Om skotter, skøger og squicky lasses

Efter hele ugen at have udfyldt Missionærstillingen villigt og yndefuldt, er Miss Å atter tilbage på dansk jord. Og det er med stor glæde, at repræsentanten for lokalafsnittet Skøger på Aftægt kan berette, at der lader til at være potentiale for en kollaboration mellem skotske mandspersoner og danske skøger.

I ærlighedens navn må det siges, at Miss Å ikke har prøvet sin hypotese af: Nok er Støttegruppen Horeungen Hepper loyalt heppende, men der heppes trods alt ikke, når der går matadorinduceret bølgegang i barmen hos Moderskibet. Og da skøger skal behandle såvel Brugerpaneler som Støttegrupper med al skyldig respekt og hensyn, holdt Miss Å sig på måtten (!) og nøjedes med at observere.

Et par af observationerne skal her deles. Det gælder bl.a. Støttegruppens ofte gentagede holdning, at skotske kvinder var i forbløffende grad utiltrækkende – her var ikke meget at heppe af, kunne man forstå, og Støttegruppen mente, at en barmhjertighedsdeputation straks burde planlægges, for skotterne er et venligtsindet folkefærd og genpoolen trængte tilsyneladende til et positivt bidrag på kvindesiden.

At skotterne er positivt stemt overfor skøgeri og næppe ville være afvisende overfor en sådan deputation, kan man udlede af det faktum, at man har kaldt en gade centralt i hovedstaden for Cockburn Street. For at undgå enhver form for misforståelse, om hvilken slags ’cock’ og hvilken slags ’burn’, man tænker på, har man placeret Fleshmarket Close på tværs af den idylliske gade, der rummer greasy spoon’en Café Cockburn, informationscentret Crew Mind Altering, der rådgiver om brug af hash-derivater (man er pro, så vidt Miss Å kunne forstå) samt om sex (som man også er tilhænger af, om end man tilråder brug af glidecreme, hvilket gør Miss Å en anelse bekymret for højlandsmatadorernes evner ved spillebordet – men det ville selvfølgelig forklare gadens navn), ligesom det kombinerede bong-og-sexlegetøjsoutlet Whiplash Trash er at finde her.

Men ikke mindst er der noget uimodståeligt maskulint over en mand i kilt – og det matcher køkkengardinsskørter så utroligt fint. Og hvilken skøge ville ikke give 10 centimeter af sit køkkengardin for at få lov at sige sætningen ”Må jeg spille på din sækkepibe?” – ja jeg spørger bare!