Fiktive ÆMere

Når Skøgen sidder og ser ud på regnen og haglene, og hvad himlen ellers sender ned over hende for tiden, så kan hun godt blive lidt Matadortrængende...endda måske lidt nostalgisk.
Hvis Skøgen ikke har en Matador eller en stamkunde kan hun vælge at flygte ind musikkens, filmens og litteraturens verden.
Det gjorde denne Skøge, og hun begyndte at lede efter fiktive ÆMere. Hun fandt frem til nogle stykker. Nogle af dem meget kendte, og andre knap så kendte. Nogle af dem meget ædle fra begyndelsen og andre af dem ædle gennem udvikling og oplevelser.

Fra filmens verden har Skøgen set gamle dansk film. Her har hun fundet flg. ÆMere:

Flyver Harry fra "Mød mig på Cassiopeia".
Han elsker sin muse-skøge, og hun ham. Lidet ved han at hun en dag må drage hjem til Olympen. Men han besynger hende, og svinger hende i valsen. Hvilken Skøge kan sige sig fri for at have smilet uforbederligt gennem en lille tåre eller to, når de synger og danser sig gennem "Den aller sidste dans".
Polyhymnia må hjem til Olympen, men hun glemmer aldrig sin Harry.

Hans Høj, medejer af benzintanken i Baronessen fra Benzintanken.
Fra første sekund elsker han Anne, som hun hedder. Det er lige meget for ham om hun er baronesse eller helt almindelig mekaniker.
Ingen kan som ham se forelsket ud, og gå ind i væggen af bare befippelse over hendes skønhed.
Da hun vil giftes med sin slibrige fætter, vil Hans ikke med til brylluppet. Han bliver hjemme på værkstedet.
Skøgen sidder helt fremme på stolen, og tænker "ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅH NEJ". I sidste øjeblik, med indblanding fra et spøgelse indser baroness Anne at hun ikke skal have den slibrige fætter Henning.
Hun styrter ud ad kirken, og kaster sig ind i en bil. Hun ræser hjem til værkstedet, og kaster sig i armene på sin Matador.
Det er en happy ending, der får smilet frem på Skøgens læber imens regnen pisker mod ruden.

Men to fiktive ÆMere er ikke nok.
Skøgen er gået videre ud i den fiktive verden.
Denne Skøges hjerte banker for musicals. Og i denne genre er der op til flere ÆMere. Hun har udvalgt to, der står hendes hjerte særlig nært:

Emilie de Bec fra South Pacific.
Denne franske plantage ejer går rundt på sin ø i Polynesien, og passer sin plantage. Med 2. verdenskrigs indtog følger en flok amerikanske marinesoldater, og en håndfuld unge smukke sygeplejersker.
Emilie taber sit hjerte til Nellie. En ung pige fra Little Rock; hun har set meget lidt af verden, og dette afspejler sig i hendes holdninger til mange ting.
På trods af forskelligheder, kriser og krig kæmper Emilie for at få sin Nellie. Dette træk gør ham om nogen til  en ÆM.
Han VIL have hende...og bedst som vi allesammen tror at nu er løbet kørt, og Emilie død i krigen, indser Nellie at hun elsker sin ÆM.
Han når hjem...i god behold og de kan genforenes i armene på hinanden.
Med sange som "Some enchanted evening" og "This nearly was mine" står Emilie som en romantisk og mandig helt...et ordenligt menneske. Og et skoleeksempel på en ÆMer. Mangen en ÆM-aspirant kan med fordel se i hans retning og tage ved lære.

Den næste ÆMer er måske ikke så kendt i brede kredse.
Han hedder Princeton, og bor på Avenue Q. En lille slidt gade et sted i USA.
Reelt set er Princeton nok en ung mand, der har potentiale til, med alderen, at blive en rigtig dejlig ÆMer. Han er glad for Kate Monster, men han kan ikke helt finde ud af hvad der er formålet med livet. Han laver et "mix tape" til Kate. På side A er der masser af kærlighedssange, og på side B masser af sange om venskab. Kate Monster bliver lidt mopset....over B-siden.
MEN! som sagt... han har potentiale. Og Skøgen her tror på ham.
Se ham... han ser da sød ud, gør han ikke?

Skøgen er nu næsten færdig med sin gennemgang af de dejligste fiktive ÆMere. Men som den grundige, dygtige og romantiske Skøge hun er, har hun gemt den bedste til sidst.

Måske vil nogen mene at denne Matador siger og gør nogle ting, der gør at han ikke er ÆM,- eller måske kun er lidt en ÆMer.

Denne Skøge er dog ikke i tvivl...for hende er denne Matador kongen over ÆMere. Hun har fundet ham i litteraturen, og her er han:

Mr. Darcy fra Jane Austen's Pride and Prejudice.

Hvem kan stå for ham, når han for 117 gang spørger "and your parents? are they at good health?", og når han blander sig og stiller ærke-FMeren Wickham stolen for døren.

Ja... han får måske sagt et par småting hist og pist der ikke er helt gode. Men han er altså den fiktive ÆMer over dem alle.

Han er fremstillet mangen en gang,- på film, teater og TV. For denne Skøge ser han sådan her ud:

 

Det blik han her sender sin Skøge er der ikke mange der kan matche.

Skøgen har forgæves ledt efter ÆMere i operaens verden. I sin søgen efter dem stødte hun på en række FMere; 

Alfredo fra La Traviata...han er ikke rigtig sød ved sin Violetta, vel?

Pinkerton fra Madam Butterfly, er så FM at han slet ikke fortjener spalteplads.

Don José ... æh ja. Hvad er det lige han ender med at gøre? Føj...en rigtig FM.

Hvis nogle af I, ærede læsere, kan finde en enkelt eller opera ÆM eller to, så hører vi gerne om denne.