Som nævnt indtil flere gange ferierer skøgerne i øjeblikket
heftigt. En torsdag for ikke så længe siden var alle skøgerne imidlertid
midlertidigt hjemme. Sydhavnsskøgen syntes, at et moppeknald var på sin plads
og som den initiativrige og gæstfrie skøge hun er, organiserede hun straks en
ekskursion til det nærtliggende havnebad, hvor skøgerne kunne plaske rundt som
andre badenymfer, lufte skøgemås og sommermis og potentielt udvide kundeskaren.
Da dagen oprandt, stod det dog hurtigt klart, at en tur til
havnebadet ikke var en hensigtsmæssig skøgeaktivitet. Silende juliregn kan være
godt, hvis man vil lege Miss Wet T-Shirt med sin stamkunde, men hvis man ønsker
at udstille sine smukt solbrunede eller vandmelonsfarvede varer i en diminutiv
bikini er regn ikke godt. Det får nok varerne til at strutte af kulde, men det
holder kunderne inden døre.
En ny plan blev i al hast udklækket: picnic i Sydhavnsskøgens
skøgebule på sengeløberen foran kaminilden.
Og sikke en eftermiddag det blev. For Sydhavn er en
gastroskøge, der diskede op med alskens lækkerier og Skøgen fra Nord leverede
visdomsord og cabaretidéer.
Og hvad gør det så, at regnen siler, når man har fire leende
skøger på et gulv? Hvad gør det, at skøgerne er våde, når de har pejseild og
hjertevarme til at lune sig ved? Hvad gør det, at de ikke kan slange sig ved
havnebadet, når de slanger sig andre steder, og mellem latter og cabaretindslag
både når at trille ært og ryste dåsen og trykke den af?
”Åh,” sukkede Lumre Lyngby, da hun for tredje gang den
torsdag trillede en lille ært. ”Bare dog æslet havde været her – han ville have
nydt al den ærtetrilning!”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar