Hellig inspiration til skøger

Skøgeri – ikke blot i profane men også i religiøse sammenhænge – er, som vi alle hyppigt får tudet ørerne fulde med, verdens ældste erhverv. Det er en beklagelig tingenes tilstand, at det netop er ørerne, man får fulde – Skøgens mangeårige erfaring giver hende grund til at mene, at der er dele af anatomien, man langt hellere burde benytte, men det er en aside.  Faktum er, at religion også har en rolle at spille i skøgeriet og at den gode skøge spiller den godt.

Det bør pointeres, at det ikke er hos de katolske helgener, Skøgen skal hente sin inspiration. Fire eksempler fra den tidlige kristendom bør være nok til at underbygge denne påstand: Den hellige Agnes var i den grad forhippet på at bevare sin dyd, at hun ved himlens hjælp fik et pludseligt udbrud af voldsom hårvækst, der umuliggjorde coitus (og nok har nogle matadorer en forkærlighed for en solid intim behåring, men dette lyder alligevel, som om det kunne tage modet fra selv den mest entusiastiske mandsperson). Den hellige Agathe fik kappet brysterne af (og afbilledes herefter altid med et bryst i hver hånd, hvilket gør hende til skytshelgen for kirkeklokker…) men bevarede også sin dyd. Sankt Barbara bevarede både barm og dyd, men tabte til gengæld hovedet (hvad det er skøgens erfaring, at man ofte gør, når man fornægter sine behov i længden). Og dagens skytshelgen, den hellige Lucia, blev så træt af sin FM’s evindelige komplimenter om sine smukke øjne, at hun stak dem ud og gav dem til ham. Det fik ham som forventet til at lade hende være i fred, og mens vi hos Skøgen tager Skøgehætten af for så resolut en afværfning af en FM, så må vi pointere på det kraftigste, at det ikke er skøget adfærd.

Inspiration kan derimod hentes hos sumererne og babylonerne med deres hieros gamos og deres tempelskøger. Det er den rette indstilling til sagen, for skøgeri er sublimt – en ophøjet kunstart, som i sjælden grad kan give mennesket en smag på himlen.

Men kristendommens manglende begejstring for utæmmet sanselighed kan vendes til en fordel i skøgesammenhæng. Meget lyst afhænger af nødvendigheden af hemmeligholdelse, et påbud om tavshed (før, under og efter), skyldbevidsthed og en pikant smag af skamfuldhed. Og da juletiden ikke kun er nisser og hedensk løssluppenhed, men også en kristen højtid, kan en række julelege med lethed smækkes sammen omkring dette tema.

Skøgens foreslår eksperimenter med rollespil baseret på følgende komponenter: fordærvelse af en uskyldsren jomfru, forførelse af en nonne, forførelse af en præst (måske endda i en skriftestol?), spillebording i en kirke, spillebording under en gudstjeneste/messe, skøget skældud og afstraffelse centreret om bebrejdelser i bedste ’Slem dreng’-stil (mulige straffe kunne bl.a. inkludere recitation af Skøgens Trosbekendelse og smæk med en salmebog). Vi overlader det til den enkelte skøge/ matador at nå frem til den helt rigtige kombination, men kommer gerne med konkrete forslag på spørgsmål og henvendelser fra vores trofaste læserskare.

Vi ønsker en i skammeligt grad fornøjelig og lastefuld Lucia-dag