Fire små skøger i travle kår

Hvad laver skøgerne for tiden, spørger vores trofaste læser måske sig selv – altså bortset fra at de tydeligvis bliver ældre, som man kan læse det af de sidste to indlæg på dette site (hvilket naturligvis er betryggende, fordi det må betyde, at de trods alt lever og ånder og findes i verdenen, som dermed ikke tømt for mening og værdi).
Svaret er i al sin rørende simpelhed, at skøgerne har travlt. Lilleskøgen arbejder hårdt på at få helt styr på anatomien til fremtidige kunders glæde - et projekt, der optager næsten alle døgnets vågne timer, for Lilleskøgen er både flittig og dygtig. Skønt hun ligger vandret, ligger hun bestemt ikke på den lade side.  Sydhavn ses konstant iklædt missionøsehat og rød pen på div. kurser og seminarer, hvor hun udvider sit betragtelige arsenal af basispakkeydelser og tilvalgstalenter samt scouter efter potentielle kunder til Skøgefælden. Og City og Provinsskøgen har kastet sig over et nyt projekt, der optager hver en ledig stund - aftener, weekender, hemmelige stunder hist og her.

Indtil videre holder de kortene tæt ind til deres nysselige skøgekroppe, men vi forstår på baggrund af hårdnakkede rygter, der svirrer i Skøgefældens gange, at det drejer sig om en redningsaktion med kodenavnet Operation Clusterfuck No More.
Direkte adspurgt får vi et bistert blik og et vredladent ”Ingen kommentarer.” Cityskøgen er tydeligvis ikke tilfreds med, at Skøgens udsendte reporter har fået nys om sagen. Men et par beundrende blikke, nogle komplimenter og lidt nakkenus senere synes hun at være tøet lidt op: ”Vi kommer med en officiel udtalelse snart. Mm, det er rart... Kys mig der. Hov, hvor skal du hen?”
Mere snakkesalig og mindre krævende finder vi Provinsskøgen. ”Det er rigtigt: Cityskøgen og jeg har gang i et kreativt projekt og har midlertidigt lagt arbejdet med Skøgecabareten på hylden for at kunne fokusere alle vores kræfter om det. Det er ikke et decideret skøgeprojekt, mere en slags serviceydelse. Altså, mellem os sagt er det en redningskrans til et projekt som uden skøgeassistance ville være så dødt som en dronte og så åndsforladt som en Kedelig Kone på søndagstrawl gennem Bilka. Det var et regulært tilfælde af clusterfuck, før City og jeg kom til. Og det kunne vi simpelthen ikke bære. For som vi altid har sagt i Skøgeudvalget: Bunkepul, ja tak. Clusterfuck? Så afgjort nej!”