Skøgernes seneste kampagne med det slagkraftige navn Smæk
for Skæg er en bragende succes allerede. Henvendelserne strømmer ind fra
matadorer, der længes efter kærlige smæk med skøgernes vifter. ”Please,” stønner de stakkels mænner. ”Please.
Bare et lille klask.”
Skøgerne ser på hinanden og smiler med samme nydelsesfulde,
magtliderlige smil som sadisten i den gamle historie om masochisten, der
tiggede om at blive slået, hvortil sadisten med slet tilbageholdt, pervers
fryd, henåndede sit ’neeeeej.’ ”Nej,” siger også skøgerne og ler perlende og
ondskabsfuldt.
”Meine Güte,” siger Lilleskøgen, ”det eneste, der er bedre
end at smække en mand, der virkelig fortjener det…”
”…er ikke at smække en, der beder om det!” bryder Lumre
Lyngby ind.
”Det skulle man gøre noget oftere,” smiler Sydhavnsskøgen
mildt.
”Nej, nu må I holde op,” bryder Skøgen fra Nord ind. ”Hvad
er det for en ugidelig og userviceminded attitude, I lægger for dagen? Vi må
have noget piskesmæld og nogle stribede baller på bordet.”
De fire skøger ser på hinanden. Skøgen fra Nord har jo ret.
”Bolsjestribede baller,” siger Lilleskøgen så.
”Røde baller… Den røde balle!” udbryder Sydhavn.
De fire
skøger ser på hinanden. ”Man må kun bruge jomfruen, når den røde balle ligger
stille på bordet!” citerer de fra trosbekendelsen og ler deres perlende,
smittende, milde latter.
”Til arbejdet, skøger,” siger Skøgen fra Nord.
Og straks går
de friske skøger til sving. Der er mange moves at træne på.
”Se, nu her, Lumre Lyngby,” demonstrerer Sydhavn, ”man må
sørge for at have et ordentlig svung i armen, når man smækker en matador-mås.”
”Var det sådan her, man skulle gøre, Sydhavn?” spørger
Lilleskøgen, og de andre skøger jubler. Den unge skøger har et åbenlyst talent
for afstraffelse.
”Dobbeltsidig Hiv og
Riv for viderekomne,” siger Lumre Lyngby og Skøgen for Nord. ”Det bliver de
glade for, kunderne.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar