Ved en nylig aften i Skøgeudvalget – med deltagelse af et
selekt udvalg af matadorer, herunder Brugerpanelet, en tidligere baron og en
trompet-mand – brainstormede Udvalget på nye kerneydelser.
Som trofaste læsere og andre brugere vil vide, er Skøgeudvalget
et udpræget servicemindet organ, der bestandigt leder efter nye muligheder for
at leve op til credo’et om at please, og i aftenens løb lykkedes det at komme
frem til et helt nyt og banebrydende koncept, der forventes at kunne
revolutionere biblioteksvæsenet, fremme kommende generationers læselyst og
booste slunkne kommunekasser. Det drejer sig om oprettelsen af skøgeria’er på
landets kommunebiblioteker, hvor garvede skøger kan betjene lokalområdets
herrer, når disse alligevel skal til lommerne for at betale for deres for sent
afleverede bøger.
Under slogannet LÆS OG BLÆS* vil denne udvidede form for
Borgerservice bl.a. tage sig kærligt af familiefædre, mens poderne benytter
børnebibliotekets mange tilbud, og udstrække en hånd til de herrer, der
foretrækker at have en reolvæg at støtte sig til, når der skal spillebordes.
Udover de vante kerneydelser, leveret af skøger med komplet
redskabsbælte med alle relevante basis-pakker (vi tænker her på Damsel in
Distress, Hvor er din tuba Blank, Den milde Moder og Your Arse is Mine, Mister.
Evt. nye læsere henvises til de oprindelige indlæg fra juli måned), forestiller
Udvalget sig at LÆS OG BLÆS-tilbuddet også vil kunne rumme følgende
komponenter:
·
Oplæsning af klassiske pornografiske værker på
søndag eftermiddage. Fanny Hill, Venus Deltaet, O’s Historie, Den Duftende Have
og Venus i Pels står alle på programmet for foråret.
·
Kurser i hvorfor Shades of Grey ikke er skøget
litteratur
·
Rådgivning til kvinder i emner som vifte-knæbøjninger
til brug i soveværelset; hvor snusket et skørt skal være, før man ser ud som om
man har været med i en russisk pornofilm; og anbefalede længder til slidser i
kjoler.
Skøgeudvalget er spændte og tændte ved tanken om at lancere
tilbuddet som forsøgsordning, formentlig i Birkerød, i den nærmeste fremtid.
Matadorer, der måtte ønske at prøve modellen af inden da, kan henvende sig til
Miss Å, der venligt har lovet at stille sit private bibliotek til rådighed,
indtil der er entreret med kommunebibliotekerne.
*Endnu et af Provinsskøgens poignante slagord.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar