Skolefrøknens Kanon

Skolefrøkenkomitéen besluttet, at en introduktion til Skolefrøknens Kanon er på sin plads. Senere indlæg vil dække frøknernes garderobe og dresscode – en meget væsentlig del for forståelsen af Skolefrøknernes væsen og berettigelse.

Det vil måske være hensigtsmæssigt rent indledningsvist at pointere, at en Skolefrøken ikke er en Lærerinde, ligesom hun heller ikke er en Kvindelig Lærer. Begge disse blødsødne, nymodens fænomener er i Skolefrøknens øjne decideret skadelige, idet de baserer sig på en pædagogisk linje, der er funderet på hin enkelte i stedet for på den formative disciplin, Skolefrøknen ved er så afgørende for en sund sjæl i en sund krop.

Skolefrøknen sværger til Ro, Renlighed og Regelmæssighed. Til korte velplejede negle, nyvaskede ansigter, nypudsede sko, nyluftede uldfrakker, nattesøvn for åbent vindue og daglige legemsøvelser udført med akkuratesse. Hun er en varm tilhænger af absolut stilhed i klasselokalet, af at man står bag sin stol, til man har fået tilladelse til at sidde ned, og at man spørger om lov til selv det mest rimelige og nødvendige (på samme måde, som hun til enhver tid forbeholder sig retten til at sige Nej til enhver henstilling: Man skal nemlig ikke lære at tage noget for givet – kun derved kan man annamme den taknemmelighed, man ikke kan lære for tidligt).

Hun tiltales naturligt med Frøken og sit efternavn. Og siger man det med rette respekt, er hun såmænd ganske vennesæl.

Skolefrøknens Kanon er en liste med 10 props – fysiske eller mentale – der danner grundlaget for Frøknens virke, en slags Redskabsbælte for Skolefrøkner. Men da Skolefrøkner er kendte for deres afsky for unødvendigt flitterstads og for deres insisteren på strømlinethed, er pakken anbragt i et penalhus af fornuftige dimensioner, placeret præcist på øverste højre hjørne af katederet med alt indhold i velholdt, nyspidset stand. Vi bringer her oversigten:

• Linealer må man have: Præcision er et must. På samme måde som sømmene på Skolefrøknens strømper skal være fuldstændigt lige, skal alt andet også være det. Skolefrøkner synes ikke om sjusk! Herudover ved Skolefrøkner naturligvis også, at linealer kan være praktiske at have ved hånden, hvis nogen skal have et hurtigt rap over fingrene eller et lille smæk i måsen.

• Som allerede Sir Edward Bulwer-Lytton bemærkede, er pennen mægtigere end sværdet. Er pennen rød, er den dobbelt effektiv – det er ikke for meget at sige, at en rød pen er skolefrøknens vigtigste våben. Med den kan hun sætte dobbeltstreger, henstille til repetition af kasserollebøjninger, sønderlemme stile og private korrespondancer, sætte venlige små hak, give karakterer… Skolefrøknens røde pen er rettelig frygtet i samme mål, som hun selv er elsket – til overmål.

• Men skønt Frøknens pen er hård, er hendes hjerte blødt som smør – man fristes til at sige, hun om nogen er the whore with the heart of gold. Og derfor er det også kun passende, at guldstjerner er hendes næststærkeste våben. Disse drysser hun med så gavmild hånd, som hendes samvittighed vil tillade, udover kladdehæfter, stilebøger, prøveark, kærestebreve efterladt på hendes bord, tavler og andet. En pålidelig kilde lader os vide, at belgiske Skolefrøkenskøger tegner cykler udfor elevernes navne på tavlen og at eleven med flest cykler belønnes på passende vis. Danske Skolefrøkner praktiserer det samme, om end nogle 

argumenterer for, at guldstjernerne er belønning nok i sig.*

• Mens den røde pen og guldstjernerne udgør Skolefrøknens primære midler til retledning, benytter hun samtidig karaktersystemet af 1805 (ikke senere tiders modificerede versioner: Trods sin begejstring for det præcise, målbare og ordentlige synes Skolefrøknen, at Ørsteds bidrag til systemet i bedste fald er noget pjank) til at indgive børn og aspirerende matadorer en klarere forståelse for egen formåen og egne begrænsninger. Skolefrøknen ved af erfaring, at der ikke er meget som et løftet øjenbryn og et ”mådeligt”, der kan få en ambitiøs matador til at lægge sig i selen…

• Skolefrøknen ved, at en sund sjæl er en syngende sjæl, og at poesi og toner skaber velvære, hvor det måtte fattes. Daglig recitation af såvel trosbekendelse som digte (Oehlenschlægers anbefalinger til unge ægtemænd er eksempelvis ofte på programmet) og sang (Skøgeviser, sømandssange og uddrag af nyoversatte operaer, som f.eks. La Traviata) virker opstemmende og stærkt stimulerende. Den erfarne Skolefrøken benytter disse pædagogiske virkemidler med god effekt.

• Skolefrøknen er en naturlig autoritet, der med stilfærdig jernvilje skaber orden, viden, skønhed og dannelse, hvor der før var viltert morads. Alligevel hænder det fra tid til anden, at hendes autoritet anfægtes, og at hun må gribe til sådanne midler som eftersidning. Kun den, der har siddet efter hos en Skolefrøkenskøge kan forstå, hvor i sandhed pikant en oplevelse det er at tilbringe to stive klokketimer i stilhed med en Skolefrøken, der retter opgaver med sin røde pen, som hun lejlighedsvis i bar distraktion kommer til at kærtegne sine skuldre og kraveben med, mens hun krydser sin ankler først den ene vej, så den anden. Visse af Frøknens ældre elever kan indimellem overhøres tale internt om stivhed og klokkeværk i denne forbindelse. Skolefrøknen er dog ikke ganske sikker på, hvad de mener: Skoleklokken ringer ikke så sent på eftermiddagen.

•Lejlighedsvist er en eftersidning ikke tilstrækkelig straf, og Skolefrøknen er nødt til at tage alvorligere midler i brug. Det gælder f.eks. hvis en uartig matador har skrevet ”Min skolefrøken er en rigtig frækkert” ude på toilettet, når der rettelig burde have stået ”Min Skolefrøken er en rigtig Frækkert”. Her lader Frøknen den uvorne pode skrive den korrekte sætning 100 gange på tavlen.

• Skolefrøknen tror på den friske lufts gavnlige effekt for såvel Skolefrøkner som andre skøger, småbørn, storbørn, matadorer (ægte såvel som falske), mandslinger og umennesker. Hun transporterer derfor sjældent sig selv omkring i et automobil – en gammeldags damecykel i en klassisk kulør (sort, rød, flaskegrøn), med fornuftig saddel og pileflettet kurv til stilehæfterne, er hendes foretrukne transportmiddel. Ligeledes er hun ikke stor tilhænger nyskabelser på radiofonen som børneprogrammer og sportstransmissioner, der holder matadorer og småfolk passive indendørs. Hun har en vis – en anelse uortodoks, ja man fristes til at kalde det apokryf – forestilling om, at træ er godt for sjælen og at børn bør klatre i træer, mens matadorer passende kan hugge brænde, snedkere osv, idet al denne omgang med dette på én gang hårde og føjelige materiale som ved osmose kan give matadoren indikationer på, hvordan han kan omgås skolefrøknen, når natten falder på.

•Skolefrøken er godt nok skåret over en næsten stalinistisk læst og mener ikke, at overdreven løssluppenhed har en plads i hverken opdragelse eller uddannelse, men man skal naturligvis ikke ganske tage modet fra folk – lidt lejlighedsvis, velplaceret ros kan gøre underværker. Og derfor kan man lejlighedsvist høre Skolefrøknen sige: ”Det er udmærket, lille Orla. Blot må du huske, at TUBA staves med b, ikke p – og det er ikke et instrument.”

• Æbler er godt, men røde papæbler er en vederstyggelighed: De smager af sukkervand og giver ådselsæderånde hurtigere, end man kan sige: ”Tag jeres bøger op af tasken.” Nej, skal æblet serveres au naturel, foretrækker Skolefrøknen mere syrligt-søde, krydrede sager: Gravensten, Jonagold, den slags.

Men æbler kan også serveres på anden vis: Æblekage – den gammeldags, en retromodel eller en toptunet og progressivt krydret version; æbletærte – syndigt snasket, en Tarte Tatin, en American Apple Pie, med eller uden låg… Mulighederne er mange, og Skolefrøknen kan formildes af dem alle. Flødeskum og fuldfed creme fraiche er optionelt men tilrådeligt. Serveret på den rigtige måde kan æblet således få selv den strammeste Skolefrøken til at løsne på knolden i nakken og med et hurtigt svung og et næsten umærkeligt smil skrive Mg nederst på opgaven.

*I Skolefrøkenkomitéen er der dog konsensus om, at disse er de samme, der betragter mandlen i risalamanden som mandelgave nok – humørforladte, puritanske typer. Og nok ser skolefrøkenkomitéen skævt til umådeholdenhed, men puritanisme er dog værre. Skolefrøkenkomitéen advokerer ordentlige mandelgaver og solid belønning af matadorer med anseelige mængder guldstjerner.