Der er gået indtil flere dage, hvor Skøgen ikke har hørt fra
Lumre Lyngby. Betyder det mon, at hendes søgen efter en ny butler til Udvalget
har båret frugt og at hun for tiden er travlt beskæftiget med at indføre en ny
mand i stillingens mangehånde forpligtelser og udfordringer?
Da Skøgen opsøger Lumre Lyngby for at få en update og en
udtalelse, ser hun faktisk noget brugt ud. Men de tunge øjne skyldes tilsyneladende
ikke nætter tilbragt i lystig utugtighed. Repræsentanten for Lumre Lamseben,
Lyngby-afsnittet, fortæller: ”De sidste tre uger har jeg været aldeles over-mandet;
søgningen til stillingen har været overvældende. Faktisk var jeg så out-dated
efter lørdagens audition, at jeg måtte aflyse en prøve søndag. Det gør nu ikke
så meget: Jeg har faktisk fundet en mulig butler-kandidat, som går videre til
næste runde.”
Adspurgt om identiteten på denne mulige butlerkandidat
fortæller den trætte skøge, at det drejer sig om den af kandidaterne, der var
begavet med det mindst flatterende tilnavn. Hun tilføjer, at det herefter
formentligt blive nødvendigt at finde et nyt navn til matadoren, for en mand
man gerne ser igen, er der jo ikke meget fuser over. Tværtimod, smiler hun,
kunne man udmærket forestille sig, at han var den slags mand, der kunne få en
til at se sol, måne og stjerner – og ikke kun fordi han eksploderede i hovedet
på en…
”Uh dog,” siger Lyngby og rødmer klædeligt, mens hun ler den perlende
latter, vi er kommet til at kende og elske skøgerne for. ”Det lyder lige dele
lummert og lovende!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar