torsdag den 16. oktober 2014

Flagremissen - nu med skøger



Pressemeddelelse

Efter måneders forberedelse og intens skøgecoaching er det med stolthed og glæde, at Skøgeudvalget kan meddele, at to af udvalgets skøger deltager i efterårets store opsætning af Flagremissen i Birkerød, byen hvor skøgerne har slået deres (og andres!) folder, hvor Udvalget har fejret så mange triumfer, hvor så mange af udvalgets hits er komponeret (vi nævner i flæng Skøgens Vise, Min Hr Marquis (skøgeudgaven) og I en skøge sort som kul) og hvor nogle af dets lykkeligste kampagner er udklækket (Læs og Blæs-kampagnen blandt mange andre).
 
De to udsendte skøger har udvist al den uselviske servicemindedhed, vi forbinder med Udvalget ved sultent at kaste over opgaven med behagelyst og dedikation. De har taget et fast greb om ondets rod og arbejdet utrætteligt for at hæve standarden. Med hiv og sving er det lykkedes dem, og skønt arbejdet har været benhårdt, er der kun tilfredse smil at se hos de to skøger. ”Det er immer vores aim at please,” udtaler Provinsskøgen, ”og når det lykkes, så bærer arbejdet lønnen i sig selv: Vores arbejde er i den grad et labour of love.” Cityskøgen fortsætter: ”Med kun fire uger til premieren har vi stadig meget at gøre for at få pisket den nødvendige stemning af eksalteret begejstring op og sikre, at der ikke er et sæde tørt i huset og alle køer er i korrekt lodret position. Det skal nok lykkes – Provinsskøgen og jeg klare til ikke bare at gøre vores ypperste, nej vi vil gå above and beyond for at sikre, at Flagremissen ikke misser et beat men bliver den strålende triumf, den fortjener.”
 
Mere information følger. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar