mandag den 30. september 2013

Update fra butler-auditionerne



Der er gået indtil flere dage, hvor Skøgen ikke har hørt fra Lumre Lyngby. Betyder det mon, at hendes søgen efter en ny butler til Udvalget har båret frugt og at hun for tiden er travlt beskæftiget med at indføre en ny mand i stillingens mangehånde forpligtelser og udfordringer?
Da Skøgen opsøger Lumre Lyngby for at få en update og en udtalelse, ser hun faktisk noget brugt ud. Men de tunge øjne skyldes tilsyneladende ikke nætter tilbragt i lystig utugtighed. Repræsentanten for Lumre Lamseben, Lyngby-afsnittet, fortæller: ”De sidste tre uger har jeg været aldeles over-mandet; søgningen til stillingen har været overvældende. Faktisk var jeg så out-dated efter lørdagens audition, at jeg måtte aflyse en prøve søndag. Det gør nu ikke så meget: Jeg har faktisk fundet en mulig butler-kandidat, som går videre til næste runde.”
Adspurgt om identiteten på denne mulige butlerkandidat fortæller den trætte skøge, at det drejer sig om den af kandidaterne, der var begavet med det mindst flatterende tilnavn. Hun tilføjer, at det herefter formentligt blive nødvendigt at finde et nyt navn til matadoren, for en mand man gerne ser igen, er der jo ikke meget fuser over. Tværtimod, smiler hun, kunne man udmærket forestille sig, at han var den slags mand, der kunne få en til at se sol, måne og stjerner – og ikke kun fordi han eksploderede i hovedet på en… 
”Uh dog,” siger Lyngby og rødmer klædeligt, mens hun ler den perlende latter, vi er kommet til at kende og elske skøgerne for. ”Det lyder lige dele lummert og lovende!”

fredag den 27. september 2013

Man Wanted... badly!





Trofaste læsere af Skøgen vil vide, at det snart er seks uger siden, at Skøgerne tog afsked med deres butler. I samme forbindelse mistede Lumre Lyngby sin stamkunde og genoptog sin eksistens som aftægtsskøge. Det har imidlertid ikke huet den unge dame, der havde vænnet sig til livet som letbenet, letlevende lamseben og absolut ikke ser fordelene ved en tilværelse tilbragt i cølibat. 
”Skøger er skabt til at gå såvel for- som bagefter, hoppe på tungen og falde på halen over mænd. Der er betragtelig forskel på at ligge på ryggen og at ligge på den lade side. I am not amused!” siger den tidligere repræsentant for lokalafsnittet Skøger på Aftægt med en vrissenhed, der kunne give indtryk af, at der er frustrationer, det kunne være hensigtsmæssigt at få løsnet op for.
Og skøgen har naturligvis en pointe: Det bliver småt med kerneydelsen, når kundegrundlaget ikke er på plads. Den slags er bad for business.

Men Lumre Lyngby har altid været en handlekraftig kvinde og hun har med den håndfasthed, der har gjort hende til et skattet medlem af Skøgeudvalget, taget, hvad vi kunne kalde …et fast greb om ondets rod. Hun har derfor posteret ovenstående annonce på en række onlinefaciliteter, som allerede nu tegner til at kunne gøre noget ved mandefaldet i Skøgefælden, og dedikerer dagligt et anseeligt antal mandetimer til projektet.

Faktisk ville det ikke være forkert at sige, at Lumre Lyngby i sine bestræbelser på atter at blive bemandet i noget omfang er løbet af benene. Man kunne faktisk gå så vidt som til at sige, at hun er ganske overmandet: Der er rift om stillingerne i Skøgefældens faste stab.

Lumre Lyngby sorterer omhyggeligt henvendelserne. Et større antal kandidater kommer ikke til audition, men modtager et venligt ”tak, men nej tak”. Det drejer som om hankønspersoner med bopæl i Bristol, Grenoble og andre steder med udenlandske postnumre, samt om mænd bosat provinsen (ad!). Ydermere hører til denne kategori mænd, der ikke har evnet (eller gidet) beherske elementær retstavning, og mænd der udelukkende har skrevet om egne fortræffeligheder og ikke om skøgens overvættes skønhed og vid.
Endelig har skøgen også afvist at mødes med såvel den mand, der indledte sin korrespondance med at spørge, hvornår hun vil starte en evt. horeungeproduktion med ham og kækt skrev "hvorfor vente?" og den mandsperson, der tilsyneladende var uinteresseret i den reproduktive side af sådan en produktion og blot meddelte hende sin intention om at spilleborde hende eftertrykkeligt ved deres første møde.

I tillæg til disse noget mangelfulde kandidater har skøgen dog også fundet mere egnede kandidater og har indkaldt et antal af disse til audition. Ved ugens udgang vil følgende herrer således have aflagt prøve:
  •   T med det pikante tal, som dækker ikke kun hans fødeår og en mulighed til en forkærlighed for en stilling, der giver nye vinkler på kærligheden, men også omtrentligt det antal centimeter, han måler over en meter. Også kaldet Putti-T, da hans milde, smilende ansigt vækker mindelser om barokkens baby-engle.

  • Velklædte-J, som - undtaget en slidt og ikke særligt klædelig bandana om halsen - er gennemsnitligt velklædt og dermed ikke udmærker sig ved sit ydre, men derimod ved en dirrende nervøsitet. Herudover udviser den Velklædte herre al ingeniørens præference for præcision og eksaktitude ved at føre lange samtaler med sig selv om, hvorvidt der nu er fem eller seks, eller fire eller fem eller måske endda kun tre eller fire af en given ting.

  • Skatte-P, der hedder sådan på grund af sit faglige speciale og ikke fordi han har en særlig heldig hånd med forførelse eller kælenavne, er på alle fronter perfekt. Altså lige bortset fra det faktum, at han ikke havde lyst til at se skøgen igen. I skøgens bog er det et betragteligt minus.

  • Belæste-B, der rent faktisk hedder noget ganske andet, der ligger i tråd med hans valg af lekture. En mand med noget mellem ørerne og den ganske substans umådeligt nydeligt pakket ind.
  • Samt Fuser-M, der ikke nødvendigvis er en fuser, men som blot en gang før har brændt Skøgen af og som det derfor ikke nødvendigvis er tilrådeligt at gå tilbage til.

Udvalget ser frem til Lyngbys deliberationer omkring de bemeldte herrer med spænding. Er der mon en kommende butler blandt skaren? Får Udvalget igen en mand, der kan tage skrald ud, pudse køer og hænge lampen så højt, at man ikke kommer til at støde op i den? Det er vældig spændende alt sammen!

lørdag den 21. september 2013

Et kig bag scenen i Skøgekabareten



Der er hektisk aktivitet i Skøgefælden. Endelig er dagen oprundet, hvor Skøgekabareten skal ud (og rundt) på gulvet og hvor alt det, der indtil nu kun har været idéer, skal tage form og gives krop.  
Alt synes at snurre og spinde, mens skøgerne hvirvler rundt og prøver kostumer. Skøgerne har helt tydeligt ikke tid til at stoppe og fortælle om projektet, men et par snapshots er der altid tid til (og, som Lilleskøgen så rigtigt siger, mens hun haster ind for at skifte til noget mere diminutivt: Der er sådan en vidunderlig peepshow-agtig kvalitet ved snapshots, og hvad kunne vel være mere i tråd med en skøgekabaret end et peepshow?)

 Skøgerne, som de ser ud fra morgenstunden med morgenhår og ganske uden maquillage. Fra venstre ses Skøgen fra Nord, Sydhavnsskøgen og Lilleskøgen. Lumre Lyngby er at finde bag kameraet.

                                                                Sydhavn varmer op

Skøgen fra Nord og Lilleskøgen demonstrerer, hvordan man poserer med en bitchvifte. "Den er helt genial til afstraffelse af allergikere," bemærker Skøgen fra Nord. "Tænk, hvor meget sådan en lille allergisk FM ville kunne nyse, hvis man kildede ham lidt om næsen med sådan en!"

"Og der er intet galt med at nyse," siger Lumre Lyngby og lever endnu engang op til sit tilnavn, da hun tilføjer: "Kloge mennesker siger, at folk kommer på samme måde som de nyser... Hvor er det synd for dem, der nyser, så de lyder som dørene i en Starwars-film. De må have en hånd med en skøgevifte, så de kan lære at give los. Tror I, sådan en hat her ville kunne hjælpe en mand med problemer af den slags? Hvis man nu kildede det rigtige sted?"

"En sammenhæng mellem at nyse og at komme?" siger Skøgen fra Nord eftertænksomt (på billedet ses skøgens eftertænksomme look). "Nå ja, hvorfor ikke? Det er vel ligesom, at folk elsker som de danser."

"Og her i huset danser vi godt!" siger Sydhavn og glider ind i en dramatisk positur. "Her i huset kan vi godt lide at danse!"

"Sikke I dog snakker!" siger Lilleskøgen. "Skal vi ikke bare se at komme i gang?"

"Jo, lad os det," siger Lumre Lyngby og dukker endeligt helt frem fra sin plads bag kameraet og åbenbarer dermed sit kostume til showets sidste nummer. "Men det slår mig pludseligt... mon ikke folk vil kigge en smule i S-toget på vej til Avedøre Skole, hvis vi tager afsted sådan her?"

"Lad dem kigge," siger Sydhavn med vanligt praktisk sindelag. "Du kan altid give dem et smæk med viften, hvis de bliver for nærgående!"

Og med den praktiske bekymring ude af verden begiver de fire skøger sig i retning mod Avedøre Skole og dagens prøver. 
 

søndag den 15. september 2013

Skøgerne lader sløret falde...

Så nærmer tiden sig: I weekenden påbegynder Skøgerne arbejdet med det, der tegner til at blive årets store oplevelse - Skøgecabareten. Der er hektisk aktivitet i Skøgefælden for at nå de sidste forberedelser - der prøves korsetter, stilletter, øves benspjæt og viftedask, der trilles og tralles (nogle ville såmænd endda sige, at der trælles, men skøgerne går naturligvis til arbejdet med vanligt godt humør og protestantisk arbejdsmoral). De kommende dage vil vil bringe billeder fra forberedelserne. Her bringer vi indledningsvist kun et pressefoto af de fire skøger i cabaret-ornat.

søndag den 8. september 2013

Er en Matadors kvaliteter bestemt af hans geografiske tilhørsforhold?

Dette spørgsmål kan måske lyde lidt kryptisk og flyvsk, men ikke desto mindre er det noget Skøgeudvalget har drøftet i plenum henover sommeren.
Som de flittige, arbejdsomme og dygtige skøger de er har de naturligvis arbejdet på at svare på dette spørgsmål.
En undersøgelse bygget på egne erfaringer, dagbogsnotater og andet blev sat i værk, og udvalget har her opstillet en lille liste over forskellige matadortyper.

Den Britiske Matador:
Denne mand har så gode manerer, at Skøgen automatisk giver ham point i sin lille notesbog. Han holder døren for hende, trækker stolen ud når de skal ned at sidde, han sørger for at hendes glas altid er fyldt og at hun ikke mangler noget
Så på mange måder er han godt på vej til at score toppoint hos skøgen. MEN!...  mangen en britisk matador har tilbragt sin barn- og ungdom på kolde kostskoler. Skoler der lægger låg på hans følelser og som hindrer i, senere i livet, at turde sige alt det han gerne vil til sin skøge. Dette kan blive et problem.

Den Amerikanske Matador:
Denne matador er mere "loose" end sin Britiske artsfælle. Han er rap i replikken og har glimt i øjet. Skøgen lader sig rive med, men snart opdager hun at denne matador kun er til låns. Han sadler sin hest og rider afsted mod solnedgangen.

Den Franske Matador
Denne skøge er ikke til slibrige komplimenter, og hun falder IKKE for at han ser på hende og kalder hende madame. Stop så blev der sagt!

Den Jyske Matador:
Han er stærk og sej. Ja! En jysk matador har benene plantet godt i den jyske muld. Han ter sig som en mand, og kalder en spade for en spade. Samtidig er han heller ikke bleg for at forlange at middagen står på bordet kl. 18.00 .... præcis.

Den Eksil-Jyske Matador:
Denne matador har selvfølgelig sin jyske arv med i bagagen, men i det øjeblik han krydser Lillebælt er han åben for forandring; han tilegner sig matadorkundskaber fra de steder han besøger og det hele bliver blandet sammen til en ret skøn matadortype. Han er en mand, men en mand der tør stå ved sine følelser og som behandler sin skøge som en skøge skal behandles. Han forguder den jord hun går på, han tilbeder og elsker hende, men lader hende også være fri; fri til at fjase og fjante med medskøger og veninder, tid til at danse og vifte sig gennem dele af dagen og fri til bare at være.

Alle de andre matadorer:
Nu må de matadorer der ikke er britiske, tyske, franske, sjællandske, bornholmske og alt muligt andet ikke føle sig forbigåede.
Vi i skøgeudvalget elsker matadorer af en hver slags...hvis altså de opfører sig pænt, har gode manerer og ved hvordan man behandler sin skøge.

... Så kære matadorer og kære læsere; der er ikke et entydigt svar på det spørgsmål der stilles i indledningen. Elsk din skøge, bær hende på hender og fødder, og mærk efter når hun trænger til at fjante, fjase og danse. Så er du godt på vej til et lykkeligt liv som stamkunde for din helt egen skøge.

Vi bringer her en lille billedereportage fra udvalgets søgen på svaret af det store geografiske spørgsmål.


Først fandt Skøgen fra nord og Lumre Lyngby en pool fuld af matadorer. De sprang i bølgen den blå, og forsøgte at lave en lille undersøgelse. De blev frygtelig kåde af dette, men kom ikke frem til nogen endelig konklusion.


Lilleskøgen kom på sin færd forbi denne samling af ypperste kvalitet. Hun meldte tilbage at hun havde besøgt en træningslejr for matadorer. De stillede beredvilligt op til gruppefoto, og dette foto hænger nu i stuen i Den store Skøgefælde.


Sydhavn tog rundt i det ganske danske land i sin søgen efter et svar. Her ses hun med en bejler,- hans geografiske tilhørsforhold er os pt. ukendt, men hun fandt ham en kende kedelig og lidt for fersk.


Sluttelig bringer vi et lille foto af et udsnit af  Brugerpanelet. For når Skøgeudvalget er i tvivl om livets store spørgsmål, så vender de sig altid mod Brugerpanelet og spøger hvad de tænker. Panelet er nu gået i tænkebox for at se om de ved noget om geografiske forhold i forbindelse med matadorer.

Vi venter i spænding.