Spillebord mig lige, hva IV

Efter gårsdagens indlæg om belevenhed og bestemthed, bør det ikke komme som en overraskelse, at skøger synes, at matadorer, der har produceret afkom, er umådeligt sexede. 

Det skyldes ikke, som nogen måske ville hævde, at skøger er forsømte små fruentimmere, der leder efter en faderfigur, men tværtimod at fader-matadorer rummer mange af de egenskaber, skøger finder allermest spillebordsværdige (vi nævner i flæng: Belevenhed, beslutsomhed, omsorg, ansvarlighed, initiativ, ordholdenhed, punktlighed). At en anden kvinde har givet matadoren sit kvalitetsstempel ved at sige ”Ham her er en glimrende prototype – ham vil jeg gerne avle minimatadorer på” skader heller ikke.

Skøgen ved af erfaring, at matadorer med afkom findes i to modeller – de forvildede, småbørns-yngelplejende matadorer og de garvede horeungeindehavere. De første kendes på det lidt jagede blik i øjnene, der kommer sig af en indre monolog, der lyder ”Cykelhjelm, tjek; madkasse, tjek; flyverdragt, tjek; hue, halstørklæde og luffer, tjek; både indkøb og barn med hjem fra Netto, tjek; kompliment til konen, tjek; bad og ble og godnatlæsning… Kø-i-lampen-da-også, jeg glemte forældremødet i vuggestuen.”

Det skal siges ærligt, at meget sex er der jo ikke over sådan et forvildet minimatador-domineret mandfolk, og snarere end at hale ham til spillebordet i al hast, har skøgen lyst til at kysse den frustrerede rynke i panden væk, putte hans ansigt mellem sine bløde bryster og hviske sweet nothings i hans hår, til han bliver bright-eyed and bushy-tailed igen.

Anderledes står det til med de garvede horeungeindehavere. Ikke fordi de ikke også kan være trætte og indebrændte fra tid til anden, men fordi der hviler et andet overskud over foretagenet.  De har en ro og en varme, der signalerer, at de har overblik nok til ikke bare at organisere en runde impromptu Disney-sex (spillebording mens poderne er pacificeret af Disney Sjov), men også til at læse alenlange godnathistorier med varm, blød, rumlende stemme, til horeungerne brummer af tilfredshed og tryghed og sover som små engle, for så at komme ind i stuen og plante deres skøge på spillebordet med fuldstændig lige så sikker hånd.

Roen, den uimodsigelige autoritet, følelsen af at matadoren har overblik og en plan – alt det er dele af en rigtig god horeungeindehaver. Og det er træk, som en skøge på ingen måde kan modstå (især når hun ikke har lyst til at modstå dem).

I morgendagens indlæg skal det handle om følelser. Sådan nogle kan en skøge nemlig godt lide.