torsdag den 21. februar 2013

Stamkunder og andre matadorer II



I gårsdagens indlæg i den nye serie Stamkunder og andre matadorer så vi på de forskellige typer matadorer, skøger oftest er nødt til at forholde sig til. Det drejede sig om ÆM’er, FM’er og stamkunder. Men skøger interagerer i sagens natur også med andre typer matadorer, ligesom de indgår i andre typer relationer end de langvarige kurtisane-forbindelser.
Det hænder f.eks. at en skøge lader sig frekventere af en matador, hun ikke ville kontemplere en adstadig alderdom med. Det kan være en relation, der bygger på blot og bar spillebording, eller det kan være et led i bestræbelserne på at finde en matador med stamkundepotentiale. Lejlighedsvist kan disse kunder også inkludere befruede matadorer. Det kommer ganske an på skøgen, matadoren og omstændighederne. 

Det er ikke alle skøger, der overhovedet er åbne overfor muligheden for relationer med befruede hankønsvæsener. Nogle skøger mener rent ud, at den slags ingen gang på jorden har og at en skøge bør holde sin sti ren.  Andre har stærke holdninger til ekstracurriculær spillebording hos egne stamkunder, men prøver principielt ikke at have meninger om andre aktiviteter end deres egne og deres medskøgers. Fra tid til anden hænder det, at de assisterer en befruet matador, men størstedelen af tiden styrer de udenom typen, som de betragter som en skøgediæts svar på junkfood: Fristende i teorien, men i praksis ofte skuffende og efterladende en dårlig smag i munden.
Der er dog også skøger mener, at det ikke er dem, der bedriver utugt, og hvis matadoren ingen samvittighedskvaler har, så er der ingen grund til, at de som skøger skulle have det. De pointerer, at nogle matadorer jo faktisk har aftaler med deres KK eller SK om at måtte støde til andre baller end hendes. Lidt uforpligtende spillebording-on-the-side sender en glad matador hjem til Konen og hvis skøgen ikke har følelser i klemme, som kan gøre hende ked af at skibe matadoren ud af døren efter endt spillebording, hvorfor så ikke? 

Det centrale i dette som i alle andre valg, en skøge må træffe, er netop: Bliver skøgen ked af det? Om matadoren er ÆM eller FM er måske ikke afgørende; spørgsmålet er, hvad det er, han har at tilbyde skøgen og hvad han gør ved hende. Er de tårer, hun græder for hans skyld af glæde, fryd og latter, eller fordi han er kravlet ud af hendes seng kl.4 om morgenen for at tage hjem og sove ved siden af sin Fru Matador?

Lige så forfærdeligt som det er, når en matador – der ellers har fået klar besked om, at man ingen interesse har i andre af hans organer end det mest oplagte – kommer væltende og rækker en sit blødende hjerte, dryppende og med en fin sløjfe om, lige så forfærdeligt er det, når den matador, skøgen har kastet sin kærlighed og længsel på, efter længere tids overvejelse og efter at have kastet et grundigt blik på alle sine organer vælger det største og strunkeste og stolt præsenterer det for skøgen med et ”Den er til dig, men jeg skal altså have den med hjem bagefter.”

Den slags scenarier kan få skøger til at gyse og fryse og trække blondegardinskørterne tættere sammen om benene. Skøger er milde væsner, der ikke ønsker at gøre nogen – det være sig matadorer, Koner eller andre skøger – kede af det. Men de vil heller ikke selv gøres kede af det. Og nogle gange betyder det, at de må afvise FM’er og befruede matadorer i døren, enten fordi disse er alt for tillokkende eller fordi de helt enkelt er nogle klaphatte (for lad os være ærlige, dens slags findes også, og som det modebevidste individ, Skøgen er, har hun ikke ingen intention om at blive set med noget så kikset som en klaphat).

I næste indlæg skal vi ses på, hvad det er, skøger drømmer om og hvad det faktisk vil sige at være stamkunde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar