Man Wanted... badly!

Trofaste læsere af Skøgen vil vide, at det snart er seks uger siden, at Skøgerne tog afsked med deres butler. I samme forbindelse mistede Lumre Lyngby sin stamkunde og genoptog sin eksistens som aftægtsskøge. Det har imidlertid ikke huet den unge dame, der havde vænnet sig til livet som letbenet, letlevende lamseben og absolut ikke ser fordelene ved en tilværelse tilbragt i cølibat. 

”Skøger er skabt til at gå såvel for- som bagefter, hoppe på tungen og falde på halen over mænd. Der er betragtelig forskel på at ligge på ryggen og at ligge på den lade side. I am not amused!” siger den tidligere repræsentant for lokalafsnittet Skøger på Aftægt med en vrissenhed, der kunne give indtryk af, at der er frustrationer, det kunne være hensigtsmæssigt at få løsnet op for.

Og skøgen har naturligvis en pointe: Det bliver småt med kerneydelsen, når kundegrundlaget ikke er på plads. Den slags er bad for business.

Men Lumre Lyngby har altid været en handlekraftig kvinde og hun har med den håndfasthed, der har gjort hende til et skattet medlem af Skøgeudvalget, taget, hvad vi kunne kalde …et fast greb om ondets rod. Hun har derfor posteret ovenstående annonce på en række onlinefaciliteter, som allerede nu tegner til at kunne gøre noget ved mandefaldet i Skøgefælden, og dedikerer dagligt et anseeligt antal mandetimer til projektet.

Faktisk ville det ikke være forkert at sige, at Lumre Lyngby i sine bestræbelser på atter at blive bemandet i noget omfang er løbet af benene. Man kunne faktisk gå så vidt som til at sige, at hun er ganske overmandet: Der er rift om stillingerne i Skøgefældens faste stab.

Lumre Lyngby sorterer omhyggeligt henvendelserne. Et større antal kandidater kommer ikke til audition, men modtager et venligt ”tak, men nej tak”. Det drejer som om hankønspersoner med bopæl i Bristol, Grenoble og andre steder med udenlandske postnumre, samt om mænd bosat provinsen (ad!). Ydermere hører til denne kategori mænd, der ikke har evnet (eller gidet) beherske elementær retstavning, og mænd der udelukkende har skrevet om egne fortræffeligheder og ikke om skøgens overvættes skønhed og vid.

Endelig har skøgen også afvist at mødes med såvel den mand, der indledte sin korrespondance med at spørge, hvornår hun vil starte en evt. horeungeproduktion med ham og kækt skrev "hvorfor vente?" og den mandsperson, der tilsyneladende var uinteresseret i den reproduktive side af sådan en produktion og blot meddelte hende sin intention om at spilleborde hende eftertrykkeligt ved deres første møde.

I tillæg til disse noget mangelfulde kandidater har skøgen dog også fundet mere egnede kandidater og har indkaldt et antal af disse til audition. Ved ugens udgang vil følgende herrer således have aflagt prøve:

•   T med det pikante tal, som dækker ikke kun hans fødeår og en mulighed til en forkærlighed for en stilling, der giver nye vinkler på kærligheden, men også omtrentligt det antal centimeter, han måler over en meter. Også kaldet Putti-T, da hans milde, smilende ansigt vækker mindelser om barokkens baby-engle.

• Velklædte-J, som - undtaget en slidt og ikke særligt klædelig bandana om halsen - er gennemsnitligt velklædt og dermed ikke udmærker sig ved sit ydre, men derimod ved en dirrende nervøsitet. Herudover udviser den Velklædte herre al ingeniørens præference for præcision og eksaktitude ved at føre lange samtaler med sig selv om, hvorvidt der nu er fem eller seks, eller fire eller fem eller måske endda kun tre eller fire af en given ting.

• Skatte-P, der hedder sådan på grund af sit faglige speciale og ikke fordi han har en særlig heldig hånd med forførelse eller kælenavne, er på alle fronter perfekt. Altså lige bortset fra det faktum, at han ikke havde lyst til at se skøgen igen. I skøgens bog er det et betragteligt minus.

• Belæste-B, der rent faktisk hedder noget ganske andet, der ligger i tråd med hans valg af lekture. En mand med noget mellem ørerne og den ganske substans umådeligt nydeligt pakket ind.

• Samt Fuser-M, der ikke nødvendigvis er en fuser, men som blot en gang før har brændt Skøgen af og som det derfor ikke nødvendigvis er tilrådeligt at gå tilbage til.

Udvalget ser frem til Lyngbys deliberationer omkring de bemeldte herrer med spænding. Er der mon en kommende butler blandt skaren? Får Udvalget igen en mand, der kan tage skrald ud, pudse køer og hænge lampen så højt, at man ikke kommer til at støde op i den? Det er vældig spændende alt sammen!