Spillebord mig lige, hva II

Efter nøje overvejelser har Skøgen besluttet at starte sin nye serie om matadorers spillebordsværdige træk bagfra. Det kan nemlig blive trist i længden altid at gøre ting forfra, eller ovenfra og ned. Ud fra en bibelsk devise om at de første skal blive de sidste, og de sidste de første (for det er jo søndag, så biblen er nok værd at have med i billedet – om ikke andet så for det pikante anstrøg den giver til en spillebordseance), har Udvalget derfor besluttet at starte serien med det nederste punkt på listen over sexede træk. Disse var, husker vores opmærksomme læsere, belevenhed, beslutsomhed, horeungeindehaverskab, varme, humor og kropslighed/udseende.

Lad os altså starte ved det helt overfladiske: Det ydre. En matador kan være høj eller lav; slank, muskuløs eller trygt bamset; lys, mørk, midt imellem eller hverken-eller; smuk eller det modsatte – alt dette har mindre betydning. 

Heller ikke hans påklædning er afgørende, omend individuelle skøger kan have præferencer. Disse går oftest i retning af skjorter, lækker strik, velsiddende jeans (eller smoking, kjole og hvidt, eller forklæde uden noget under) og mindre i retning af sneakers og hoodies. Det gælder især hos damede skøger, der godt kan komme til at føle sig en smule mor-agtige, hvis de får en bøv-matador med hjem. Ikke at man skal underkende den teenageagtige charme ved at spilleborde som speedede små kaniner, der lige har opdaget prævention, men skøgen kan grundlæggende godt lide at kunne sige til sin matador, at ”Jeg er voksen og du er voksen, og nu går vi hjem og gør MEGET voksne ting. Og jeg snakker ikke om at bestille tid til en samtale med pensionsrådgiveren..!”

Mens udseende og påklædning ikke er afgørende, så har skøgen et meget svagt punkt for hygiejne. Helt frisk sved kan have en vis je-ne-sais-quoi, men i det store og hele foretrækker skøgen sine matadorer nyvaskede og nybarberede. Udsigten til at kunne pille sårskorper af hagen i flere dage, fordi man er blevet grovkysset (og skøgen vil gerne grovkysses!) af en ubarberet matador, er ikke særligt tillokkende, ligesom sorte, lange tånegle, tøj, der ser ud som om man har hevet det op af vasketøjskurven og et nusset look, som om man måske har sovet i bemeldte vasketøjskurv, ikke er turn-ons.

Et turn-on er til gengæld en matador, der besidder en sanselighed og en kropskontrol, der indikerer, at han ved, hvad han laver ved et spillebord. Nogle skøger holder af matadorer, der kan danse/synge (den skøge, der én gang er blevet besunget i sengen, gemmer det aldrig), men alle skøger holder af matadorer, der behersker det kropslige nærvær, der lover mere end en det-er-lillelørdag-aften-og-vi-har-ti-minutter-før-vi-skal-sove-oplevelse.

Rene tænder er ligeledes et plus, men derudover behøver matadoren ikke have vasket sin mund med sæbe. For mens matadorens ydre skal være rent og nyskuret, behøver hverken hans tankegang eller hans tale være det.

I morgen ser vi nærmere på to andre væsentlige faktorer i skøgehjertebetvingelsens ædle kunst: Belevenhed og beslutsomhed.