Skøgeudvalget meddeler, at det efter gensidig aftale har
valgt at afbryde samarbejdet med den nyligt ansatte butler indenfor de tre
måneders prøvetid. ”Det er trist, men det er det, der sker,” skriver
Skøgeudvalget: ”Nogle gange er selv ikke den retteste kø og den bedste
spilbordsbetjening tilstrækkeligt. Så må man erkende, at der skal andre boller
på suppen og nye baller på bordet. Vi ønsker butleren alt godt i hans fortsatte
færden.”
Støttegruppen Horeungen Hepper har i samme forbindelse
udsendt en erklæring. ”Vi støtter normalt op om alt, hvad vores Moderorganisation
gør, men i dette tilfælde kan vi ikke undlade at give udtryk for vores sympati
for butleren – han var, i vores øjne, a stand-up kinda guy. Vi ønsker ydermere
at bekendtgøre, at det er vores opfattelse – på baggrund af den foreliggende
aftale om lejlighedsskøgeri, der eksisterer mellem Lumre Lyngby og butleren –
at vi betragter en genoptagelse af samarbejdet som værende overvejende
sandsynligt.”
Vi lader Støttegruppens udtalelse stå for egen regning: Det
er subjektivt og spekulativt – og de eneste spekulationer, en skøge betragter
som værende frugtbare er dem, der omhandler størrelsen på en matadors
humørpølse og hans (penge)pung.
Derfor retter vi også straks opmærksomheden på
det konkrete i denne sags, som er, at stillingen som butler genopslås og at interesserede
kandidater kan henvende sig til Skøgen (skoegerne@gmail.com)
med henblik på indkaldelse til en snarlig audition.
Ligesom tidligere stilles
der krav om talenter indenfor primavistaspillebording, skøgelingo på avanceret
niveau, et solidt greb om spillebordpleje samt at butlerkandidaten ejer en til
formålet tjenlig uniform (for yderligere information om stillingen se evt.
indlæggene af d. 6.2., 11.2. og 17.2).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar