Opmærksomme læsere og andre brugere vil have bemærket, at
vores serie om Skøger i Sol har ligget stille i to hele uger. Hvis samme læsere
og brugere har foretaget sig andet end at sidde der bag skærmen med klude i
hånd og lummer lekture på skærmen, vil de have bemærket, at vejret i den tid har
været sommerligt ved indtil flere lejligheder og de vil derfor have
kunnet konkludere, at skøgerne enten har været travlt optagede eller har haft
anledning til at tilbringe tid i solen i forskellige grader af afklædthed.
Matadorer og andre brugere, der kommer til sådan konklusioner,
vil have ganske ret: Skøgerne har haft
travlt – der har været navneforandringer, spilleborde at betjene, uddannelser,
jobs og sygeorlover at passe – men de har også været i solen.
Dagens foto illustrerer
en tur i solen under en kaffedate, tre af udvalgets skøger var på i mandags.
Fra
venstre ses Skøgen fra Nord, Lilleskøgen og repræsentanten for Lokalafsnittet
Lumre Lamseben, Lyngbyafdelingen.
Som det ses er humøret højt. Dette skyldes
ikke mindst den interessante genstand, Lumre Lyngby bærer, som skøgerne under
megen moro identificerede som en sommerkø.
Og med sommerkøen lokaliseret og stolt frembåren, hvordan
kan skøgerne da være andet end glade og lattermilde? Nu kan sommerens
festivitas begynde!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar