søndag den 8. september 2013

Er en Matadors kvaliteter bestemt af hans geografiske tilhørsforhold?

Dette spørgsmål kan måske lyde lidt kryptisk og flyvsk, men ikke desto mindre er det noget Skøgeudvalget har drøftet i plenum henover sommeren.
Som de flittige, arbejdsomme og dygtige skøger de er har de naturligvis arbejdet på at svare på dette spørgsmål.
En undersøgelse bygget på egne erfaringer, dagbogsnotater og andet blev sat i værk, og udvalget har her opstillet en lille liste over forskellige matadortyper.

Den Britiske Matador:
Denne mand har så gode manerer, at Skøgen automatisk giver ham point i sin lille notesbog. Han holder døren for hende, trækker stolen ud når de skal ned at sidde, han sørger for at hendes glas altid er fyldt og at hun ikke mangler noget
Så på mange måder er han godt på vej til at score toppoint hos skøgen. MEN!...  mangen en britisk matador har tilbragt sin barn- og ungdom på kolde kostskoler. Skoler der lægger låg på hans følelser og som hindrer i, senere i livet, at turde sige alt det han gerne vil til sin skøge. Dette kan blive et problem.

Den Amerikanske Matador:
Denne matador er mere "loose" end sin Britiske artsfælle. Han er rap i replikken og har glimt i øjet. Skøgen lader sig rive med, men snart opdager hun at denne matador kun er til låns. Han sadler sin hest og rider afsted mod solnedgangen.

Den Franske Matador
Denne skøge er ikke til slibrige komplimenter, og hun falder IKKE for at han ser på hende og kalder hende madame. Stop så blev der sagt!

Den Jyske Matador:
Han er stærk og sej. Ja! En jysk matador har benene plantet godt i den jyske muld. Han ter sig som en mand, og kalder en spade for en spade. Samtidig er han heller ikke bleg for at forlange at middagen står på bordet kl. 18.00 .... præcis.

Den Eksil-Jyske Matador:
Denne matador har selvfølgelig sin jyske arv med i bagagen, men i det øjeblik han krydser Lillebælt er han åben for forandring; han tilegner sig matadorkundskaber fra de steder han besøger og det hele bliver blandet sammen til en ret skøn matadortype. Han er en mand, men en mand der tør stå ved sine følelser og som behandler sin skøge som en skøge skal behandles. Han forguder den jord hun går på, han tilbeder og elsker hende, men lader hende også være fri; fri til at fjase og fjante med medskøger og veninder, tid til at danse og vifte sig gennem dele af dagen og fri til bare at være.

Alle de andre matadorer:
Nu må de matadorer der ikke er britiske, tyske, franske, sjællandske, bornholmske og alt muligt andet ikke føle sig forbigåede.
Vi i skøgeudvalget elsker matadorer af en hver slags...hvis altså de opfører sig pænt, har gode manerer og ved hvordan man behandler sin skøge.

... Så kære matadorer og kære læsere; der er ikke et entydigt svar på det spørgsmål der stilles i indledningen. Elsk din skøge, bær hende på hender og fødder, og mærk efter når hun trænger til at fjante, fjase og danse. Så er du godt på vej til et lykkeligt liv som stamkunde for din helt egen skøge.

Vi bringer her en lille billedereportage fra udvalgets søgen på svaret af det store geografiske spørgsmål.


Først fandt Skøgen fra nord og Lumre Lyngby en pool fuld af matadorer. De sprang i bølgen den blå, og forsøgte at lave en lille undersøgelse. De blev frygtelig kåde af dette, men kom ikke frem til nogen endelig konklusion.


Lilleskøgen kom på sin færd forbi denne samling af ypperste kvalitet. Hun meldte tilbage at hun havde besøgt en træningslejr for matadorer. De stillede beredvilligt op til gruppefoto, og dette foto hænger nu i stuen i Den store Skøgefælde.


Sydhavn tog rundt i det ganske danske land i sin søgen efter et svar. Her ses hun med en bejler,- hans geografiske tilhørsforhold er os pt. ukendt, men hun fandt ham en kende kedelig og lidt for fersk.


Sluttelig bringer vi et lille foto af et udsnit af  Brugerpanelet. For når Skøgeudvalget er i tvivl om livets store spørgsmål, så vender de sig altid mod Brugerpanelet og spøger hvad de tænker. Panelet er nu gået i tænkebox for at se om de ved noget om geografiske forhold i forbindelse med matadorer.

Vi venter i spænding.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar