Hyldestkvad til Operadirektøren

Mel. Når en lille mus skal ud at gå 

Når to skøger de skal ud at gå

som hyrdinder, der er let på tå,

har de under kjolen, må du tro,

hverken strømper på og heller ikke noen sko.

Men de danser her og de svanser der,

og de synger, og de ler.

Har hyrdinderne en direktør,

så’n en venlig og galant charmør,

der er velklædt, klog og generøs,

smelter hjertet i hver eneste en skøgetøs.

Så hun svanser her og hun danser der,

og hun synger, og hun ler.

For hyrdinder, der er let på tå

og har tråd, som de er lette på,

har en svaghed, ja det siges bør,

for begavede og velsyngende storcharmør’r,

når de danser her og de svanser der,

og de synger, og de ler.

Så der synges bør et hyldestkvad

til den mand, der gør hyrdinder glad’:

Han bør hyldes, ja han bør ha’ pris,

han begaver skøgerne med sin Weekénd-avis!

Så de danser her, og de svanser der,

søde Piet, de ka’ ikk’ la’ vær!