Hjemme i Den Store Skøgefælde sidder Lumre Lyngby, og længes efter livstegn fra de rejsende skøger.
Bedst som hun sidder helt modfalden, dumper der noget ind af brevsprækken.
Lumre Lyngby LØBER ud i hallen, og får øje på et postkort der ligger på gulvet.
Postkortet ser sådan her ud:
På bagsiden står der:
Kære skøgebasser.
Jeg var blot ude at gå en tur en dag... jeg ville ud og gnaske gulerødder i Skøgefældens have. Bedst som jeg stod og dagdrømte kom der et cirkus forbi ude på gaden.
Den onde cirkusdirektør stjal mig, og nu har han solgt mig til en æseludlejning i Eastbourne.
Som I kan se er her slet ikke sjovt at være. Her er ingen skøger, ingen halm og ingen gulerødder.
Jeg har pt. gemt mig bag en klit, for at skrive dette kort. Men jeg er bange for at de snart finder mig... hjælp mig Skøger! kom og red mig.
Kærlige snude-nus fra Jeres evigt hengivne Æsel.
Lumre Lyngby står målløs med kortet i hånden.
Jeg må have fat i Sydhavn... hun må cykle til Eastbourne og redde æslet.
Lumre Lyngby løber ind i Skolestuen, hvor Skøgetelegrafen står. Hun sender en besked til Sydhavn:
Sydhavn!
Der er livstegn fra Æsel. Kør til Eastbourne og find æseludlejningen. Han skal reddes. NU!
Vi må nu i spænding vente på at Sydhavn får beskeden og kan gøre det, der kræves af hende.
Imens Lumre Lyngby venter, finder hun det store fotoalbum frem. Hun finder et feriebillede af hende og Sydhavn på ryggen af Æslet. Det var nu en god sommer tænker hun, og smiler underfundigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar