tirsdag den 26. februar 2013

Sådan spotter du en FM




Vores nylige serie om stamkunder og andre matadorer udløste en sand læserstorm. Skøger og skøgeaspiranter sendte os deres taksigelser for at have gjort meget, der før var uklart, strålende indlysende. ”Endelig forstår jeg,” jublede de mange skøger. ”Tak, tak – af hjertet tak.”
Men mellem de mange tilfredshedstilkendegivelser var også enkelte mere kritiske røster.  ”I beskriver de forhold, en skøge kan have med hhv. ÆM’er, FM’er og stamkunder,” skrev en, ”men hvis jeg nu ikke har spor lyst til at få et forhold til en FM, hvad gør jeg så? Hvordan genkender jeg en FM i tide, så jeg ikke når at give ham hele mit hjerte og frikort til mit spillebord?”

Det er et godt spørgsmål. Problemet ved FM’er er jo, at de i den grad ligner ÆM’er, at forveksling ligger snublende nært for. Men ved at trække på det samlede Udvalgs ikke ubetragtelige erfaringer, er det lykkedes Skøgen at sammenstille en liste med nogle træk, der bør få advarselslamperne til at blinke hos en skøge. Dette er skøgens guide til FM-spotting.

Det er Skøgeudvalgets erfaring, at et eller flere af følgende symptomer kan betyde, at en matador er en FM:

En matador, der siger ”Stol på mig” eller nogen variant af disse tre forræderiske ord, er pr. definition en FM. Ingen ÆM ville nogensinde være nødt til at sige det.  Det samme gælder i øvrigt varianten ”Jeg er en god elsker”, som især unge skøger lejlighedsvist udsættes for. En matadors eneste motivation for at sige det er hans (berettigede) frygt for, at skøgen ikke ellers ville opdage det. Det, vi helt kort kan udlede af dette, er, at en FM lover mere, end han kan holde, mens en ÆM holder mere, end han lover.

Andre indikatorer inkluderer:

Han har hang-ups omkring økonomi. Det er sjældent et sundhedstegn, hvis skøgens indkøb af biografbilletter til to, udløser nervøse trækninger hos ham, fordi det rokker ved hans selvbillede som den, der skal kunne forsørge sin skøge. En god matador kan både give og tage imod, og det gælder såvel ved spillebordet som i mindre pikante arenaer.
Værre – og mere udbredt – er påholdenhed. Skøgen kender til eksempler, hvor en matador har forklaret sit valg af datevenue med, at her kunne han parkere sit automobil uden at skulle betale, eller har givet udtryk for, at caféers kaffe var for dyr til en første date, eller har skøgen det klart, at en billigere datelokalitet var at foretrække, hvis hun ikke havde tænkt sig, han skulle have mulighed for at få luftet køen. 
Hvis en matador slutter hver dag af med at indtaste dagens udgifter – fra tyggegummi til fladskærms-tv – ind i et excel-ark og har sildebensdiagrammer over sin økonomi hængende i sin stue, bør skøgen overveje nøje om, han mon ikke kunne vise sig at være en FM.

Han har en unaturlig fiksation på sin fordøjelse. Det kan være, at han ynder at have lange, intime samtaler med skøgen, mens han sidder på vandclosettet; det kan også være, at han af hensyn til sin peristaltik indtager røget fisk til dagens første måltid og spiser broccoli til alt. 
Skøgen mener af princip ikke, man skal være kostforagter (med mindre det slår en ihjel eller man decideret ikke kan lide noget, eller det strider mod ens andre principper), men overdreven broccolientusiame bør alligevel udløse visse forbehold.

Skøgen skal være den første til at indrømme, at hun har et svagt punkt for kælenavne. At blive kaldt noget sødt af en værdsat kunde er umådeligt dejligt og heller ikke på det område, er skøgen en kostforagter: Alt fra ”skat” og ”elskede” til mere originale kreationer som ”buksetrold” kan vække stor lykke.
Tilsvarende er skøgen ikke utilbøjelig til selv at tildele kæle- og tilnavne. Her kommer hele hendes udstrakte fantasi og vokabular til udtryk, når hun trækker på såvel adelstitler, dyreverdenens mangfoldighed, lokalkolorit, forkortelser, prefixer, suffixer, litterære og popkulturelle referencer og meget, meget andet.  
Men et kælenavn skal være rammende, beskrivende, personligt og helst vittigt. Af samme grund har skøgen ikke den store fidus til matadorer, der taler babysprog eller leverer platfodede kælenavne à la ”smuksakken”, ”laberlarven” eller navne, der minder om.

Ligeså problematisk som pyssenysseri er imidlertid offermentalitet. Den skøge, der hører sig selv refereret til som ”overkommandoen” eller ”kontroltårnet” og et forestående samliv omtalt som ”den store kærestefælde”, bør straks søge nærmeste udgang.

”Kan en stakkels matador da ikke gøre noget rigtigt?” hører vi matadorerne spørge. ”Er det hans fejl, hvis han er en anelse forstoppet, forgældet, forvrøvlet eller commitment phobic? Er der intet spillerum til at have momentane absencer og fucke mildt op?”

Selvfølgelig er der det. Ingen er perfekt (undtagen en skøge) og det ved skøgen godt. Som det milde, tolerante og varme væsen, hun er, kan hun sagtens smile af lejlighedsvis broccoli i alle livets områder. Kun på et felt kan der ingen tilgivelse være: Den matador, der uopfordret ytrer kritik af hendes horeunger, har for altid forspildt sin chance og afsløret sig som den FM, han er. Det samme gælder den matador, der siger ting i stil med: ”Jeg er træt af, vi kun slider på mit spillebord. Hvorfor siger du ikke bare til din horeunge, at han/hun ikke kan være hjemme i weekenden?” eller ”Savner du din horeunge på lejrskole? Tag dig sammen! Hvor meget tror du så ikke, du kommer til at savne bastarden, når den flytter hjemmefra? Hvornår bliver det i øvrigt?”
En ÆM ved, at ting, han ikke ville sige om en skøges stamkunde, skal han så absolut ikke sige om hendes horeunger. En FM ved det ikke.

Disse fire indikatorer: Love-mere-end-man-kan/vil-holde-mentalitet, økonomiske hang-ups, umodenhed (enten i form af babysprog eller ”store mor er ond”-tankegang, eller i form af en optagethed af fækalier) og smid-horeungen-ud-med-badevandet-ønsker har gennem årene vist sig som ufejlbarlige indikatorer for, at en matador er en FM.

Vi håber med dette indlæg at have hjulpet de mange skøger, der har ledt efter en måde at genkende FM’er i tide og glæder os til snart at kunne præsentere en liste med træk, der kan indikere at en matador er en ÆM – eller som bare er så attråværdige, at skøgen er fløjtende ligeglad med, om han er ÆM, FM, stamkunde, umenneske, Tubatrist eller andet. Den slags findes nemlig!

1 kommentar:

  1. Denne skøge tænker også...i forlængelse af det med fordøjelsen, at en Matador med et lidt for nært og varmt forhold til sin juicepresser er noget der skal få røde lamper til at lyse.
    Her tænkes ikke en lille uskyldig citronpresser...næ nej! Det er den store motorisserede version. Den der kan presse safterne af alle former for frugt og grønt.... men hvad nytter det at den kan lave al den spændende juice, når der så lige kommer en rødbede i alle juicerne? Så bliver det hele lilla og ikke altid lige velsmagende.
    Dette gør Skøgen træt og deprim, og det gør faktisk heller ikke noget godt for fordøjelsen.

    SvarSlet