen. ”Nu har jeg fået mig sådan nogle fine sommerkjoler, men matadoren til at fortælle mig, hvor fine de er og hvor dejlige jeg er, han mangler stadig. You just can’t get the staff these days,” sukker den anglofile skøge. “En skøge uden butler er jo som et spillebord uden kø – det er bare ikke helt det samme.” (Sydhavnsskøgen ses her alene med sin mis - en urimelig tingenes tilstand).



Aftægtsskøgen ser bort mod det fjerne og smiler hemmelighedsfuldt. "Nej, matadorer kan vi godt lide. Dem vil vi gerne have."

”Ja,” svarer Provinsskøgen. ”Men vi vil hellere have et par nye sko. Eller en kjole. Jeg har fundet denne her. Hvad siger I? Den er da fin!”



Skøgerne ser på hinanden og smiler. Ja, Provinsskøgens nye kjole er nemlig fin. ”Kjoler og køer,” jubler de. ”Det bliver en god sommer i Skøgefælden.”



Ingen kommentarer:

Send en kommentar