Ting skøgen ikke har i sin garderobe

FUCK (Folkeoplysende Udvalg af Cocotter i Korsetter), Skøgeudvalgets seneste undergruppe, har med beklagelse kunnet konstatere, at folk har de særeste forestillinger om, hvorledes skøger går klædt og hvad der er passende påklædning for en tøjte i såvel arbejds- som fritid. 

For at wannabe-skøger og andre med utugtige prætentioner straks kan bringe deres garderober i mere skøget forfatning, bringer Udvalget derfor her en liste over nogle af de mange ting, man aldrig vil kunne finde i en skøges skab.

Waders. Kommentarer er vel ganske unødvendige. Skøgen går aldrig til bal uden trusser og aldrig i bad iført waders. ’Nuff said.
Badesandaler – dette gælder både H2O-modellen og de lyserøde, gennemsigtige plastik-ting (ofte fundet i Fætter BR eller i discountsupermarkeder), der gnaver så vederstyggeligt.
Crocs. Der er noget i forstemmende grad uskøget ved bærere af crocs, m/k. Faktisk er det m/k-delen, der er så forstemmende: Hyppigt kan man ikke straks se, om bæreren er m eller k…

Bundløse trusser og skålløse bh’er. Skøgen har intet imod at gå kommando eller at lufte med sin topløse fortræffeligheder – og dette er bestemt en god ting, hendes erhverv taget i betragtning. Men skal man færdes uden bund og top, er det skøgens faste overbevisning, at der ingen grund er til at ramme bund- og topløsheden ind i få centimeter silke og blonde indkøbt til overpris.
Forvaskede gamle, grånede bh’er (skøgen betragter synet af en kvinde kun iført en grå forvasket bh som lige så uerotisk som synet af en nøgen mand i ankelsokker; det er ikke noget, man kan udsætte en betalende matador for!)
Strømpebukser med huller på tæerne, i skrævet eller med søm, der er løbet. Hullede strømper er lige så billigt som neglelak, der skaller. Skøgen ifører sig kun den slags, når en kunde udtrykkeligt beder om det og sørger ved de lejligheder altid for at tage ekstra for sin ulejlighed.
Hvide tennissokker ses ofte sammen med badesandaler, hvilket i sig selv ville være nok til at gøre dem aldeles uskøgede. Når de så ovenikøbet er grimme og giver nogle yderst uskøgede riller på pusselankerne, er der intet at gøre andet end at give dem til herrer, der mangler sokker til deres ensomme sysler.

Bemøgede islandske sweatre. Uld er godt, sweatre ditto, og uldne sweatre kan skøgen vældig godt lide, både til sig selv og sin matador. Hun forholder sig tvivlende, men ikke ganske afvisende til den islandske model. Men når der ikke bare går Sarah Lund, men også muld og sved og skimmel i trøjen, står skøgen af. Det er for økoflippet og klamt. Ikke mindst det sidste.
Fløjlsbukser med læg i taljen og blankslidte knæ. Ikke bare er de uklædelige, de forsyner også skøgen med en mavse, der ser udpræget gravid ud og hofter, der er endog særdeles fødedygtige. Den slags ser skøgen ikke på med milde øjne.
Cykeltøj. Ingen – bortset muligvis fra visse, oftest temmelig dopede herrer – har nogensinde set godt ud i stram spandex i hysteriske farver. Da skøgen hverken er dopet eller en herre, forefindes cykeltøj ikke i garderoben.
Fritidsdragt. Dette outfit, også jævnligt kaldet campinghabitten, er om muligt endnu mere uklædeligt end spandex-dragten. Skøgen, der aldrig har haft ambitioner om at ligne en havneluder fra 80’ernes Vladivostok, har klogelig valgt ikke at bruge dyrebar skabsplads på sådan en.

Heller ikke hverken bøllehatte, elefanthuer, niqab’er eller scrunchies i nervøs velour er at finde hos Skøgen. Også de vækker onde minder om 80’erne – bortset fra niqab’en, som mest får Skøgen til at tænke på Iran post-Shahen.

Kendere af skøgens upåklagelige smag og sans for det dyre og det dejlige er formentlig næppe overraskede over fraværet af ovenstående vetementer. Nedenstående elementer kræver til gengæld muligvis en forklaring. Der er nemlig i skøgens omfattende garderobe heller ikke følgende:
Sygeplejerskeuniform – skøgen er af den faste overbevisning, at uformelige hvide kitler aldrig har gjort noget godt for nogen, og de grønne operationsdragter er ikke meget bedre. Hun har dog intet imod at hoppe i en fiks, lille skræddersyet sygeplejerskedragt, hvis kunden er så til sinds – og kappe, hovedbeklædning og termometer ligger parat ved siden af korset og pisk i skabet…
Latexdragter. Skøgen foretrækker af indlysende årsager tøj, der kan vaskes, og benytter fra tid til anden strygning til kunder, der føler, de har været meget uartige og trænger til en alvorlig afstraffelse. Erfarne skøger og kunder vil vide, at det er en form for afstraffelse, der vil få selv den mest forhærdede til at føle sig endog slemt misbrugt - og dermed er skøgens opgave løst på yndigste vis.