Der kom en klage

”Hallo skøger, hvad sker der for jer? Her sidder man som trofast læser og venter sig lidt smuds til at tage den grimme smag fra morgenkaffen, og så serverer I et indlæg om mandeben og agurker! Hvad skal vi gammellumre, morgenstive mænner bruge den slags til? Vi vil ha’ svesken på disken, dusken ud af busken og damer med og uden dirndl på vores tablet! Det kan I gøre bedre, piger!
Jens Vejmand (I ved, ham der sidder der bag skærmen med klude om sin hånd)”

Puha, det var en afklapsning af de værre: Skøgerne lever jo for at please, og her har de helt tydeligt ikke leveret varen. Det samlede udvalg bøjer hovedet i skam og haster med at bringe de ønskede billeder.

Cityskøgen ses her med de to damer, hun var i selskab med hin aften i Birkerød. Vi henleder læserens opmærksomhed på de vovede snit: De blottede ankler, de nøgne underarme, den bare hals. Kan det blive mere kysbart, spørger vi bare.

  

Skøgen med ledsagersker og serveringsdamer. Igen er påklædningen vidunderligt suggestiv og det samlede indtryk pikant: Brede smil, øl og overarme som mandelår... hvad kan man ønske mere?

 Udvalget på udflugt sidste sommer (trofaste læsere vil huske det, men vil forhåbentlig kun være glade for at gense det). Dirndl gør bare noget for en kvinde - især hvis der er en mand i nærheden til at beundre effekten.

Skøgemissen. Hvor skøger shopper

Skøgeudvalget har modtaget et brev. Det gør vi naturligvis jævnligt (hyppigst drejer det sig om takkebreve fra lykkelige matadorer, der takker for en dejlig stund i Skøgernes udsøgte selskab, og ligeså hyppigt om kærlighedserklæringer og ægteskabstilbud fra forliebte kunder, der ikke kan forestille sig en tilværelse uden skøgedeltagelse). Dagens brev kommer imidlertid ikke fra en matador med interesse i at booke en ny tid, men derimod fra et fruentimmer der efterspørger noget skøgestyle. 

”Kære Skøgeudvalg,” skriver vores unge veninde, ”I som ved alt – I som lovsynges af connoisseurer fra kyst til kyst – bare alle var som jer! Hvis skøger styrede verden, himlen og jorden, så ville vi hver dag få vores brøde, og så ville der hverken være skyld eller skam eller synd eller dårlig stil, hos os eller vores matadorer. Så kunne vi lade os lede i fristelse og udfri hinanden på spillebordet. For spillebordet, skøgningen og de ædle matadorer burde være Udvalgets – det ville være smukt.”   

Skøgeudvalget fornemmer her en udtalt bibelsk reference, som ikke er dem ganske velbehagelig, idet skøger som bekendt kun tilbeder guddommene Dyne og Chokolade. Men da de er søde, overbærende skøger og i øvrigt ikke ganske uimodtagelige for smiger, beslutter de sig for at lade det fare.

”Sig mig, skønne skøger,” fortsætter den blasfemiske ungmø, ”hvordan bliver jeg lige så laber og uimodståelig som jer? Hvor kan jeg f.eks. finde de slankende underpermissioner, Aftægt og Provins bar i et nyligt photo shoot, og de klovnedragter, som Aftægt og Sydhavn bar i gårsdagens danseindlæg?”

Jeres hengivne beundrerinde, XX

Skøgeudvalget har naturligvis ikke den helt store respekt for et kvindemenneske, hvis forståelse og kendskab til vores verden er så ringe, at hun ikke ved, hvor Skøgerne indkøber deres udstyr. Enhver der blot har fulgt Udvalget en kort stund ved, at så avanceret mode og så fancy props kun kan fås ét sted. Men vort pædagogiske sindelag fornægter sig ikke og vi haster derfor med at svare den hengivne fan.

”Kære XX

Det glæder os at vide at vi er lykkedes med vores ene i mål i tilværelsen: At behage. Vi er visse på, at med dedikation, øvelse og opmærksom fortsat læsning af bloggen, vil også du kunne nå langt i skøgeriets ædle kunst. Props og kostumer kan være en stor hjælp i den forbindelse; vi i Skøgeudvalget køber alle vore beklædningsgenstande og props i Skøgemissen. Vi er forvissede om, at du vil kunne finde alt, hvad du og din matador ønsker sig der (herunder også slanketrusser, klovnekostumer og vifter) og bringer her et billede af denne uges vinduesudsmykning.

Hep hep med vifte og kø,

De fire skøger.”

Hvis det ikke er service og storsind, ved jeg snart ikke, hvad er!

We got mail/Skøgesmæks stadier

Skøgen har fået en oprørt mail fra en bruger. ”Ikke mere piskesmæld og bitchvifte i flere dage? Mener I det?” skriver en matador, der ønsker at være anonym. ”Og I påstår, at I stræber efter at behage (jf. mottoet: we aim to please, red.). Jeg ved ikke med andre matadorer, men jeg kan godt lide en skallesmækkende skøge med farve i kinderne og pisk i hånden. Hvor skal jeg nu få stillet mit behov? Jeg er skuffet! 

Mvh, Den skuffede Matador.”

Kære Skuffede Matador. Ikke alle mænd er helt så glade for smæk for skillingen som du. Af hensyn til vore andre læsere, der ikke kun have stryg men også gerne vil stryges lidt med hårene, har vi besluttet at tage en pause fra bitcheriet. Men for at du ikke skal vansmægte i mellemtiden, bringer vi her en oversigt over de forskellige stadier i en skøges vrede.

Mange hilsner, Skøgen

 Den milde skøge – håret er slået ud; skøgen er meget tæt på at være fuldt tilfreds.

Skøgen er godt træt af sin matador. Vi ser det ikke kun i det fjerne, bortvendte blik, men også i frisuren, der er blevet noget mere tilknappet.

 

Bitchviften er fremme. Den afbillede skøge er oppe  på hele to bitchvifter – nogen har ikke opført sig, som de burde! 

Stadiet efter bitchviften: Pisken er kommet ud. matadoren kan forvente at få popo’en på komedie. Når skøgen er i matador-domptør-mode, skal der rettes ind. Pronto!

 Maksimal frustration: Ananas. Av.

 After the fact. Skøgen er ved at køle ned, hvilket ses af, at hun nu er tilbage i vifte-modus, men at hun har været noget agiteret ses af hårets tilstand: En skøges hår er en sikker indikator på hendes humør.

Sådan spotter du en FM

Vores nylige serie om stamkunder og andre matadorer udløste en sand læserstorm. Skøger og skøgeaspiranter sendte os deres taksigelser for at have gjort meget, der før var uklart, strålende indlysende. ”Endelig forstår jeg,” jublede de mange skøger. ”Tak, tak – af hjertet tak.”

Men mellem de mange tilfredshedstilkendegivelser var også enkelte mere kritiske røster.  ”I beskriver de forhold, en skøge kan have med hhv. ÆM’er, FM’er og stamkunder,” skrev en, ”men hvis jeg nu ikke har spor lyst til at få et forhold til en FM, hvad gør jeg så? Hvordan genkender jeg en FM i tide, så jeg ikke når at give ham hele mit hjerte og frikort til mit spillebord?”

Det er et godt spørgsmål. Problemet ved FM’er er jo, at de i den grad ligner ÆM’er, at forveksling ligger snublende nært for. Men ved at trække på det samlede Udvalgs ikke ubetragtelige erfaringer, er det lykkedes Skøgen at sammenstille en liste med nogle træk, der bør få advarselslamperne til at blinke hos en skøge. Dette er skøgens guide til FM-spotting.

Det er Skøgeudvalgets erfaring, at et eller flere af følgende symptomer kan betyde, at en matador er en FM:

En matador, der siger ”Stol på mig” eller nogen variant af disse tre forræderiske ord, er pr. definition en FM. Ingen ÆM ville nogensinde være nødt til at sige det.  Det samme gælder i øvrigt varianten ”Jeg er en god elsker”, som især unge skøger lejlighedsvist udsættes for. En matadors eneste motivation for at sige det er hans (berettigede) frygt for, at skøgen ikke ellers ville opdage det. Det, vi helt kort kan udlede af dette, er, at en FM lover mere, end han kan holde, mens en ÆM holder mere, end han lover.

Andre indikatorer inkluderer:

Han har hang-ups omkring økonomi. Det er sjældent et sundhedstegn, hvis skøgens indkøb af biografbilletter til to, udløser nervøse trækninger hos ham, fordi det rokker ved hans selvbillede som den, der skal kunne forsørge sin skøge. En god matador kan både give og tage imod, og det gælder såvel ved spillebordet som i mindre pikante arenaer.

Værre – og mere udbredt – er påholdenhed. Skøgen kender til eksempler, hvor en matador har forklaret sit valg af datevenue med, at her kunne han parkere sit automobil uden at skulle betale, eller har givet udtryk for, at caféers kaffe var for dyr til en første date, eller har skøgen det klart, at en billigere datelokalitet var at foretrække, hvis hun ikke havde tænkt sig, han skulle have mulighed for at få luftet køen. 

Hvis en matador slutter hver dag af med at indtaste dagens udgifter – fra tyggegummi til fladskærms-tv – ind i et excel-ark og har sildebensdiagrammer over sin økonomi hængende i sin stue, bør skøgen overveje nøje om, han mon ikke kunne vise sig at være en FM.

Han har en unaturlig fiksation på sin fordøjelse. Det kan være, at han ynder at have lange, intime samtaler med skøgen, mens han sidder på vandclosettet; det kan også være, at han af hensyn til sin peristaltik indtager røget fisk til dagens første måltid og spiser broccoli til alt. 

Skøgen mener af princip ikke, man skal være kostforagter (med mindre det slår en ihjel eller man decideret ikke kan lide noget, eller det strider mod ens andre principper), men overdreven broccolientusiame bør alligevel udløse visse forbehold.

Skøgen skal være den første til at indrømme, at hun har et svagt punkt for kælenavne. At blive kaldt noget sødt af en værdsat kunde er umådeligt dejligt og heller ikke på det område, er skøgen en kostforagter: Alt fra ”skat” og ”elskede” til mere originale kreationer som ”buksetrold” kan vække stor lykke.

Tilsvarende er skøgen ikke utilbøjelig til selv at tildele kæle- og tilnavne. Her kommer hele hendes udstrakte fantasi og vokabular til udtryk, når hun trækker på såvel adelstitler, dyreverdenens mangfoldighed, lokalkolorit, forkortelser, prefixer, suffixer, litterære og popkulturelle referencer og meget, meget andet.  

Men et kælenavn skal være rammende, beskrivende, personligt og helst vittigt. Af samme grund har skøgen ikke den store fidus til matadorer, der taler babysprog eller leverer platfodede kælenavne à la ”smuksakken”, ”laberlarven” eller navne, der minder om.

Ligeså problematisk som pyssenysseri er imidlertid offermentalitet. Den skøge, der hører sig selv refereret til som ”overkommandoen” eller ”kontroltårnet” og et forestående samliv omtalt som ”den store kærestefælde”, bør straks søge nærmeste udgang.

”Kan en stakkels matador da ikke gøre noget rigtigt?” hører vi matadorerne spørge. ”Er det hans fejl, hvis han er en anelse forstoppet, forgældet, forvrøvlet eller commitment phobic? Er der intet spillerum til at have momentane absencer og fucke mildt op?”

Selvfølgelig er der det. Ingen er perfekt (undtagen en skøge) og det ved skøgen godt. Som det milde, tolerante og varme væsen, hun er, kan hun sagtens smile af lejlighedsvis broccoli i alle livets områder. Kun på et felt kan der ingen tilgivelse være: Den matador, der uopfordret ytrer kritik af hendes horeunger, har for altid forspildt sin chance og afsløret sig som den FM, han er. Det samme gælder den matador, der siger ting i stil med: ”Jeg er træt af, vi kun slider på mit spillebord. Hvorfor siger du ikke bare til din horeunge, at han/hun ikke kan være hjemme i weekenden?” eller ”Savner du din horeunge på lejrskole? Tag dig sammen! Hvor meget tror du så ikke, du kommer til at savne bastarden, når den flytter hjemmefra? Hvornår bliver det i øvrigt?”

En ÆM ved, at ting, han ikke ville sige om en skøges stamkunde, skal han så absolut ikke sige om hendes horeunger. En FM ved det ikke.

Disse fire indikatorer: Love-mere-end-man-kan/vil-holde-mentalitet, økonomiske hang-ups, umodenhed (enten i form af babysprog eller ”store mor er ond”-tankegang, eller i form af en optagethed af fækalier) og smid-horeungen-ud-med-badevandet-ønsker har gennem årene vist sig som ufejlbarlige indikatorer for, at en matador er en FM.

Vi håber med dette indlæg at have hjulpet de mange skøger, der har ledt efter en måde at genkende FM’er i tide og glæder os til snart at kunne præsentere en liste med træk, der kan indikere at en matador er en ÆM – eller som bare er så attråværdige, at skøgen er fløjtende ligeglad med, om han er ÆM, FM, stamkunde, umenneske, Tubatrist eller andet. Den slags findes nemlig!