Stamkunder og andre matadorer III

I vores serie om Stamkunder og andre matadorer er vi nu kommet til spørgsmålet om stamkunder og hvad det er, de kan tilbyde en skøge. Som nævnt i det første af seriens indlæg defineres en stamkunde som en kunde, hvis skøge ikke tilbyder sine tjenester til andre end ham. Herudover er der imidlertid ikke mange fællestræk – stamkunder og stamkunde-relationer findes i alle mulige former, for skøger er så langt fra ens og det, de drømmer om, er ikke altid det samme.

Som alle ved, har spørgsmålet om, hvad det er kvinder ønsker sig optaget de kloge i århundreder. I det episke digt The Weddynge of Syr Gawen and Dame Ragnell fra det 15.årh. afhænger Gains ægteskabelige lykke af at få afklaret, hvad det er kvinder vil have. Han kan nemlig kun hæve den forbandelse, der gør hans nye hustru så grim som arvesynden, ved at besvare spørgsmålet. Han ender med at smide håndklædet i ringen og sige: ”Jeg ved det ikke, skat. Hvad vil du gerne?” Hvilket viser sig at være det rette svar: Det, kvinder ønsker sig, er at få lov at vælge.*

Skøger er kvinder og som alle andre kvinder kan de godt lide at få lov at vælge. Imidlertid er det, de ønsker ikke kun en rig forsørger, der samtidig er en førsteklasses elsker (skønt dette i kombination med en adelstitel er prima kvalifikationer – vi henviser til La Traviata’s tredje akt i Karen Hoffmanns oversættelse). De søger også efter matadorer, der kan tilbyde dem bestemte rammer.

I denne sammenhæng er det klart, at skøgens alder, gemyt og hendes ønsker til evt befrugtning eller det modsatte spiller ind. Imidlertid er hendes generelle habitus mere afgørende – det er for skøger en principsag.

For nogle er det, der kan gøre en matador til en stamkunde, at han befruer og befrugter dem, eller at han giver udtryk for en intention om befruning og befrugtning på sigt. For andre handler stamkundetitlen mindre om ringe, løfter, fælles genpool i et lille nyt menneske og mere om et kærligt partnerskab, der gerne må men ikke nødvendigvis skal være livslangt. Nogle skøger er decideret skeptiske i forhold til konceptet bemanding, som de adskiller skarpt fra konceptet stamkunde: De bryder sig ikke om den institutionalisering, der finder sted, når et forhold, der alene har bygget på kærlighed bliver formaliseret. De synes, at det omgivende samfunds forventninger til, hvad der skal foregå mellem to mennesker, der har befruet/bemandet hinanden, uundgåeligt påvirker de to parter i en retning, der så langt fra er skøget. De foretrækker den konstante vælgen hinanden til, der er grundstenen i en stamkunde-relation.

Som kunde er det derfor væsentligt, at man konsulterer sin skøge om hendes forestillinger om livet som holdt kvinde og hendes ønsker til det.  Kun på den måde kan man sikre sig, at ens skøge får mulighed for at vælge det, hun ønsker sig mest. Det er værd at huske på, for skøger er ikke ulig Gawains Lady Ragnell: Når de bliver triste og ikke får deres ønsker opfyldt, kommer de til i skræmmende grad at ligne KK’er og SK’er. Og hvilken matador har lyst til at vågne op (eller, oh gru!, værre endnu: at gå i seng med) sådan en?

*Et hurtigt blik på nutidens Koner, Sluts og Udenfor Nummer skulle gøre det ganske klart, at det kan godt være, at det er det, kvinder vil have, men det gør dem ikke nødvendigvis lykkelige eller omgængelige. Ægte sødme finder man i længden kun hos en skøge – men hun har det også i spandevis.