Som et særligt slags kaloriefattigt påskeæg til matadorer
har Skøgen besluttet at lancere en ny serie indlæg: Oplysning til Handyr om
Koner. Matadorer vil her kunne læse om forskellige kvindetyper og sikre sig, at
det fruentimmer, de tager med hjem, også kan tilbyde de serviceydelser, de
ønsker sig.
I dagens indlæg skal det handle om de ting, man kan udlede
af en kvindes hår. Som tidligere antydet her på bloggen er en kvindes frisure
en ganske sikker indikator på hendes humør (se blogpost fra d. 9.3.13).
Imidlertid fortæller en kvindes frisure ikke kun om hendes humør; den giver
også ganske præcise indikationer på hendes kerneværdier og
spillebordspræferencer. Som en særlig serviceydelse til vor trofaste læserskare
af ædle matadorer bringer Skøgen i dag en oversigt over nogle af de mest
udbredte frisurer og hvad de siger.
Lad os derfor uden yderligere falbelader, krumspring,
overspringshandlinger eller forspil, gå direkte til sagen. Blandt Sure Koner,
Kedelige Koner, Sluts og Udenfor Nummer har Skøgen observeret, at følgende er
de mest udbredte coiffures:
Den humørforladte flade, kommunefarvede page (evt.
gråspængt) bæres ofte af sygeplejersker, kvindelige lærere og trætte
socialpædagoger. Ses ofte på vindjakkebærende kvinder med bagdele så flade som
strygebrædder. Vi anbefaler matadorer med smag på køsvingning at styre uden om
kvinder med denne coiffure, da det,
den siger, er: ”Jeg har ikke haft sex i 15 år og jeg har ikke tænkt mig at
begynde nu.”
Det egern-røde hennahår ses ofte på kvinder, der enten var
unge i halvfjerdserne eller gerne ville have været det. Der er lejlighedsvise
korrelationer til yoga, bare tæer og veganisme, mens hårfarven andre gange bare
indikerer en nylig skilsmisse, hvor manden har fundet en yngre model. Uanset
årsag siger denne frisure: ”Jeg er naturlig fra top til tå, svanemærket og
økocertificeret fra dusk til hængebarm, som Moder Natur lavede mig. Altså
bortset fra hårfarven, den er så ikke helt naturlig. Men næsten. Og så er jeg
fræk og spunky. Eller… jo, jeg er en voksen kvinde og jeg kender min
seksualitet. Eller, jeg vil gerne prøve den af. Eller…”
80’er permanenten ses oftest i provinsen eller i
lavindkomstområder, hvor man endnu ikke har registeret årtusindskiftets
ankomst. Den er udbredt blandt kvinder i service- og omsorgserhverv, ligesom
den ofte ses hos kvinder med sympatier for line
dancing, dansk top og banko. Denne frisure siger: ”Mit soveværelse ligner
Sussie og Leos med nervøs velour og spejle i loftet. Jeg dyrker omegnkommunernes
swinger-klubber med andre, der også ligner polske havneludere, men i modsætning
til dem har vi ikke helt styr på, hvad der skal hvorhen… Vil du med hjem og
knappe min leopardmønstrede bodystocking op?”
Tættere på hovedstaden ses frisurer med udvoksede rødder
hyppigt hos især yngre kvinder fra de segmenter, der betragter det som en
ultimative karrieresejr at komme i De Unge Mødre, Kongerne fra Rømø eller Big
Brother. Ved disse lejligheder får huden en ekstra balje selvbruner. Ellers er
det håret siger: ”Nej, jeg er ikke en ægte blondine og jeg gider heller ikke
fikse resten af mine udvoksninger: Jeg håber du kan lide stikkelsbærben.”
Sundt, smukt glattet hår eller Hellerup-hestehale fortæller
den modsatte historie: Om en kvalitetsbevidst og krævende kvinde. Hvis frisurer
kunne tale, hvis disse typer siger: ”Jeg er fejlfri; jeg forventer, at du også
er det og jeg vil blive skuffet, når du ikke lever op til mine forventninger.
Med tiden vil jeg diktere alt fra din performance i sengen til din indtjening
og din påklædning. God fornøjelse.”
I samme storbyssegment finder vi kort hårs-pigen, hvis
pjuskede pixie-cut siger: ”Jeg er totalt laid-back
og casual – en af drengene, du ved…
Ej, troede du på det? Kæft du er nem! Nej, jeg bruger timer på mit hår og det
er kun kort, fordi jeg godt kan lide at kunne have alt, selv det mindste
hårstrå, under kontrol. Men jeg kan bande som en sømand – den er god nok.”
Hvis ingen af disse muligheder lokker i længden, kan vi
anbefale matadoren at opsøge en skøge, der enten kan tilbyde at style sine lokker, så de matcher
matadorens fantasi om en af de ovennævnte kvindetyper eller kan tilbyde at lade
sig nyde au skøge-naturel, f.eks. med en af følgende
grundfrisurer: Skolepige-hestehale, skolefrøken-stramt hår, boheme opsat-frisure
eller boudoir-løst hår. Og i modsætning til hos kvinder med ovennævnte hårmoder,
kan vi hos Skøgen garantere fuld tilfredshed og rigtig god fornøjelse.