Skøgen har længe tænkt, at en opdateret liste over frugt og
grønt var på sin plads. Siden ananas og ingefær først blev nævnt på bloggen
som mulige afstraffelsesremedier, er listen over disse vokset og har udvidet
sig, sådan at såvel matadorer som skøger kan have svært ved at huske, hvad der
er hvad, og hvordan dette hvad skal benyttes.
Som altid servicemindet og med
smil på læben bringer Skøgen derfor denne opdaterede liste over de frugter, grønsager,
stueplanter og andre vegetabilske elementer, vi anbefaler til afstraffelse,
praktisk inddelt efter skøgetype:
Alle skøger kan til enhver tid benytte:
- Ananas. Denne gamle kending er naturlig øverst på enhver skøges go-to liste over afstraffelsesremedier. Vi anbefaler en umoden en af slagsen og lader det være op til enkelte skøge, hvilken vej den skal indføres.
- Ingefær. En anden gammel kending. Skrælles og indføres, enten alene eller efter en omgang ananas.
Gastroskøger og andre, der tilbringer timer i køkkenet eller
i Torvehallerne, kan afhængig af årstid udnytte følgende remediers stikkende
kvaliteter:
- Pinjekogler. Disse vinterlige knolde har den ekstra finesse, at de åbner sig ved varme og dermed danner noget, man kunne kalde modhager.
- Artiskokker. Skøgen anbefaler den mindre, italienske udgave, der er lettere tornet og oftest har en god solid stilk, der kan benyttes som håndtag.
- I en snæver vending kan man altid plonke en pose frosne ærter ned i sengen til matadoren.
Til planteentusiastiske skøger anbefaler vi at have en af
følgende vækster ved hånden:
- Aloe vera og Svigermors skarpe Tunge. Det sidste er en retroplante, der sjældent ses i dag, men som bør være at finde i ethvert edwardiansk/belle epoque-inspireret boudoir (og findes der andre slags?)
- Kaktus er en glimrende plante af have stående. November-kaktus er ikke meget bevendt i denne sammenhæng, men alt der er hårdført og har lange stive torne, kan for så vidt benyttes til formålet.
- Det gælder også klassikeren langstilkede røde roser, der både kan benyttes ind- og udvortes. Ved indvortes, rektal brug har rosen den store fordel, at selve blomsterhovedet kan bruges som en art håndtag, så skøgens sarte små hænder ikke lider overlast. Udvortes kan et dusin røde roser benyttes som effektivt ris.
Vi anbefaler skøger med hang til det frie udendørsliv at
gøre brug af følgende, forhåndenværende remedier, afhængig af sted og sæson
(øko-skøger holder sig naturligvis for øje, at man kan spare både tid og penge
og miljøet ved at bruge de vækster, der er i sæson og som gror lokalt):
- Brombærranker egner sig glimrende til pisk. Blot skal skøgen huske sine handsker, ja vi er tilbøjelige til at anbefale heldragt i læder, da brombærranker har en tendens til at sætte sig fast i bløde fibre og til at bore sig ind alle vegne.
- Kastanjeskaller eller bog-hylstre udnyttes bedst, hvis man får lokket matadorer ud af tøjet og derefter vælter ham omkuld under en kastanje eller en bøg.
- Samme metoder fungerer glimrende med bjørneklo. Alternativt kan man give matadoren lov til at smugkigge på skøgen, mens hun klæder sig af, gennem en bjørneklosstilk eller lege Adam og Eva og skjule sin nøgenhed bag bladet.
- Endelig rummer hybenbusken muligheder for ikke bare en stikkende men også en skønt kløende oplevelse: I sæsonen rummer hybenfrugtens frøpulver potentiale til mange timers ubehag.
Vi overlader det til trætte, forsmåede kærester at tampe
matadoren med udtjente roskildefestivals-liggeunderlag eller godt brugte
lortebleer (disse er under alle omstændigheder mere animalske end vegetabilske
– ud fra den betragtning, at hvis de er tilpas godt gærede kan de stort set
bevæge sig selv – og da det er afstraffelsesremedier fra planteverdenen dagens
indlæg går på, falder de udenfor nummer).
Vi håber, at vi med denne gennemgang har givet skøger
inspiration og matadorer incitativ til at opføre sig ædelt. Vi ønsker rigtig
god fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar