I serien om de spillebordsværdige træk en matador kan
besidde, som gør, at en skøge fuldstændig tilsidesætter alle forbehold og
blæser højt og flot på, om han måtte være FM eller ÆM, befruet eller mellem skøger,
er vi i dag nået til to andre faktorer, der er nært beslægtet med matadorens
sanselighed uden dog at være bundet op på hans ydre fremtoning: Belevenhed og
beslutsomhed.
Skøgen anbefaler den matador, der ønsker at gafle sig en
skøge, straks at tillægge sig noget gammeldags belevenhed. Galant adfærd kan
føre til mangt og meget, og hjælper man skøgen i frakken, lukker bildøren efter
hende, transporterer hende hjem under en funklende stjernehimmel, hvorpå man
følger hende til døren (i det man naturligvis holder sig på rette, venstre side
af hende) er det ikke til at sige, hvad man ikke dernæst får lov til at gøre.
Konverserer man hende undervejs (i automobilet, ikke
nødvendigvis en route fra hoveddøren
til spillebordet) om kunst og kultur, filosofiske spørgsmål, eksistentielle
mysterier, vittige overvejelser og aktuelle begivenheder, så er skøgningen
hjemme: Et hint af dannelse er aldrig en skidt ting i en skøges bog.
Men i hvor høj grad en skøge end kan blive echaufferet over
chivaleresk adfærd, må der mere til. En matador må også kunne være fast i mælet
og vise skøgen, hvor spillebordet skal stå. Skøgen kan nok blive blød i knæ og
om hjertet ved at blive kurtiseret og behandlet med ærbødig respekt og
varsomhed, men der må andre boller på suppen, hvis der skal stødes til baller.
Især de skøger, der har horeunger eller som i deres daglige virke som
skolefrøkener pisker unge mennesker rundt i manegen, har intet nævneværdigt
behov for at skulle snyde næse på deres matador, vaske hans smudsige små
grabber eller sætte ham og ned og sige: ”Nåhr, lille mand, vil du gerne
spilleborde, er det, det du vil? Ja? Åhr, skat dog. Kom her så.”
Hvis en matador vil spilleborde, må han være parat til at
føre skøgen til spillebordet og gøre hende det klart, at det er her, det sner.
Skøger kan godt lide beslutsomme, initiativrige herrer, der kun tager nej for
et svar, når skøgen meget bestemt fastholder, at med nej mente hun hverken ja
eller måske, men afgjort og uomtvisteligt nej.
I næste del af serien vil vi kigge på, hvordan horeungeindehaverskab
kan gøre en matador aldeles uimodståelig for en skøge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar