onsdag den 1. august 2012

Førstehjælp til deprime skøger

Uanset om det er den danske sommer, falske eller befruede matadorer der volder svie på sjælen og humøret så kan 1. hjælp være den eneste vej tilbage i køkkengardiner og strømpebånd thi "En enlig lille skøge har det svær’re end man tror".
I den anledning har Miss Z taget sig den skøgede frihed at strikke en first aid kit sammen, der forhåbentlig forstår at gøre gavn.

1. hjælpsremedier:
- Flødeskumskager
- Lunt hvedebrød med smør
- Dårlige TV serier, gerne genudsendelser
- Udvalget
- Skoegen.blogspot.com
- Sladder
- Andre himmelstrøg
- Skøgens vise (Miss Z henviser til et indlæg fra juni hvis det skulle knibe med hukommelsen i ferien)

I særlige tilfælde hvor FM'er ikke er alt for dominerende(*)
- Nye køkkengardiner
- Strømpebånd
- Romantiske komedier

Man bør altid undgå at forfalde til:

- En diæt kun bestående af flødeskumskager. Hvis dette alligevel skulle være tilfældet, bør man indtage flødeskumskager med et indhold af en form for frugt.
- FM'er. Naturligvis bør man som skøge altid bestræbe sig på at undgå disse vederstyggelige umennesker, men skulle skaden være sket gælder det om at begrænse kontakt med disse.
- Joggingtøj. Uanset graden af deprim har disse beklædningsdele sjældent gjort skøger gavn - deprime eller ej.
- ALT på skøgens NOT-liste

(*) Man bør træde varsomt med netop denne del af pakken og kun gøre brug af den, hvis man er absolut sikker på, at det ikke volder mere skade end gavn.

// Miss Z

5 kommentarer:

  1. Miss Z bliver nødt til at tilføje, at omsorgsfulde hilsner fra skøger under andre himmelstrøg giver det deprime humør kamp til stregen. Det kan skøgeme anbefales og er naturligvis en del af førstehjælpskassen under livsredende ting.

    SvarSlet
  2. Se sådan skal en førstehjælpskasse være. Den forstår at gøre gavn.
    Nu skal denne Skøge have lidt søvn inden Skagen og det smukke lys kalder i morgen.

    SvarSlet
  3. Se, denne hjælpepakke har jeg længe haft brug for. Jeg takker af hjertet og skynder mig ud efter flødeskumskager: De vil matche mit blondegardinskørt så fint.
    //Miss Å

    SvarSlet
  4. Især flødeskumskager, der jo som bekendt kan anvendes både ind- og udvortes i skøgeriets hellige navn

    SvarSlet
  5. Især det sidste er super skøget, ville jeg mene, og giver fænomenet "kaffe og kage, frem og tilbage" en hel ny og om muligt endnu mere tillokkende lyd. We like!
    //Miss Å

    SvarSlet