mandag den 10. december 2012

Julelege for skøger



Juletiden er med sin sne, sin gløgg, sine sociale sammenkomster om æbleskiver, pebernødder, dadler og konfekt, et oplagt tidspunkt at fornøje sig med forskellige uskyldige små julelege.  Men selv Trivial Pursuit, Kulturspillet og strippoker kan blive trivielt efter en tid, og hvad skal man så stille op? Hvad skal man gøre og gribe i; hvor skal man vende sig efter inspiration? 

Skøgeudvalget anbefaler til enhver tid at gøre og gribe, men leverer ligeledes gerne inspiration og forslag til, hvordan man kan gå til sagen.
Som led i vores juletema bringer vi derfor over de kommende uger forskellige forslag til julelege for par og for grupper. Dagens forslag er en gruppeaktivitet, der bør kunne oplive selv den triste julekomsammen og sætte farve i kinderne på selv den Sureste Kone*. Det drejer sig om variationer over den gamle leg Blindebuk.

Matadorens Blindebuk er en kombination af blindebuk, som vi kender det, og 70’ernes nøgleleg: Matadoren gives bind for øjnene, snurres rundt og famler rundt mellem selskabets damer, indtil han fanger en. Gætter han hendes identitet, får han lov at tilbringe natten i hendes selskab.

Skøgens Blindebuk er mindst lige så pikant. Her gives skøgen bind for øjnene, mens selskabets herrer affører sig en beklædningsgenstand efter eget valg. Skøgen skal derpå – til det forsamlede selskabs forbløffelse og moro – gætte identiteten på de matadorer, der defilerer forbi hende, alene baseret på sit forudgående og indgående kendskab til de tilstedeværende herrers anatomi.

Skøgeudvalget ønsker god fornøjelse.

*Det anbefales dog fortsat at skaffe sig af med SK og KK og i stedet tilbringe sin tid i samvær med skønne skøger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar