mandag den 22. juli 2013

Fra Skøgens Kogebog: Butlerens livret



Mens skøgerne ferierer, har de bedt betroede kunder, beundrere og medarbejdere bidrage til bloggen. 

Dagens bidrag kommer fra skøgernes butler, der her giver læserne opskriften på sin livret. Det er en kort og fyndig opskrift – en opskrift af den vederkvægende slags, der dårligt nok er en opskrift men en simpel række ingredienser af den slags, man altid har ved hånden og som kan tweakes med et utal af variationer.

Det ses tydeligt, at butleren er en handlingens mand med smag for det klassiske skøgeri, de gamle travere og den solide kvalitet.
”Der skal intet fimset 80’er fransk haute cuisine på mit spillebord og heller intet molekylært skøgeri med sifon-flasker og jeg skal komme efter dig. Nej, skøgeri er kun så godt som de råvarer, man anvender og den kærlighed, man lægger i det,” siger Butleren fast. ”Man skal ikke lave en NOMA med uopdrivelige ingredienser, som ingen ved deres fulde fem ville putte i munden eller være kostbar, når man laver den dyre. Livet skal være lige til. Kærligheden skal være lige til. Spillebordet skal stå ligefor. Kvali-kvali-kvali, bum.”

Efter den opsang må vi vist hellere gå direkte til sagerne.

Butlerens livret: Skøge i ske

En stk kvali-matador
En yndig, plukkemoden skøge
Et sted at ligge

Butleren giver følgende direktiver: ”Tag skøgen. Læg hende ned. Læg dig bag hende og møfl grundigt, til I ligger helt tæt. Voila: et stks skøge i ske. Mulighederne er mange: Skøgen kan nydes fuldt påklædt (i fuldt ornat eller i civil), delvist afklædt eller nøgen. Hun kan nydes indendørs eller udenfor, ved stearinlysskær, foran pejseild, under dyne eller tæppe, på tæppe, på græs… Puder kan bringes i spil, køer ditto. Skøgen er indtagende, javist, men hun kan også indtages, og uanset hvor og hvordan, hvor længe og på hvilken årstid så er Skøge i Ske en perfekt afslutning på en perfekt dag.”

Vi tager butlerens råd til efterretning og vil straks søge en anledning til at lave det, han – uden den mindste tøven – har udnævnt til den bedste dessert i verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar