At skøge rundt mellem Krøyer, Ancher og Drachmann

Netop hjemkommet fra Skagen er her en lille beretning om det at skøge på et helt særligt sted.
Skagen er hjem for lyset....ikke bare det på himlen og det fra havet.... men også det i Skøgens brune øjne.
Når hun står af toget med sin lille skøgekuffert og ruller ud i gaderne på vej til sit logi fyldes hun af en helt særlig stemning; stemningen af sommerskøgeri på højeste plan.
Når hun er i byen har hun helt faste steder at vandre rundt og se yndig ud. I år startede hun i Drachmanns hus. Den enkle indretning tiltaler Skøgen...her kan hendes skønhed virkelig stråle og komme til sin ret. Når hun kigger ind i soveværelset, og ser på tøjet på i klædeskabet bliver hun helt varm i kinderne, og får ganske pikante tanker: ih at have været i favnen på den store digter! Man kan se på omfanget af hans overfrakker, hvor dejlig en favn han må have haft.... og sikke nogle store sivsko, der står under sengen. Skøgen vifter de pikante tanker lidt på afstand med sin vifte. Bare fordi det er en bitchvifte behøver man ikke altid bitche med den.

Skøgen satte sig op på sin cykel.....før i tiden udlejede Ædel Matador hvide skøgecykler i Skagen. Men det gør Ædel Matador desværre ikke mere; så Skægens cykel er sort.
Hun kører ned til Skagens Museum for at nyde sommerens store Krøyer udstilling.
Den er spækket med hvide sommergevanter, hatte,kunstnerfester og sol. Skøgen ser på mange billeder af Marie Krøyer: jeg ved godt at mange fandt hende smuk og dejlig.... men Skøgen har aldrig været tosset med hende. Hun var for sart og pive-agtig.
MEN! hvis Skøgen ser bort fra sin personlige mening om Marie Krøyer, kan hun kun ønske at en mand af Krøyers kaliber ville male hende en dag; at blive malet som en forelsket Matador ser sin kvinde bør være alle skøger forundt. Det skær Fru Krøyer har i øjnene og den glød hendes kinder har....se sådan skal en skøge portrætteres!

Sidste stop på ruten, der gør Skøgen blød i knæene er Anchers Hus.
Denne Skøges yndlingskunstner er Michael Ancher; og hun ved at hun havde været fatalt forelsket i ham, hvis hun havde levet i Skagen på hans tid.
At stå i hans arbejdsværelse, og drømme sig til at sidde model foran pejsen; uh ha uh ha...Skøgen bliver blød i knæene, og rødmer lidt. ... og her er viften ikke nok, til at sende tankerne på flugt udover havene ved Grenen.

Skøgen stødte ikke på en Ædel Matador i Skagen denne gang. Men hun ved at byen gemmer et par stykker rundt omkring: man skal bare finde dem imellem alle de fulde svenskere og nordmænd.

Skøgens råd er: Tag til Skagen, når den romantiske side af Skøgeriet skal støves af. MAn bliver helt ør af lyset og af alle de smukke malerier.