Dagens hjertesuk

Se, nu har vinteren vendt. Nok er Kyndelmisse stadig over os, så knudet som bindebåndene i hovedenden af Skøgens seng, men Skøgen har set de første vintergækker og erantis titte frem (ja, sågar en enlig lille tusindfryd er spottet i det nordkøbenhavnske) og tænker, at snart vil det ikke blot være kunden, der kommer; nej, snart kommer viben, snart kommer lærken; snart kommer de lysere tider, de længere dage med alt, hvad det indebærer af huefrit hår, milde vindes kærtegn på hals og kind, og mulighed for al-fresco-skøgeri.

Sådanne drømme kan fylde et skøgehjerte med længsel og få hende til at sukke efter forår ved dag, og drømme feberhedt om matadorer ved nat. At nogle matadorer i den grad sætter skøgens barm i svingninger og fylder hendes tanker og hendes skød med sødmefyldt savn, gør ikke sagen bedre.

Disse matadorer (denne matador? Skøgen er bemærkelsesværdigt tavs om dette – også skøger har hemmeligheder)  kan være en veritabel Pandoras æske: dårende dejlige, ja, rent ud uimodståelige, men rummende kimen til knuste hjerter, knuste drømme. Skøgen ved af erfaring, at det ikke er alle pakker, der skal pakkes ud – også når det kræver al hendes hårdt tilkæmpede selvbeherskelse ikke at lade sin hånd glide op ad det inderlår, der er så fristende placeret lige indenfor rækkevidde.

”Ak,” siger Skøgen* og kaster sig søvnløst på lejet. ”Hvis det er en antastet dyd, du vil have, så giv mig et eksplicit tilbud, jeg ikke kan modstå.”

*Det oplyses, at det kun er den nordkøbenhavnske skøge, der kaster sig søvnløst på lejet. Skøger fra andre dele af København meddeler, at de sover de uskyldiges og velnusedes søvn.